forsøgsdyrenes værn

Computersimulation bør erstatte forsøgsdyr

Det er nu muligt, at teste ny hjertemedicin i et virtuelt menneske. Det viser nye undersøgelser på University of Oxfords afdeling for computervidenskab.

Computermodeller af menneske-hjerteceller viste en højere grad af nøjagtighed (89-96%) end tests udført i forsøgsdyr (75-85%), når det gjaldt påvisning af bivirkninger af en given medicin. Til eksempel viste computermodellerne farlige hjerte-arytmier, hvor hjerterytmen bliver uregelmæssig og hjertet helt kan stoppe.

Forsøgene viser, at man i det tidlige stadie af lægemiddeltestning kraftigt kan reducere brugen af forsøgsdyr, forbedre sikkerheden af lægemidler og nedbringe risikoen for de patienter, som senere indgår i kliniske forsøg med et lægemiddel. Problemerne med forskelle mellem dyr og menneskers reaktioner på et stof – og risikoen for, at bivirkninger overses – undgås helt ved computersimulationen, fortæller forskerne bag studiet.

Foto: ©The Conversation