forsøgsdyrenes værn

Computermodeller

Computermodeller kan forudsige et stofs irritation.

Der findes computermodeller for den menneskelige organisme, helt ned på molekyle-planet, imod hvilke nye potentielle lægemidler kan testes. Der findes og videreudvikles også enorme databaser med oplysninger om grupper af kemiske molekylers egenskaber og virkning, som nye stoffer kan blive testet op imod.
Patrik Andersson, lektor og forsker på Umeå universitet i Sverige, arbejder sammen med kolleger om at udvikle computermodeller, som kan bruges til at indikere, hvilke af de kemikalier, som anvendes i industrien, der er de farligste.
De værste kemikalier frasorteres straks, og går altså ikke videre til dyreforsøg. Denne metode bidrager derved i høj grad til at mindske antallet af dyreforsøg. Som eksempel kan nævnes, at 1000 forskellige kemikalier blev testet i computermodeller, hvilket bevirkede, at man endte op med kun 100 kemikalier, som fortsatte til videre testning.

Ved strategiske valg, kan man inddele kemikalier, som har de samme egenskaber, i grupper, og så anvende forskellige computermodeller til at forudsige effekten af kemikalierne. Computemodellen kan ikke forudsige alt som sker, når et kemikalie kommer i kontakt med miljøet eller huden, eller alle de effekter et indtaget lægemiddel har. Patrik Andersson siger dog: “Vi forsøger at binde flere forskellige computermodeller sammen, som simulerer forskellige dele af forløbet. Det er min forhåbning, at ’in silico’-modellen kan være et godt redskab i vurderingen af kemikalier, men også vil kunne anvendes til at identificere potentielle nye lægemidler.”

In silico = anvendelse af computere for i forskningsøjemed at beregne og simulere.