forsøgsdyrenes værn

Dyrket skeletmuskulatur i diabetesforskning

Et forskerhold på Karolinska Instituttet i Sverige har udviklet metoder til at dyrke muskelceller. De dyrkes fra både raske forsøgspersoner og patienter med diabetes (sukkersyge), for at kunne sammenligne resultater fra afprøvninger og således studere hvilke gener og proteiner, der er de mest interessante i forbindelse med udviklingen af type 2 diabetes.

Cellerne bliver manipuleret med RNAi-teknik. Forskningen fokuserer på at identificere de underliggende mekanismer, der styrer metaboliske sygdomme såsom diabetes, og det sker blandt andet gennem undersøgelse af insulinresistens i skeletmuskulatur. Den ny metode er unik, og forskergruppen er også den første til på molekylært plan at identificere, hvad der sker med insulin-signalering i muskler fra personer med type-2 diabetes. Den nye model indebærer en reduktion i anvendelsen af knockout-mus (genmanipulerede mus, hvor man har “slukket” et gen) i diabetesforskningen.

Forskergruppen fokuserer også på at undersøge effekten af fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet øger musklers insulinfølsomhed og øger glukosemetabolismen, hvilket er gavnligt for mennesker med diabetes. Eksakt hvordan musklen reagerer på fysisk aktivitet, og hvordan insulinfølsomheden er reguleret i musklen, er noget forskerne gerne vil klarlægge.
Der er hårdt brug for at finde andre metoder på netop dette område, idet mus, der bl.a. er gjort diabetiske, udsættes for store lidelser i løbebåndsforsøg. Forsøg der er helt urimeligt belastende for dyrene.

[socialring]