forsøgsdyrenes værn

Dyrefri testmetoder

Ufatteligt mange dyr verden over lader livet i forbindelse med testning af produkter. Det kan f.eks. være husholdnings- og (udenfor EU) kosmetiske produkter, træbeskyttelsesmidler, maling, ukrudtsmidler og mange flere. Men der er sket store fremskridt inden for moderne teknologi. Det har resulteret i nye testmetoder, som er mere sikre, troværdige og nyskabende.

De nye metoder sparer ikke alene forsøgsdyr – de giver ofte de ønskede data på kortere tid og med færre udgifter end ved brugen af traditionelle dyreforsøgsmetoder. Også selvom en enkelt alternativ testmetode ikke kan erstatte et dyreforsøg, så kan et firma i stedet anvende et batteri af alternative metoder. Det sparer dyreliv og giver samtidig sikre data. En producent kan over for myndighederne også henvise til lister over allerede kendte, sikre stoffer, såvel som til historiske data for det pågældende stof, som bl.a. fortæller om stoffets kemiske struktur. Endelig er kliniske studier med mennesker en accepteret og værdifuld måde at teste et produkt på.

Stem-Cell-culture-in-laboratory[1], redigered

Nogle af de mest anvendte testmetoder ved produktafprøvning uden brug af dyr:

Agarose Diffusions Metoden anvendes til at bestemme giftigheden af plastic og andre syntetiske materialer, som bl.a. anvendes i medicinsk udstyr, der kommer i kontakt med menneskevæv. Testen udføres ved at humane celler og en lille smule af testmaterialet anbringes i en beholder, hvor de to dele holdes adskilt af et tyndt lag agarose (udtræk af vandplanten agar). Hvis testmaterialet virker irriterende, vil der dannes en rand af døde celler rundt om teststoffet.

Computer- og matematiske modeller kan forudsige et stofs irritation på basis af fysiske og kemiske strukturer og indhold.

EpiDerm og SkinEthic anvender normale celler, eksempelvis fra omskårne drengebørns forhud. Cellerne dyrkes og vokser til tredimensionelt væv, som kan anvendes til testning af hudirritation, til absorptionsstudier og til basal forskning i hud.

EpiOcular anvender væv fremstillet ligesom ovennævnte, men af en karaktér, som er mere sammenlignelig med cornea, hornhinden, som er det yderste lag, der dækker øjet.

Epipack Testen anvender lag af klonede, humane hudceller til at vurdere menneskets reaktion på et hudirriterende stof.

Irritection Assay anvender et protein-fremmende system til at vurdere irritation. De ændringer fremmede stoffer forårsager, er en indikation af en potentiel irritation for øje- og hudvæv.

Skintex anvender græskarskal i efterligningen af menneskehuds reaktion på et potentielt hudirriterende stof.

Testskin anvender menneskehud dyrket i sterile plasticbeholdere og har samme anvendelsesområde som ovenstående.

Læs mere om dyrefri testmetoder:

Alternativer til dyr i militærtræning

De bedagede skydeøvelser på grise finder fortsat sted i Danmark trods et utal af alternativer, som anses for fuldt tilfredsstillende i andre lande. Læs om de mange modeller, som benytter de nyeste teknologier for at illudere de situationer, som opstår i bl.a. krigssituationer.

Læs mere »

Computermodeller

Computermodeller Computermodeller kan forudsige et stofs irritation. Der findes computermodeller for den menneskelige organisme, helt ned på molekyle-planet, imod hvilke nye potentielle lægemidler kan testes.

Læs mere »

Giftighedstesten MARA

Giftighedstesten MARA For nogle år siden blev en ny og effektiv metode til at undersøge kemikaliers giftighed uden dyreforsøg præsenteret ved Karolinska Instituttet i Sverige.

Læs mere »

Testning af hudirritation

Testning af hudirritation Traditionelt har testning med formål at forudsige toksicitet og ætsning fra kemikalier og andre substanser involveret anvendelse af dyr. Men i dag

Læs mere »

Matematiske modeller

Matematiske modeller Matematisk modellering er et gammelkendt fænomen og et standardværktøj for ingeniører, der bruger matematiske modeller til at simulere komplekse dynamiske systemers forløb, inden

Læs mere »