forsøgsdyrenes værn

Forskning i fedme og diabetes

Forskning i fedme er nærmest eksploderet, og det siger sig selv hvorfor: det er nærmest blevet en epidemi. Mange forskere undersøger i dag fedme og type 2-diabetes, idet de to sygdomme ofte har en sammenhæng. Fedme beror som oftest på usund kost og forkert livsstil iøvrigt, og henregnes idag til de såkaldte livsstilssygdomme. Dyrene betaler prisen: et svimlende antal dyr må lægge krop til en diæt, som er helt unaturlig for dem, eller påføres sukkersyge, og udsættes derefter for et utal af stærkt belastende,  såkaldte “motionstest”, som aldeles ikke er så uskyldige ,som de lyder: dyrene – ofte mus – tvinges til i flere timer at løbe på løbebånd, og hvis de “falder tilbage” på løbebåndet, fordi de ikke magter at løbe længere, så får de enten elektrisk stød eller et kraftigt luftpust, som det er meningen skal animere dyrene til at fortsætte med at løbe.  Det er STÆRKT kritisable forsøg, som ikke burde finde sted.

I laboratorier verden over gives forsøgsdyr altså kost med meget højt fedtindhold, med det formål at fremkalde fedme. Fedme leder ofte til udvikling af type 2-diabetes.

For at forskerne skal kunne holde øje med dyrenes fødeindtag, opstaldes de overvægtige dyr ofte i isolation i individuelle bure. Sociale dyr lider under social isolation. Dyrene udvikler efterhånden sukkersyge, eller de er avlet til at udvikle det, og for at dyrene skal overleve – trods alvorlig diabetes – kræves behandling med daglige insulinindsprøjtninger. Så kan man så studere fedme og diabetes – i mus!

Forskere siger: Brug menneskeceller til sukkersygeforskning – ikke mus
Der findes så store forskelle mellem den måde insulin omsættes på i en musekrop sammenlignet med i en menneskekrop, at den forskning i sukkersyge, som er udført på mus, bør foretages påny – men på mennesker. Den udtalelse kommer fra professor Per-Olof Berggren fra Karolinska Instituttet. Advarslen bringes i en rapport, som professor Berggren og hans forskerteam har offentliggjort 2011 i det videnskabelige tidsskrift Cell Metabolism, og den har vakt opsigt i medierne – blot ikke de danske. Han siger:

“Hvis vi skal finde frem til ny medicin til behandling af sukkersyge, så må vi studere insulinproducerende celler fra mennesker.”

Den medicin, der er på markedet i dag, fungerer ikke tilfredsstillende. Forskning på området foregår først og fremmest på mus, men Berggrens rapport viser, at der er så stor forskel på mennesker og mus, at forsøgene bør gentages på mennesker. Det er ikke blot forskelle i frigivelsen af insulin, som gør forsøg på mus upålidelige. Der er også forskelle i den måde, hvorpå nervecellerne i bugspytkirtlen fungerer hos mus og hos mennesker.

[socialring]