forsøgsdyrenes værn

Nej til rodeo

Den dyreudnyttelse ønsker Forsøgsdyrenes Værn ikke til Danmark.

I foråret 2007 påkaldte foretagendet Copenhagen Rodeo stor modstand i befolkningen, da det ville afholde et rodeoshow i Parken i København. Forsøgsdyrenes Værn var med til at organisere denne modstand.

Sammen, gennem vores protester, lykkedes vi at tvinge arrangørerne til at aflyse det smagløse arrangement.

Vage udtalelser fra Dyreværnsrådet
Dyreværnsrådet har bl.a. til opgave at vurdere lovligheden af brug af dyr i underholdning. Forud for Forsøgsdyrenes Værns kampagne havde Justitsministeriets Dyreværnsråd beklageligvis afholdt sig fra at anbefale et forbud mod rodeo.

rodeoI slutningen af 2006 afgav rådet en meget vag udtalelse om rodeo, som ikke lagde op til et generelt forbud i Danmark. Copenhagen Rodeo tog varmt imod Dyreværnsrådets udtalelse og forsøgte med denne udtalelse i hånden at give offentligheden det indtryk, at dyrene ikke lider den mindste overlast under rodeo.

Copenhagen Rodeo skrev således på deres hjemmeside: ”Heldigvis fandt rådet ikke problemer med de såkaldte “rough stock events”, som er kernen eller fundamentet i ethvert rodeo”. Rough stock events er discipliner, hvor en rytter skal forsøge at blive siddende på en tyr eller en hest, mens denne bukker voldsomt. Copenhagen Rodeo skrivelse var en noget misvisende fortolkning af Dyreværnsrådets udtalelse. Dyreværnsrådets udtalelse indeholdt en generel vurdering af en række rodeodiscipliner. En del af disse – de såkaldte timed-discipliner – vurderedes at være i strid med Dyreværnsloven. Disse discipliner måtte Copenhagen Rodeo derfor tidligt tage af programmet.

Hvad roughstock–disciplinerne angik, vurderede Dyreværnsrådet, at der ikke var grundlag for at anbefale et forbud, da det mente, at det i princippet var muligt at afholde disse discipliner inden for Dyreværnslovens rammer, hvis en lang række nærmere specificerede betingelser var opfyldt. Forsøgsdyrenes Værn mener, at disse betingelser i praksis ville være umulige at overholde.

Dyreværnsrådet havde ikke tilnærmelsesvis undersøgt sagen til bunds og håndterede den deraf følgende usikkerhed ved at lade al tvivl komme Copenhagen Rodeo til gode, mens rådet i virkeligheden burde lade al tvivl komme dyrene til gode

Den Danske Dyrlægeforening
har i en pressemeddelelse d. 26. april givet udtryk for, at det planlagte rodeoshow i Parken overtræder dyreværnsloven. En repræsentant for Dyrlægeforeningen, hestedyrlæge Marianne Dahl Jensen, har i udlandet overværet det show, der efter planen skal afholdes i Parken. Efter besøget udtalte Marianne Dahl Jensen:
”De primære problemer er brugen af sporer og lyskerem, der fremkalder udtalt flugt- og angstadfærd hos hesten. Selv om sporerne ikke er skarpe, påfører de hesten ukontrollerede hårde slag på hals og skulder og dermed udsættes hesten for smerte. Der opstår tilfælde, hvor hesten bukker så voldsomt, at den falder eller rammer ind i væggen på arenaen, og det er stærkt kritisabelt, fordi det udsætter hesten for smerte og væsentlig ulempe.”
Marianne Dahl Jensen fremhæver desuden dyrenes voldsomme bukkespring. ”De typiske høje spring, som rodeo er kendt for udsætter hestens ryg og ben for meget store belastninger, der sandsynligvis også udsætter hesten for smerte og risiko for skader.”
Dyrlægeforeningen mener at Parkens rodeoshow – i fald det skulle gennemføres – vil overtræde dyrværnsloven, hvori det fremgår at dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt imod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe” og at dyr ikke må dresseres eller bruges til fremvisning, cirkusforestillinger, filmoptagelser eller lignende, hvis dyret herved påføres væsentlig ulempe.”

Man kunne forledes til at tro, at Dyreværnsrådet mener, at de dyr, der anvendes i rodeo, har et særligt gen, der gør, at de laver bukkespring helt af sig selv – fordi de synes det er sjovt.

På det kulturelle eller opdragelsesmæssige plan er rodeo stærkt kritisabelt, fordi rodeo forherliger menneskets dominans over dyr og sætter lighedstegn mellem dyreundertrykkelse og underholdning.

Hvad er rodeo?

Den moderne rodeo er et kommercielt underholdningsshow, som iscenesætter menneskers dominans over og fysiske undertvingelse af dyr. De mest brugte dyr er køer (tyre og kalve) og heste, men også andre dyr som bl.a. får og grise indgår. Rodeo består af en lang række såkaldte discipliner, hvoraf nogle er ridediscipliner, mens andre handler om at fange eller på anden måde opnå kontrol over dyrene. Se beskrivelsen af disciplinerne længere ned under næste rubrik.

Dyrene fremstilles som vilde til trods for, at der er tale om almindelige (d.v.s. tamme) landbrugsdyr. For at få dyrene til at optræde så ”vildt” som muligt tages forskellige stressmetoder i brug. Den mest kendte er lyskeremmen, som bruges i de såkaldte roughstock-discipliner. I disse discipliner (bull riding, bare back riding og saddle bronc riding) skal en rytter forsøge at blive siddende på henholdsvis en tyr, en hest uden saddel og en hest med saddel.

Lyskeremmen er en rem, som strammes hårdt omkring den tynde, følsomme hud nederst på dyrenes maver og derved påfører dyrene en smerte, som de vil gøre alt for at komme af med. På tyre forårsager remmen endvidere et smertefuldt tryk på urinvejene. Dyrenes forgæves forsøg på komme fri af lyskeremmen giver anledning til de karakteristiske bukkespring, som får dyrene til at se meget ”vilde” ud (og rytteren til at se meget modig ud).

Ud over lyskeremmen bruges også sporer og el-drivstave på 5-6000 Volt til at stresse og ophidse dyrene med. Sporerne bores ikke blot ind i siden på hestene, men sparkes også med stor kraft ind i halsen og skuldrene på dyrene (se billedet til højre), mens rytteren læner sig bagover (gøres som regel inde i boksen, lige inden dyr med rytter lukkes ud).

I Danmark er brugen af el-drivstave ikke tilladt, men videooptagelser fra andre rodeoer i PRCA-regi i Europa viser, hvor utrolig dygtige de ”modige” cowboys er til at skjule brugen af el-drivstavene. Da det ikke er tilladt at medbringe audio-,video- og fotoudstyr til rodeoen i København, har man grund til at tro, at de nok vil have nemt spil her.

Da voldsomme bevægelser, høje hastigheder og uforudsigelighed er en integreret (og efterstræbt) del af rodeo, kommer dyrene ofte til skade, og dødsfald er ikke ualmindelige. I ridedisciplinerne er brækkede ben typiske skader (som ofte leder til at dyrene bliver aflivet), men det hænder også, at dyrene brækker ryggen eller nakken (og dør). I indfangningsdisciplinerne er forskellige typer nakkeskader almindelige. I begge typer discipliner er mindre skader som sår, blødninger under huden og hjernerystelser desuden hverdagskost.

Dyrenes fysiske lidelser i forbindelse med selve showet er kun en del af de problemer, der er forbundet med rodeo. Dels er det meget stressende for dyrene at blive transporteret fra sted til sted og konstant blive placeret i nye omgivelser. Dels er selve rodeoen et angstfremkaldende inferno af larmende mennesker og fremmede lugte, som dyrene ikke har nogen mulighed for at flygte fra, men som de tværtimod tvinges ind i centrum af.

På det kulturelle eller opdragelsesmæssige plan er rodeo stærkt kritisabelt, fordi rodeo forherliger menneskets dominans over dyr og sætter lighedstegn mellem dyreundertrykkelse og underholdning. Rodeoens kombination af fysisk og symbolsk undertrykkelse af dyr ligger langt ud over, hvad der bør forekomme i et civiliseret samfund.

Rodeodiscipliner

Nedenfor følger en beskrivelse af nogle af de mest almindelige rodeodiscipliner

•  Bareback riding – En rytter forsøger at blive siddende på en voldsomt bukkende hest uden saddel.
•  Saddle bronc riding – En rytter forsøger at blive siddende på en voldsomt bukkende hest med saddel.
•  Bull riding – En rytter forsøger at blive siddende på en voldsomt bukkende tyr.
•  Wild horse race – Tre personer indfanger en ”vild” hest med lasso, hvorefter hesten tvinges under kontrol, og én af personerne bestiger hesten og ridder på den.
•  Steer wrestling – En person kaster sig fra ryggen af en hest over en kastreret ungtyr, griber fat om dyrets horn og hoved, vrider halsen rundt på dyret og tvinger det dermed til jorden.
•  Calf roping – En kalv indfanges med lasso fra hesteryg. Hesten stopper brat op, og kalven kastes til jorden ved det kraftige ryk i dyrets hals.

Bareback riding, saddle bronc riding, bull riding og wild horse race er alle en del af Copenhagen Rodeos program. Copenhagen Rodeo har måttet opgive at have discipliner som steer wrestling og calf roping på programmet, da Dyreværnsrådet har vurderet, at sådanne discipliner er grundlæggende i strid med Dyreværnsloven

Ved Cheyenne Frontier Days Rodeo blev denne hest så voldsomt stresset og pint, at den forsøgte at undslippe lidelserne, ved at prøve at springe over boksens lægter. Billederne taler for sig selv!

Dyreværnsrådets udtalelse

Dyreværnsrådet skriver indledningsvis om deres udtalelse, at den ”alene vedrører spørgsmålet om, hvorvidt visse rodeo- og westernridningsdiscipliner må antages at påføre de involverede dyr smerte eller væsentlig ulempe”. Dyreværnsrådets udtalelser tager altså udgangspunkt i bestemmelserne i § 1 og § 17 i Dyreværnsloven, ifølge hvilke dyr skal ”beskyttes bedst muligt mod smerte” og ikke må ”dresseres eller bruges til fremvisning, cirkusforestillinger, filmoptagelser eller lignende, hvis dyrene herved påføres væsentlig ulempe” (dyret må godt påføres almindelig ulempe!).

Senere skriver Dyreværnsrådet, at ”den endelige vurdering af, om en konkret rodeodisciplin må anses som værende dyreværnsmæssigt betænkelig, vil afhænge af de konkrete omstændigheder i det enkelte tilfælde.” Med andre ord har Dyreværnsrådet kun undersøgt, om en række rodeodiscipliner er grundlæggende i strid med bestemmelserne i dyreværnsloven.

Dyreværnsrådet tager slet ikke stilling til Copenhagen Rodeos arrangement, men siger blot, at det i princippet er muligt at gennemføre visse rodeodiscipliner, hvis ellers en lang række nærmere specificerede (og formentlig uopnåelige) betingelser er opfyldt (se disse). Dyreværnsrådet gør det endvidere klart, at rådet ikke har mulighed for at vurdere, om rodeoer under normale forhold opfylder disse betingelser, hvorfor Dyreværnsrådets udtalelse på ingen måde kan ses som en blåstempling hverken af Copenhagen Rodeo eller af rodeoer generelt.

Da Dyreværnsrådet kun har undersøgt rodeodisciplinerne med henblik på afdækning af strafbare forhold, afviser rådet i øvrigt ikke på nogen måde, at rodeoer grundlæggende er belastende for dyrene på måder, som ikke er forbudt i henhold til den gældende fortolkning af dyreværnsloven, men som ikke desto mindre kan være etisk uacceptable.

Der er altså i alt fire spørgsmål i spil, hvoraf Dyreværnsrådet kun har taget direkte stilling til de tre:
1. Er rodeodisciplinerne grundlæggende i strid med Dyreværnslovens bestemmelser?
Hertil svarer Dyreværnsrådet ”ja” for nogle af disciplinernes vedkommende og ”nej” for andre discipliners vedkommende.

2: Er rodeodisciplinerne potentielt i strid med Dyreværnslovens bestemmelser?
Hertil svarer Dyreværnsrådet ”ja” for alle discipliners vedkommende.

3. Er rodeodisciplinerne grundlæggende belastende for dyrene?
Svaret på dette er åbenlyst ”ja”, hvilket også kan læses mellem linjerne i Dyreværnsrådets udtalelse, skønt rådet ikke svarer direkte på spørgsmålet.

4. Er rodeodisciplinerne potentielt belastende for dyrene
Hertil svarer Dyreværnsrådet ”ja” for alle discipliners vedkommende.

Grundlaget for, at Dyreværnsrådet har besluttet ikke at anbefale et generelt forbud mod rodeo, er altså, at visse af rodeodisciplinerne, skønt de er grundlæggende belastende for dyrene, kun er potentielt i strid med Dyreværnsloven.

Dyreværnsrådets forudsætninger for at rodeo kan afholdes inden for Dyreværnslovens rammer, og Forsøgsdyrenes Værns kommentarer hertil

• Dyrene må ikke lide overlast under træning
Det er meget almindeligt at bruge hårde træningsmetoder på dyr i underholdningsindustrien, bl.a. i cirkus, som er sammenlignelig med rodeo, skønt rodeo er langt voldsommere og mere uforudsigeligt. Uden at have nærmere kendskab til træningsmetoderne i rodeo, må man formode, at det er svært eller umuligt at træne dyr til at bukke og springe vildt omkring uden at gøre brug af hårdhændede træningsmetoder. Man kan dog betvivle, om dyrene overhovedet bliver trænet. Det er meget svært at fremskaffe information om det nærmere indhold i træningen af dyr til rodeo, hvilket indikerer, at dyrenes eneste træning består i, at de har prøvet pinslerne før.

•  Lyskeremmen må ikke sidde særlig stramt 
Lyskeremmen har til formål at fremprovokere bukkespring hos de heste og tyre, der bruges i rodeo. Jo strammere den sidder, desto ”bedre” virker den, hvilket naturligvis taler for, at den bliver strammet ”godt” til.

• Dyrenes bukkespring må ikke skyldes frygt- og ubehagsreaktioner
Lyskeremmen har netop til formål at fremkalde ubehag, som dyrene reagerer på ved at udføre bukkespring. Da dyr endvidere har en naturlig tilbøjelighed til at udvikle frygt over for elementer i deres omverden, som påfører dem ubehag, må det antages, at dyrene også oplever frygt. Også brugen af sporer giver anledning til frygt- og ubehagsreaktioner hos dyrene.

• Dyrene skal transporteres og håndteres forsvarligt.
I USA bruges el-drivstave til at håndtere dyrene med. Disse er forbudt i Danmark, men et sådant forbud vil kun kunne håndhæves under selve showet og ikke under træningen. Generelt er det næppe muligt at tage hensyn til dyrenes behov for ro og hvile, når man skal overholde en stram turneplan og leve op til publikums krav om vild og hektisk underholdning.

Én form for dyremishandling skal aldrig retfærdiggøre en anden
At dømme på de informationer, der er tilgængelige vedrørende rodeo i andre lande, så forekommer det overvejende sandsynligt, at et rodeo-show i København ville have resulteret i overtrædelser af dyreværnsloven, enten i forbindelse med forberedelserne til showet (hårdhændet træning af dyrene) eller i forbindelse med selve afholdelsen af showet (smerte, voldsom stress og fysiske skader). Derudover ville dyrene med sikkerhed blive udsat for forhold, som var belastende og kritisable, men som muligvis ikke kunne betragtes som overtrædelser af Dyreværnsloven. Sidstnævnte betragter Dyreværnsrådet imidlertid ikke som etisk problematisk. Rådet gør sig således den betragtning, at belastningen af dyrene i forbindelse med rodeo ikke nødvendigvis er værre end den belastning, dyr udsættes for i visse andre sammenhænge. Denne form for argumentation anvendes ofte i dyreværnsspørgsmål, men er helt uholdbar og bør aldrig godtages. Én form for dyreudnyttelse eller dyremishandling kan naturligvis aldrig retfærdiggøre en anden form for dyreudnyttelse eller dyremishandling.

Forsøgsdyrenes Værn står uforstående over for Dyreværnsrådets manglende vilje til at beskytte dyrene

Forsøgsdyrenes Værn står uforstående over for Dyreværnsrådets manglende vilje til at beskytte dyr mod stress, smerte og ubehag i forbindelse med denne form for dyreudnyttelse. Forsøgsdyrenes Værn finder det endvidere højst kritisabelt, at medlem af dyreværnsrådet, professor Jan Ladewig, i vore øjne har misbrugt sin faglige position til at fremkomme med følgende decideret usande udtalelse til TV2 Sporten vedrørende brugen af dyr i rodeo generelt: ”Der er ikke noget i indholdet af sådan et show, der er dyremishandling. Det ser voldsomt ud, men dyrene er ikke udsat for nogen overlast”.

En række kolleger er helt uenige med hr. Ladewig! En tysk veterinærsammenslutning har udarbejdet en meget saglig og nuanceret rapport om nogle af de discipliner, der indgår i rodeo. Skønt forfatterne anvender samme videnskabelige kriterier for vurderingen af dyreværnsspørgsmål, som de principper Jan Ladewig i andre sammenhænge hævder at anvende, er rapportens konklusioner stærk kritiske over for de undersøgte rodeodiscipliner.

På baggrund af rapporten har flertallet af de tyske delstater besluttet at forbyde disciplinerne bull riding og wild horse race, som begge indgik i Copenhagen Rodeos program, samt forbyde brugen af lyskerem, som er en central del af disciplinerne saddle bronc riding og bareback riding, som også indgik i Copenhagen Rodeos program. Du kan læse veterinærsammenslutningens rapport her (på engelsk): https://www.tierschutz-tvt.de/.

I Norge har myndighederne afgjort, at rodeo er i strid med dyreværnslovgivningen, og i Storbritannien har ”klassiske” rodeodiscipliner været forbudt siden 1934. Danmark er altså langt bagefter foregangslandene på dette område. Har justitsministeren og Folketinget ikke har noget problem med, at Danmark gang på gang bliver overhalet af sine nabolande på dyreværnsområdet? Og at vi aldrig tør gå foran?

Forsøgsdyrenes Værn ønsker ikke, at Danmark skal være et tilbagestående land på dyreværnsområdet. I foråret 2007 opfordrede Forsøgsdyrenes Værn til protester mod Copenhagen Rodeos arrangement og mod arrangementets sponsorer. Heldigvis bar arbejdet frugt, og arrangementet blev aflyst.

Den organisation, som Copenhagen Rodeo havde hyret til at afholde rodeoen, Professionel Rodeo Cowboys Association (PRCA), er dårlig til at beskytte dyrene mod skader.
Her er en lang liste over rodeo-skader, herunder masser af dødsfald, hvoraf mange er sket i PRCA’s rodeoer.