forsøgsdyrenes værn

Rebecka Llerena

Rebecka Llerena er svensk instruktør, dukkeanimator og rekvisitør. Hun er født i Stockholm i 1978 og har studeret film og animation. Udover at have arbejdet i USA, Danmark og England har hun 9 års erfaring med reklamefilm og musikvideoer.

Filmen, som Rebecka Llerena har lavet for Forsøgsdyrenes Værn, er blevet til efter idé fra Forsøgsdyrenes Værn og i samarbejde med produktionsselskabet FilmTecknarna AB i Stockholm.

“Det var en ganske særlig oplevelse at lave filmen Bubbles, fordi den blev til i en god sags tjeneste. Jeg gør mig mange tanker om dyrs forhold, og ville ønske, at mennesket ikke gjorde dem fortræd. Det gør mig glad, at der findes alternative produkter, som ikke er testet på dyr, og jeg føler mig stolt over at være en del af en kampagne, som har til formål at gøre folk bevidste om alternativer til dyreforsøg.”