giftighedstestning • Forsøgsdyrenes Værn

“Når man holder af dyr, knuser
det ens hjerte, at loven kræver, at
man skal udføre disse tests”.

Tidligere dyreforsøgstekniker på britisk kontraktlaboratorium.

Britiske dyreforsøgsteknikere har slået alarm
om de lovpligtige giftighedstests på dyr. De foretages
også i Danmark. Presset stiger for at erstatte dyreforsøg
med metoder, der er relevante for mennesker og ikke involverer dyr.

Dyrs lidelse

Giftighedstestning er den lovpligtige eksponering af dyr for teststoffer, hvor man ønsker at bestemme den koncentration, hvorved skade, sygdom eller død opstår. Dyr fastholdes og tvinges igen og igen til at indånde, indtage eller udholde kontakt med teststoffer – ofte i langt højere doser (i nogle tilfælde op til 100 gange højere) end vi mennesker nogensinde ville komme i nærheden af – for at opnå godkendelse af bl.a. lægemidler, pesticider og andre kemiske produkter. Disse tests viser hvad der sker i det pågældende dyr – ikke i mennesket. Alligevel baserer man godkendelse af produkter på forsøg i en helt anden art.

“Vi bekymrede os alle om dyrene.
De så håbefuldt på os, og alligevel
måtte vi påføre dem skade og lidelse”

Tidligere dyreforsøgstekniker

Hunde tvinges til at inhalere og indtage kemikalier

Som et led i godkendelse af alle de produkter vi anvender i vores hverdag, den medicin vi indtager eller de sprøjtegifte samfundet anvender, så tvinges dyrene til at indånde stofferne i luftform – enten i høje doser for at se akutte giftighedsreaktioner eller over længere tid for at se langtidsvirkninger.

Beaglehunde vælges til dyreforsøg på grund af deres rolige natur. Selv når de udsættes for smertevoldende og belastende tests, så fortsætter de med at søge deres dyrepasseres omsorg. Dyrene aflives ved afslutningen af forsøgene – efter kortere eller længere tid alt efter, om man ønsker at se skaderne på dyrene efter kort eller lang eksponering (hvilket kan være år).

Fastspændte og med påsatte masker er unge beaglehunde tvunget til dagligt at indånde kemiske dampe i forsøg, der kan vare mange måneder.

Hundene får tvunget en sonde ned gennem spiserøret til mavesækken og de kemiske stoffer, man ønsker testet, presses gennem plastsonden direkte ned i mavesækken.

Diverse målinger udføres på hundene, så man kan se de kemiske stoffers virkning i kroppen.

Forsøgshund med halskrave og påspændt jakke med en boks på ryggen, som kontinuerligt - via en slange tilkoblet et kateter i en blodåre - afgiver det kemiske stof, man ønsker at teste i dyret.

Virkningerne af giftighedstest kan være betydelige og lidelsesvoldende, hvor dyret oplever opkastninger, vægttab, rystelser, kollaps, lammelser, manglende styr på bevægelser, kramper og død.

Hunde holdes i perioder i stofskiftebure (metabolismebure) som en del af giftighedstestningen, for at man kan opsamle urin og afføring til brug for målinger af udskillelse.

Når hundene har været gennem testperioden, så går turen hen til aflivning.

Forsøgsbeagle afhentes i sit bur og gøres klar til aflivning.

Menneskelig lidelse

Dyreforsøgsteknikere er forpligtet til at udføre stærkt ubehagelige dyreforsøg som en del af bl.a. lovkrævede tests. Den urimelige og uholdbare moralske konflikt de står over for, når de skal påføre dyrene lidelse, kaldet ”omsorgs- eller drabsparadokset”, og kan føre til sekundært traume i form af PTSD, depression og dertil relaterede lidelser.

De lider i forsøg, der sjældent giver reelt brugbare resultater

Alle dyr kan opleve frygt, smerte og stress – inklusive mennesket. De forskellige arters biologi adskiller sig imidlertid både indbyrdes og fra vores, fordi vi hver især er skabt til at leve under forskellige forhold og under specifikke påvirkninger. Det betyder ikke, at de føler og lider mindre. Rent fysiologisk reagerer alle levende væsener blot indbyrdes helt forskelligt– f.eks. på kemikalier og andre stoffer. Uanset om de tvinges ned i maven, indåndes eller påføres huden. Det betyder, at forsøg på dyr ofte ikke formår at forudsige, hvordan mennesker vil reagere. Alligevel fortsætter vi med at påføre dyr helt ufattelige belastninger.

Aberne importeres bl.a. fra Sydøstasien og Mauritius. Aberne er dagevis undervejs, siddende i små trækasser, som læsses og losses i flere lufthavne. Ved ankomsten klamrer de sig til hinanden. Når de skal indgå i forsøg, separeres de og opstaldes enkeltvis.

Der er udviklet specielt fastholdelsesapparatur til primater, som skal indgå i giftighedstestning. Alle dyr lider ved at blive fastholdt, og det øger dyrenes stress, hvilket igen påvirker de resultater, som man mener, man kan få ud af at teste stoffer i dyr.

Ved inhalations-giftighedstest bliver aberne fastholdt ved halsen i såkaldte ”primatstole”. Tætte masker påspændes deres ansigter, så de tvinges til at inhalere de kemiske stoffer.

Aberne udviser stor angst og panik og forsøger forgæves at få armene op til masken for at fjerne den.

Når dyrene skal sondefodres direkte i mavesækken med kemiske opløsninger, så fastholdes de af personale, får en lang plastsonde ført ned i mavesækken, så testsubstansen kan pumpes derned.

Aberne går i panik og føler stor angst ved at blive fastholdt – uanset om det er ved blodprøvetagning eller ved andre procedurer.

Tradition bør ikke begrænse innovation og hæmme udbredelse af ny viden. Overgangen til moderne, menneskerelevante teknologier vil give bedre resultater for både mennesker og andre dyr.

Kaniners biologi og omsætning er helt anderledes end menneskets – men de kan lide.

Kaniner er utrolig sårbare over for de skadelige og belastende procedurer, de udsættes for. Både fastholdelse og tvungen inhalation eller infusion af kemiske stoffer er lidelsesfuldt og dertil skal lægges den angst dyrene føler ved de mange indgreb og håndteringer, de udsættes for. I nogle forsøg udsættes drægtige kaniner for kemikalier i indåndingsluften eller stofferne tilføres via en blodåre over en længere periode. Derefter kan der ske to ting:

Moderdyret aflives og fostrene tages ud, så man kan undersøge dem for skader eller
hun får lov at føde de fuldbårne unger, så man kan se de skader, som ungerne adfærdsmæssigt eventuelt har pådraget sig. Det kan vise sig ved manglende evne til f.eks. at die, bevæge sig normalt, finde hen til deres mor m.m. eller i form af fysiske skader og deformiteter.

Udsætter man dyr – herunder mennesket – for tilstrækkelige store doser af et stof, så vil alle få skader. Ofte udsættes forsøgsdyr for så absurd høje doser, at det uvægerligt vil medføre store lidelser, skader og død. Fortæller det reelt noget om farerne for et menneske? Meget lidt.

Ved afslutningen af forsøget aflives dyrene. Et kort liv fuld af lidelse

Dag efter dag kender de kun til lidelse

Mange testguidelines kræver, at stoffer testes på to arter – ofte involverende et stort antal dyr. Deres lidelse er en del af testkravene. Smertelindring undgås som hovedregel, fordi det kan forstyrre data.

Drægtige kaniner sidder fastspændt i plastbeholdere under infusionstest med kemiske stoffer.

Teststoffet indsprøjtes kontinuerligt via kaninens ørevene.

Kaniner er aktive flok- og natdyr, og de danner familiegrupper. Ved giftighedstests sidder de i små enkeltbure.

Kaniner, drægtige som ikke-drægtige, fastholdes, og en slange føres ned i mavesækken, hvorefter de kemiske stoffer sprøjtes ned.

Ved forsøgsrækkens afslutning aflives kaninerne ved en dødelig dosis indsprøjtet i ørevenen, og deres fostre, organer m.m. undersøges.

Grise udsættes for teststoffer

Minigrisen er udviklet netop til brug i forsøgsindustrien, fordi den er lille, handy, ikke spiser så meget og heller ikke tager så meget plads op som en almindelig gris. Man kan også bruge unge grise. De er lige begyndt på livet, er derfor ikke så store og har ung hud, der egner sig til forsøg med udsættelse for kemikalier. De gennemgår store lidelser i forbindelse med invasive og belastende procedurer ved giftighedstestning – f.eks. på hud.

Grise anvendes til test af hudirritation

Minigrise bliver i stigende grad udsat for invasive og lidelsesfulde procedurer i forbindelse med giftighedstestning.

Til test af giftighed i hud skæres rektangulære stykker ud af grisenes rygge, for at man kan påføre kemiske stoffer.

De åbne sår er utroligt smertefulde, og ifølge dyreforsøgsteknikkerne kæmper og skriger grisene, mens teststofferne indsprøjtes i deres blotlagte kød.

Under oral sondemadning fastholdes de kæmpende, hvinende grise, mens et doseringsrør presses ned i deres hals gennem spiserøret for at levere teststoffet direkte i maven. Det er en dybt belastende og invasiv procedure, som hovedparten af alle forsøgsdyr udsættes for ved testning af stoffer.

Grise immobiliseres på ryggen, mens der tages blodprøver for at spore omsætning af teststoffer.

Langvarige og smertefulde procedurer

Rotter er følsomme og sociale dyr, men sammen med mus er de desværre også en af de mest almindeligt anvendte arter i giftighedstestning. Ved inhalationstesten ligger de fastklemte i snævre rør, som fastskrues på en midterdel. Derind blæses kemiske stoffer i luftform, som dyrene derved tvinges til at indånde. Flere timer hver dag. Fem af ugens dage. Dette barbari forekommer skam også i Danmark. Vi vil bare helst ikke vide det. Mange mus og rotter dør undervejs af overophedning, idet de ikke kan komme af med varmen i de snævre plasticrør. De har kun svedkirtler på deres poter, hvilket ikke er nok til at køle dem ned, så i stedet regulerer de også varme via deres haler. Nogle inhalationstårne giver ikke mulighed for, at halen holdes udenfor røret.

Rotter ved fuld bevidsthed klemmes ind i smalle fastholdelsesrør i et 'inhalationstårn' - designet og fremstillet med henblik på giftighedstestning.

Fuldstændig immobiliserede tvinges de til at indånde teststoffet.

Ved oral sondemadning fastholdes dyret, mens en slange føres ned gennem halsen til maven for at indgive teststoffer - en invasiv procedure, der kan udløse kvælningsreaktion, skader på spiserøret, væske i lungerne og giver stor angst hos dyrene.

En tynd slange sørger for kontinuerlig tilførsel af det kemiske teststof via halevenen, og dyrene tilbringer testperioden på en perforeret stålplade i et rundt metabolismebur af glas – uden mulighed for skjul, hvilket er stærkt belastende for disse byttedyr, hvis bevægelsesmulighed derudover er stærkt begrænset p.g.a. det fastgjorte kabel.

Under infusion af teststoffer direkte i blodåren isoleres rotterne og holdes indespærret i et lille bur. Disse tests kan vare op til to år.

De kan ikke vælge

De kan ikke nægte

Men det kan vi

EU bør forpligte sig til at udfase dyreforsøg ved sikkerhedsvurderinger

Nye film- og fotooptagelser fra 2025 taget på to britiske forsøgslaboratorier giver et lille indblik i hvad dyr gennemgår i giftighedstestning. De filmede procedurer er ikke isolerede tilfælde. De er fortsat standardpraksis under den nuværende EU-lovgivning. Denne barske virkelighed kan og bør ændre sig.
Moderne, pålidelige metoder uden brug af dyr kan i stigende grad frembringe mere relevante data om stoffers sikkerhed og dermed give bedre beskyttelse af både mennesker, dyr og miljø. Denne udvikling foregår allerede i et bemærkelsesværdigt tempo – desværre hovedsageligt uden for Danmarks grænser. Metoderne er ikke kun mere etiske, men repræsenterer også en betydelig videnskabelig og økonomisk mulighed for EU for fremover at udføre menneskerelevant sikkerhedstestning.

Støt dyrefri forskning – for en dyrevenlig fremtid

Pålidelige, fremtidsorienterede og menneskerelevante metoder udvikles i et bemærkelsesværdigt tempo. Moderne, ikke-animalske metoder kan i stigende grad generere mere relevante data om stoffers sikkerhed og dermed give bedre beskyttelse af mennesker, dyr og miljø.

Forsøgsdyrenes Værn støtter forskningsprojekter, som kan afløse forsøg på dyr, og bane vejen for menneskerelevant, fremtidsorienteret forskning. Bidrag er fradragsberettigede og modtages med tak på MobilePay 55 88 70 eller kontonr.1551 – 4 69 82 82.

Hvad gør vi på EU-plan?

Forsøgsdyrenes Værn er via ECEAE* med ved bordet, når der diskuteres nye strategier og udfasning af forsøg på dyr. Det sker via ECHA (Det Europæiske Kemikalieagentur), Medlemsstatsudvalg (MSC), Nationalt kontaktpunkt (NCP) for medlemsstaterne vedrørende direktiv 2010/63/EU, CARACAL - Kompetente myndigheder for REACH og CLP (klassificering, mærkning og emballering af stoffer), EURL (EU-referencelaboratorier) / ECVAM (Det Europæiske Center for Validering af Alternative Metoder). I forlængelse af det europæiske borgerinitiativ Save Cruelty Free Cosmetics - Commit to a Europe without animal testing' arbejder vi sammen med Europa-Kommissionen på en køreplan for at udfase dyreforsøg til sikkerhedsvurdering af kemikalier. Vi arbejder sammen med Europa-Kommissionen, medlemmer af Europa-Parlamentet og den bredere offentlighed for at sikre, at emnet dyreforsøg og dyrefri forskning er på den europæiske politiske dagsorden.
ECEAE: European Coalition to END Animal Experiments

Alt indhold: Copyright Animals International og Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn.