forsøgsdyrenes værn

Hjælp dyrene - forebyg livsstilssygdomme

Hvis vi alle levede sundt – både med hensyn til kost og motion –  så ville mange dyrs liv kunne skånes. En stor del af den forskning, der involverer dyr, foregår nemlig inden for gruppen af de såkaldte livsstilssygdomme, såsom eksempelvis diabetes og hjertekarsygdomme. Sådanne sygdomme kan være betinget af vores livsstil. Vi foretager hele tiden livsstilsvalg når det gælder kostvaner, alkoholindtag, rygning og motion. Disse valg er den faktor, der har størst indflydelse på vores sundhed.

Højt kolesterol
Højt indhold af kolesterol i blodet øger risikoen for åreforkalkning og hjertekarsygdom. Det dårlige kolesterol, ”Low Density Lipoprotein” (LDL), får man fra en kost med et højt indhold af mættet fedt. Frem for alt er det animalske produkter, såsom kød, smør og ost, som indeholder det dårlige mættede fedt. Har man for højt indhold af det såkaldt ‘dårlige’ kolesterol i blodet, så behandles det først og fremmest med ændring af kosten.

Højt blodtryk
For højt blodtryk øger risikoen for udvikling af blodpropper, hjerneblødninger og andre blødninger. Højt blodtryk har man ofte, men ikke altid, på grund af overvægt. Det vigtigste man kan gøre for at bekæmpe sin overvægt og høje blodtryk er at ændre sine madvaner, så maden indeholder mindre sukker og animalsk fedt. Med en vegetarisk kost opnår man en bedring på flere planer, og hvis man dertil sørger for motion kommer man langt. Omlægger man sin livsstil på de to områder, kan man ofte opnå et sundt blodtryk uden brug af medicin.

Diabetes
Diabetes type 2 forekommer frem for alt i voksne mennesker der er overvægtige. Har man en større mængde fedtvæv, så falder virkningen af insulin, og man udvikler insulin-resistens. Symptomerne er træthed, tørst, hyppig vandladning, appetitløshed, vægttab og kløen omkring kønsorganerne. Man får også oftere infektioner i munden, huden eller skeden. Har man diabetes, så har man ikke kun en dårlig regulering af blodsukkeret – der medfølger ofte også en dårlig regulering af kolesterol. Det øger risikoen for blodpropper og andre hjertekarsygdomme.

Er der tegn på at man er ved at udvikle diabetes type 2, så kan det ofte afværges – fremfor alt ved hjælp af sundere kost. Man skal undvige simple sukkerarter og animalsk fedt. Det er idag kendt for de fleste, at mange fibre og langsomt omsættelige sukkerstoffer er godt. Vigtigt er det også, at man indfører regelmæssig motion, samt ophører med at ryge.

Åreforkalkning
Blodårerne tilstoppes af dårligt fedt, hvis man ikke holder styr på sit blodsukker og kolesteroltal. Kolesterol kan i form af faste aflejringer (også populært kaldet plak) sætte sig på indersiden af blodårernes vægge. Blodgennemstrømningen mindskes derved, så en blodprop nemmere sætter sig fast. Dele af aflejringerne kan også løsne sig, og forårsage blodprop i hjernen eller et andet sted i kroppen.
For at undgå dette, er rådene de samme som tidligere: hold op med at ryge, bekæmp din overvægt, motionér mere, undgå animalsk fedt og spis fedtfattigt og fiberrigt.

Cancer
Tarmkræft er én af de mest udbredte kræftformer i Danmark.  Man har længe haft stærke formodninger om, at indtag af kød kunne være en medvirkende årsag til udviklingen af tarmkræft og eventuelt også andre kræftformer, herunder særligt prostatakræft. Et højt fedt-indtag og et for lille indtag af fibre og grøntsager mistænkes også for at øge risikoen for kræft. Desuden er det en kendsgerning at rygning, fedme og manglende motion øger risikoen for de fleste former for kræft, herunder tarmkræft.

En stor europæisk undersøgelse viser en klar sammenhæng mellem indtag af rødt kød og tarmkræft. Gennem 10 år har forskere ved det europæiske center for undersøgelse af sammenhænge mellem kræft og ernæring (EPIC) fulgt spisevanerne og kræftforekomsten hos en halv million mennesker i 10 europæiske lande. I løbet denne periode udviklede 1329 af dem tarmkræft. Forskerne har gransket disse personers kostvaner og identificeret en signifikant sammenhæng mellem indtag af rødt kød og udvikling af tarmkræft. Ved at korrigere for en lang række kendte og potentielle risikofaktorer – f.eks. alder, køn, fedtindtag, motion, rygning og alkohol – er forskerne kommet frem til, at risikoen for at udvikle tarmkræft antageligt er ca. dobbelt så stor hos personer, der indtager en stor mængde rødt kød (over 160g om dagen), som hos personer, der ikke indtager en nævneværdig mængde rødt kød (under 20g om dagen).

Mange undersøgelser har længe vist, at vegetarer og veganere har langt mindre risiko for at blive ramt af visse typer af kræft. Studier viser desuden, at vegansk kost kan hæmme udviklingen af prostatacancer. Det er nogle af årsagerne til, at flere og flere ernæringseksperter anbefaler kost fri fra animalske produkter.

Kilder: Ritzau, Journal of the National Cancer Institute, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, cure4you, DR Online.

Overvægt
Sunde kostændringer kombineret med stor tålmodighed giver for den overvægtige et betydeligt vægttab i løbet af en længere periode. Det vigtige er at sænke kalorieindtagelsen. Kosten skal da ændres, så man undviger simple sukkerarter og animalsk fedt, fra kød såvel som fra mejeriprodukter, ost og æg. I stedet skal man spise betydeligt mere fuldkorn, grønt, frugt og bælgfrugter. Når man er tørstig bør man drikke vand eller andre kaloriefattige drikker, og således undgå alkohol og sukkerholdige læskedrikke.

Forskning viser at vegetarer, og især veganere, har åbenlyse ernæringsmæssige fordele i forhold til kødspisere:

  • En undersøgelse omfattende 55.000 svenske kvinder, viste at blandt dem der spiste kød, blev 40 procent kategoriseret som overvægtige eller svært overvægtige, mens der blandt de forsøgspersoner, der spiste vegetarisk eller veganisk, kun var 25-29 procent der vejede for meget.
  • I 2005 udførtes en undersøgelse med 59 overvægtige kvinder som havde passeret overgangsalderen.  I undersøgelsen, som blev udført på George Washington Universitet og George Washington Universitshospital i USA, spiste halvdelen af kvinderne veganisk kost, mens den anden halvdel spiste kødholdig, fedtfattig kost. Resultaterne viste, at en veganisk diæt giver et større og hurtigere vægttab end en kødholdig diæt med samme energiindhold (antal kalorier).

Læs mere:
Kogebog med vegetarisk babymad