Støttede projekter

Med din hjælp kan vi fortsætte med at finansiere forskning uden brug af dyr

Én af vejene til at erstatte anvendelsen af dyr i biomedicinsk forskning er, at fokusere på financiering af projekter, der er af høj kvalitet, menneske-relevante og hvor der udvikles metoder, som forskere kan anvende i stedet for de traditionelle, hvor der tages udgangspunkt i dyr som modeller for humane lidelser. Forsøgsdyrenes Værn har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasningen af forsøgsdyr i medicinsk forskning. Vi mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.

Vi har brug for din støtte til at fortsætte med bl. a. at fremme dyrefri, innovativ forskning. Indsend dit bidrag på 1551- 4 69 82 82 eller send et beløb på MobilePay 55 88 70 . Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler.
Ønsker du at testamentere til fordel for Forsøgsdyrenes Værn så læs mere hér.

Herunder eksempler på projekter som har opnået støtte fra Forsøgsdyrenes Værn:

Lektor Mie Kristensen, Institut for farmaci, Københavns Universitet Antallet af patienter med hjernesygdomme er stigende, men desværre er udviklingen af ny medicin til behandling af disse ikke fulgt med. Den overvejende årsag hertil er, at lægemidler som injiceres ind i kroppen har svært ved at trænge over hjernens blodkar (blod-hjernebarrieren), og herved ikke når frem til deres virkningssted i hjernevævet. Derfor er der behov for alternative måder til at levere ellers potente lægemidler direkte til hjernen. Den øvre del af næsehulen repræsenterer en mulig alternativ rute ind til hjernevævet, en rute hvorved blod-hjernebarrieren omgås. Hovedparten af studier i næse-til-hjerne levering af lægemidler udføres i mus eller rotter, hvis næsehuleanatomi er markant forskellig fra menneskers. Dette resulterer i dårlig præ-klinisk til klinisk translation – og herved irrelevant brug af dyr. Desuden afslører forsøg i levende dyr ikke de bagvedliggende mekanismer for hvordan lægemidlerne transporteres fra næsen til hjernen over det olfaktoriske mucosa (den cellebaserede barriere der adskiller næsehulen fra hjernen). Der mangler dog repræsentative cellekulturmodeller for det olfaktoriske mucosa, som kan give os den mekanistiske viden, der er yderst relevant for udviklingen af nye lægemidler som effektivt kan trænge over denne barriere. F.eks. mangler eksisterende modeller neuroner, som regnes for centrale for absorptionen af lægemiddelstoffer, fra næstehulen til hjernen. Med dette projekt vil vi udvikle en human cellebaseret model repræsentativ for det olfaktoriske mucosa. Dette vil vi gøre, ved at samdyrke en eksisterende human nasal epithel cellelinje med humane stamcellebaserede neuroner og herefter karakterisere modellen morfologisk og funktionelt. Sidstnævnte i forhold til test af relevante hjernespecifikke lægemidlers transport over vores model og herefter sammenholde disse data overfor tilgængelige data fra afsluttede kliniske afprøvninger. På sigt kan vores model medvirke til en reduktion i antallet af forsøgsdyr, da modellen kan benyttes som screeningsværktøj under udviklingen af nye hjernespecifikke lægemidler til nasal administration.

Human in vitro-model til screening af nye lægemidler til levering via næsehulen til behandling af hjernesygdomme

Dyrefri nyrefibrose-forskning

Lektor Rikke Nørregaard og Ph.d. Rick Mutsaers, Aarhus Universitet

Nyrefibrose, som er karakteriseret ved en overdreven bindevævsdannelse, er en alvorlig komplikation forbundet med aldring og/eller kroniske sygdomme. Derfor forskes der meget i at udvikle nye behandlingsstrategier, og her bruges der primært celle- og dyremodeller. Hvert år anvendes der tusindvis af dyr i denne forskning. Det viser sig dog, at resultaterne fra disse dyrestudier sjældent er tilsvarende den menneskelige situation. Ydermere er mange af disse dyreforsøg forbundet med betydelig ubehag for dyrene.

I dette projekt benyttes humane nyreskiver, kaldet human precision-cut kidney slices (PCKS), som et screeningsværktøj til at udvikle nye anti-fibrotiske interventioner. De humane nyreskiver fremstilles ud fra sundt nyrevæv, som er overskydende efter nyreoperationer. Fordelene ved denne metode er, at det humane nyrevæv bibeholder sin originale organarkitektur, og at modellen direkte afspejler det menneskelige sygdomsforløb. Ved hjælp af disse nyreskiver vil forskerne være i stand til at udvikle og teste nye behandlingsstrategier, hvilket vil bane vejen for mere effektive og målrettede interventioner og derved bidrage til at reducere behovet for dyreforsøg i forskning inden for nyrefibrose i såvel den akademiske som industrielle verden.

Er dyremodeller så gode som man tror?

Ph.D. Biomedical Science and Engineering, Kenneth Kastaniegaard, Biogenity

Stort set alt hvad vi gør resulterer i et dataspor, og mængden af data vokser så eksplosivt, at verdens samlede mængde data fordobles hvert tredje år. Denne enorme mængde data kaldes Big data og de indebærer nye muligheder for bl.a. analyse. Der er et stort behov for Big Data-analyse i medicinalindustrien.

Biogenity’s vision er, at optimere lægemiddeludvikling gennem big data. Ønsket er at forbedre hypotesetest gennem eksisterende data og øge gennemsigtigheden mellem sygdomme og dyremodeller og således skabe grundlaget for at eliminere visse dyreforsøg.

Når man udvikler ny medicin, er Big Data-analyse af gen- og proteinudtryk meget værdifuld, da det kan øge succesraten og dermed spare virksomheder millioner af kroner i lægemiddelforsøg og derved dyreforsøg.

Traditionelt kræver en Big Data-analyse inden for disse typer af data en biostatistiker til at udføre det manuelle og tidskrævende arbejde. Derfor ligger den type analyse i en prisklasse, som kun store farmaceutiske virksomheder har råd til.

Biogenitys teknologi er baseret på kunstig intelligens og mindsker det manuelle arbejde i Big Data-analyse ved brug af maskinlæring. Teknologien vil dermed reducere tid og omkostninger og gøre Big Data-analyse tilgængelig for små og mellemstore virksomheder.

NEJ til de levende fabrikker

Dr Alison Gray, Afability, Nottingham University

Årligt bruges millioner af kaniner, geder, får, heste og andre dyr som levende fabrikker til at udvinde antistoffer. Det foregår på trods af, at der findes dyrefri metoder.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer derfor udviklingen af et bibliotek bestående af foreløbig 1 milliard antistofproteiner. Biblioteket vil være placeret under Afability på Nottingham University.
Biblioteket vil bestå af proteiner fra humane celler og syntetiske proteiner fremstillet ved biokemiske processor – altså helt uden brug af dyr. Biblioteket vil være ikke-kommercielt, og en forsker vil derfor ikke kunne bruge økonomien som argument for fortsat at bruge antistoffer fremstillet i dyr. Der vil for forskere være hjælp at hente, til at finde frem til eller få fremstillet lige netop det antistof, som forskeren har brug for. Forsøgsdyrenes Værn vil — med bidrag fra vore medlemmer — finansiere den fortsatte udvikling af biblioteket i de kommende år. Læs om produktion af antistoffer i dyr hér.

Dyrefri test af kemikaliers giftighed

På Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er der udviklet en dyrefri metode, Constrained Drop Surfactometer (CDS), til at undersøge kemikaliers giftighed ved inhalation. I spidsen for projektet står cand. scient., Ph.d. Jorid Sørli.
Læs mere…

In English

Hudkræftmodel uden brug af forsøgsdyr

Den britiske forsker David Hills forskningsprojekt har Forsøgsdyrenes Værn fundet støtteværdigt, fordi det retter sig mod at skabe nye terapeutiske metoder til behandling af modermærkekræft, og fordi det sætter fokus på at reducere tumorcelledeling, samt bremse tumorvækst og forhindre spredning af sygdommen. De allerfleste af de nye behandlingsformer der forskes i, baserer sig i høj grad på såkaldte ”dyremodeller”, som ofte forårsager stor lidelse for forsøgsdyrene.
Læs mere…

In English

Forsøg med moderkage belyser farlige stoffers transport

På visse forskningsområder foregår der en udfasning af brug af forsøgsdyr. Det skyldes bl.a., at dyreforsøg ofte ikke forudsiger effekter godt nok, når det gælder forskning i menneskers sygdomme. Især inden for reproduktion (forplantning) er det vigtigt at anvende metoder, der er baseret på humant væv, da der her er store forskelle mellem dyr og mennesker. Biolog og lektor Line Mathiesen har i en årræke arbejdet med modellen.
Læs mere…

In English

Matematisk modellering til erstatning af dyreforsøg

Der har over det seneste tiår været en voksende erkendelse af matematiske modellers muligheder, som hel eller delvis erstatning for dyreforsøg. Derfor finansierer Forsøgsdyrenes Værn sammen med Roskilde Universitet et Ph.D-projekt i matematisk modellering..

Læs mere…