Ikke alle dyr er lige for loven

Forsøgsdyrenes Værn finder det dobbeltmoralsk, at vi har en lov, der forbyder vanrøgt eller mishandling af privatejede dyr, mens en anden lov tillader, at dyr må udsættes for lidelse, hvis blot det foregår i et forsøgsinstitut. Hermed er der konstrueret en helt ny naturlov, som slår fast, at graden af et dyrs lovbeskyttelse beror på, hvor det befinder sig.

I dyreværnslovens første paragraf står der:

 1. ”Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.”

Dette står i direkte kontrast til, hvad forsøgsdyr udsættes for. I dyreforsøg ”beskyttes” de ikke altid mod smerte og lidelse, idet selve målet med en række forsøg netop er at studere sygdom og den smerte og lidelse den kan astedkomme. Det kan være forsøg, hvor de påføres lidelser, som det ikke til fulde er muligt at befri dem for – det kan reelt være en del af forsøget. Den lov der omhandler forsøg på dyr, er nemlig en undtagelseslov, som tillader, at man udsætter dyr for en række belastninger. Den hedder også meget betegnende ” Lov om dyreforsøg”, og ikke f.eks. lov om beskyttelse af forsøgsdyr. Indholdet i Lov om Dyreforsøg er altså en undtagelse fra Dyreværnsloven. En undtagelse som åbner op for, at man må udsætte dyr for smerte og lidelse. Forsøgsdyrenes Værn finder, at Lov om Dyreforsøg ikke er Danmark værdig.

Behov for strengere krav om dokumentation

Når forskere ansøger om at udføre et dyreforsøg, så kan de i ansøgningen nøjes med at skrive, at der ikke findes dyrefri metoder, der kan erstatte dyreforsøget. Det er ikke tilfredsstillende. Det er levende dyr, det drejer sig om, og der bør fremlægges grundig og fyldestgørende dokumentation for, at der ikke findes en dyrefri tilgang til det ønskede projekt. Nu må politikerne være deres ansvar bevidst og sørge for, at Danmark lever op til EU -direktivets* ord om, at forsøg på dyr bør være sidste udvej.

Bekendtgørelse om Dyreforsøg: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2024/1065

Bekendtgørelse om forretningsorden for Rådet for Dyreforsøg: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2013/82   

Lov sættes ud af kraft

I en tid hvor man på EU-plan arbejder mod stadig større åbenhed, finder Danmark det stadig acceptabelt, at Lov om Offentlighed i Forvaltningen sættes ud af kraft, når det gælder oplysninger om de personer, der udfører forsøg på dyr. Samfundets øvrige erhvervsgrupper vedkender sig åbent deres erhverv, men ikke forskerstanden.

Forsøgsdyrenes Værn mener, at åbenhed er grundlaget for ethvert demokrati. Det bør være en grundfæstet ret for borgerne til at få information på et lovreguleret område. Og et område vi alle bidrager massivt til via vores skat.

Lukkethed er med til at mistænkeliggøre hele dyreforsøgsområdet. Forskerstanden lever rent lovgivningsmæssigt efter princippet om, at den der lever skjult, lever godt. Når det kommer til forskernes offentliggørelse af deres forskning i videnskabelige tidsskrifter, så oplyser de imidlertid ALT. Argumentet om, at de ikke ønsker deres navne offentliggjort rækker altså ikke længere, end at de meget gerne ser deres forskning publiceret og hér skal oplyse, hvem de er, hvor de arbejder, hvorledes man kan kontakte dem etc.

Det er beskæmmende, at politikerne fortsat lukker øjnene for denne plet på et demokrati.