Forsøgsdyrenes Værn afholdt den 29. oktober 2019 et seminar med titlen
New Visions in Science
hvor fem talere holdt nogle meget spændende indlæg.
Alternatives and the Law
Rosemary Goddard Svendsen
Hun indledte med at skitsere, hvilke krav EU-direktivet stiller til
1) implementering af dyrefri metoder,
2) beskyttelse af forsøgsdyr
3) Rådet for Dyreforsøg, virksomhederne og institutionerne, hvor forsøgene udføres, samt
4) til den enkelte forsker.
Regeringen skal støtte udvikling og fremme af alternative metoder. Rådet for Dyreforsøg skal kræve en redegørelse fra en ansøger om, hvorledes personen har tænkt sig at implementere kravet om at benytte dyrefri metoder i hans/hendes planlagte forsøg. Forsøgssteder skal hjælpe medarbejderne til at opfylde lovens krav om dyrefri metoder – herunder at sørge for, at information om ny viden videreformidles til forskere og dyreforsøgsteknikere.
Rosemary G. Svendsen slog fast, at den enkelte forsker er forpligtet til at planlægge sit forsøg, så det udføres så skånsomt som muligt, og til at anvende dyrefri metoder, når det overhovedet er muligt. I sit indlæg pegede hun på, at der er en række forskelle mellem Direktivet og dansk ret – herunder at den danske definition af de 3R-principper (Reduction, Refinement, Replacement) er mere snæver end de begreber, der anvendes i Direktivet. Direktivets meget specifikke krav om, at der skal foretages en evaluering af et forsøgsprojekt, og at evalueringens resultat skal være positivt, før der kan gives tilladelse til forsøget, er ikke skrevet ind i dansk ret. Det betyder, at den vurdering af projekter, der foretages af Rådet for Dyreforsøg, er mindre gennemskuelig og at der er risiko for, at den danske vurdering af forsøgsansøgninger ikke omfatter alle punkter nævnt i Direktivet. Vurderingen af en ansøgning skal, eksempelvis, omfatte den planlagte anvendelse af dyrefri metoder.
Under besvarelse af spørgsmål fra salen forklarede R. G. Svendsen bl.a., hvordan EU kontrollerer om Direktivet er korrekt gengivet i national ret, samt hvad der sker, når der findes fejl og mangler.
Human precision-cut tissue slices: a unique translational disease model
Rick Mutsaers, Ph.d., Aarhus Universitet
Nyrefibrose, som er karakteriseret ved en overdreven bindevævsdannelse, er en alvorlig komplikation forbundet med aldring og/eller kroniske sygdomme.Derfor forskes der meget i at udvikle nye behandlingsstrategier, og her bruges der primært celle- og dyremodeller. Hvert år anvendes der tusindvis af dyr i denne forskning. Det viser sig dog, at resultaterne fra disse dyrestudier sjældent er tilsvarende den menneskelige situation. Ydermere er mange af disse dyreforsøg forbundet med betydelig ubehag for dyrene. I dette projekt benyttes humane nyreskiver, kaldet human precision-cut kidney slices (PCKS), som et screeningsværktøj til at udvikle nye anti-fibrotiske interventioner. De humane nyreskiver fremstilles ud fra sundt nyrevæv, som er overskydende efter nyreoperationer. Fordelene ved denne metode er, at det humane nyrevæv bibeholder sin originale organarkitektur, og at modellen direkte afspejler det menneskelige sygdomsforløb. Ved hjælp af disse nyreskiver vil forskerne være i stand til at udvikle og teste nye behandlingsstrategier, hvilket vil bane vejen for mere effektive og målrettede interventioner og derved bidrage til at reducere behovet for dyreforsøg i forskning inden for nyrefibrose i såvel den akademiske som industrielle verden.
Machine Learning-based big data expression analysis - Closing the gap towards personalized medicine and pushing away from animal models
Ph. D. Kenneth Kastaniegaard, Biogenity
Stort set alt, hvad vi gør, resulterer i et dataspor, og mængden af data vokser så eksplosivt, at verdens samlede mængde data fordobles hvert tredje år. Denne enorme mængde data kaldes Big data og de indebærer nye muligheder for bl.a. analyse. Der er et stort behov for Big Data-analyse i medicinalindustrien.
Når man udvikler ny medicin, er Big Data-analyse af gen- og proteinudtryk meget værdifuld, da det kan øge succesraten og dermed spare virksomheder millioner af kroner i lægemiddelforsøg og derved dyreforsøg.
Traditionelt kræver en Big Data-analyse inden for disse typer af data en biostatistiker til at udføre det manuelle og tidskrævende arbejde. Derfor ligger den type analyse i en prisklasse, som kun store farmaceutiske virksomheder har råd til.
Biogenitys teknologi er baseret på kunstig intelligens og mindsker det manuelle arbejde i Big Data-analyse ved brug af maskinlæring. Teknologien vil dermed reducere tid og omkostninger og gøre Big Data-analyse tilgængelig for små og mellemstore virksomheder.
Animal derived antibodies: Time for change
Dr Alison Gray, Afabillity, Nottingham University
Dr Alison Gray indledte med at fortælle, at hun havde stiftet organisationen AFABILITY for at udfordre anvendelsen af dyr til udvikling af antistoffer – både af dyreværns- og videnskabelige grunde. Der anvendes tusinder af dyr hvert år til udvikling af antistoffer, og det er potentielt meget lidelsesvoldende for dyrene, idet man aldrig ved, hvor voldsomt dyrets krop vil reagere på den indsprøjtning af fremmede partikler, der skal dannes antistoffer imod. Samtidig er det veldokumenteret i videnskabelige artikler, at antistoffer udviklet i dyr ikke er en pålidelig metode og ofte bidrager til problemer med et forsøgs reproducerbarhed. Der eksisterer moderne teknologi, nemlig dyrefri rekombinante antistoffer, der kan erstatte anvendelsen af dyr til udvikling af antistoffer, men – som Dr Gray forklarede – findes der desværre i videnskabelige kredse mange myter og misforståelser om alternative metoder, som skal overvindes. Samtidig er kompetencerne til udviklingen af antistoffer uden anvendelse af dyr få og små i Danmark og den almindelige forsker må p.t. derfor købe sig til antistoffer produceret uden brug af dyr. Derfor opbygger AFABILITY, i et laboratorium på Nottingham University, ressourcer med henblik på at hjælpe forskere til selv at udvikle antistoffer uden brug af dyr. Projektet er finansieret af Forsøgsdyrenes Værn og Alternativfondet.
Europæisk ekspertgruppe siger nej til antistoffer fremstillet i dyr
Dr Gray fortalte, at EURL-ECVAM* snart vil komme med en rapport og udtalelse om dyrefri antistofproduktion. Rapporten er udarbejdet af en videnskabelig ekspertgruppe, hvor bl.a. Dr Gray var medlem. Samtidig har USA oprettet et arbejdsprogram om antistoffer, og der er kontakt mellem EURL-ECVAM og det amerikanske program, idet internationalt samarbejde er særdeles vigtigt i løsningen af problemerne. Dr Gray forklarede, at det vil være nødvendigt at der etableres eksperttræning og rådgivningsmuligheder for at hjælpe virksomheder og institutioner til at gå over til anvendelse og produktion af dyrefri antistoffer, og at vejledning fra EU kunne hjælpe dyreforsøgsmyndighederne med at behandle ansøgninger om antistofudvikling.
* Det europæiske reference-laboratorium for alternativer til dyreforsøg
Sequence defined non-animal-derived antibodies
Professor Stefan Dübel, Technische Universität Braunschweig
Professor Dübel fortalte i sit indlæg, at der i dag findes tre typer antistoffer på markedet: a) polyklonale antistoffer, som udvindes af dyrets blod og er billige at producere inden for få uger, b) monoklonale antistoffer, som typisk udvikles i dyrets milt, er ti gange dyrere og tager flere måneder at producere.
Polyklonale antistoffer har altid et blandet indhold, og monoklonale antistoffer, som det er meningen skal rette sig mod et specifikt mål, binder sig ofte til noget helt andet. Begge typer er udefinerede og ikke mulige nøjagtigt at reproducere i modsætning til c) rekombinante antistoffer. Rekombinante antistoffer har den højeste kvalitet og har flere fordele. De kan udvikles uden brug af dyr − enten fra menneskeblod eller fra syntetiske gener. Da antistoffets sekvens er defineret og kendt, kan det altid gendannes i dets oprindelige form. Rekombinante antistoffer er derfor altid fuldt reproducerbare. De kan produceres i løbet af nogle uger, og man kan bearbejde dem, så de binder endnu mere præcist til målet.
Fremsynede udenlandske firmaer bruger dyrefri antistoffer
Dyrefri rekombinante antistoffer udviklet fra phage display-systemer er den mest anvendte antistoftype til produkter, der kræver den højeste antistofkvalitet, nemlig terapeutiske produkter til behandling af sygdomme. Store virksomheder som Eli Lilly, GSK, Novartis, Astra Zeneca, Roche, Janssen og Merck anvender dyrefri rekombinante antistoffer i terapeutiske produkter til behandling af kræft, lupus, miltbrand, astma, blødende tyktarmsbetændelse m.fl.. Dyrefri rekombinante antistoffer anvendes også i diagnostisk testudstyr, men det er bare ikke noget, der annonceres med på emballagen.
Professor Dübel tilføjede, at tilgængelighed af dyrefri rekombinante antistoffer længe var noget begrænsede for den almindelige forsker, men i dag sælges de af flere kommercielle virksomheder, eksempelvis den store antistofproducent Abcam og andre som Absolute Antibody, Abcalis og AdipoGen der alle annoncerer med, at de forhandler dyrefri antistoffer.
Konservatisme og misforståelser bag brugen af dyr
Når der er så mange fordele ved dyrefri rekombinante antistoffer, hvorfor anvendes de så ikke af alle forskere? Det skyldes, ifølge professor Dübel, en blanding af konservatisme, som betyder at forskere holder sig til gammelkendt teknologi, misforståelser baseret på gamle data fra 1990’er, uvidenhed om hvor udbredt den nye rekombinante teknologi i virkeligheden er, manglende indsats for at finde frem til, hvor dyrefri antistoffer kan købes, samt manglende forståelse for de ekstra videnskabelige fordele, der er forbundet med anvendelsen af dyrefri rekombinante antistoffer.
Dyrefri antistoffer giver væsentlige videnskabelige fordele
Professor Dübel afsluttede sit indlæg med at fremlægge konklusionerne fra en rapport om antistoffer, som blev udarbejdet i år af EURL-ECVAMs videnskabelige rådgivende udvalg (ESAC), hvor professor Dübel selv er medlem (tillige med Dr Alison Gray). Udvalget skriver i rapporten, at teknologien bag dyrefri rekombinante antistoffer er veletableret og veldokumenteret, at dyrefri antistoffer tilbyder væsentlige, ekstra videnskabelige fordele, og at dyrefri antistoffer kan erstatte konventionelle antistoffer til langt de fleste formål. Endelig konkluderer det videnskabelig udvalg, at dyrefri rekombinante antistoffer vil forbedre reproducerbarhed i forsøg og vil have en positiv indvirkning på samfundet. I skrivende stund forventes rapporten udgivet meget snart.
