forsøgsdyrenes værn

Den blinde tro på dyremodeller

Trods de åbenlyse problemer med de såkaldte dyremodeller for denne og hin lidelse, så er der fortsat en stor tiltro til og afhængighed af de tvivlsomme modeller. I en artikel fra 2008 skriver specialkonsulent og seniorforsker, Geir Tveit, fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, at Anna Olsson, som forsker i forsøgsdyr ved Instituto de Biologia Molecular e Celular i Porto i Portugal, og i flere år har interesseret sig for nytten af dyremodeller i forskning med medicinsk sigte, mener, at der vides forbavsende lidt om dyremodellers nytte: “Jeg er i tiltagende grad blevet slået af, at der næsten ikke findes bagudrettede, systematiske undersøgelser af, hvilken nytte dyremodellerne gør”, siger hun.Anna Olsson gør gældende, at det i det store og hele ikke undersøges, hvilken forbindelse der er mellem resultaterne af dyreforsøgene og eventuelle kliniske forsøg på mennesker. Der er få systematiske gennemgange af sammenhængen mellem resultaterne fra brugen af dyremodeller og en behandling eller medicin, som efterfølgende kommer på markedet.

I forhold til den store mængde dyreforsøg, som indgår i medicinsk forskning, og den store betydning brugen af dyremodeller tillægges, er der alt for få publicerede undersøgelser af sammenhængen mellem dyreforsøg og resultater af forsøg på mennesker”, siger Anna Olsson og tilføjer, at når der en sjælden gang laves en sådan gennemgang på et medicinsk område, så viser det sig gerne, at dyremodellernes resultater ikke har været til så stor nytte, som man skulle ønske.

I samme artikel udtaler professor i forsøgsdyrsvidenskab, Axel Kornerup Hansen: ”Vi må blive bedre til at acceptere, at vi ikke kan sige noget direkte fra dyreforsøg om, hvad der vil ske med mennesker. Vi kan efter forsøg med dyr sige, hvad som muligvis kan indtræffe hos mennesker, men det er langt fra givet, at det rent faktisk vil indtræffe. Og et negativt svar i dyr fortæller os i princippet ingenting om mennesker.”

Geir Tveit skriver videre i sin artikel: ”Et eksempel på en systematisk gennemgang af forskningspublikationer med det formål at undersøge, om man kan overføre resultater fra dyremodeller til mennesker, kommer faktisk fra Storbritannien, nærmere betegnet Skotland. Malcolm Macleod fra Universitetet i Edinburgh har, sammen med det internationale konsortium CAMARADES, studeret brugen af dyremodeller i forbindelse med udvikling af medicin til patienter med slagtilfælde. Et resultat af gennemgangen var, at der kun var en positiv effekt på mennesker af ét ud af 97 stoffer, som efter anvendelse i dyremodeller blev betragtet som så lovende, at de efterfølgende blev afprøvet i kliniske forsøg på mennesker. På den anden side blev tre ud af 18 stoffer, som blev afprøvet på mennesker, men som ikke havde været vejen rundt om dyremodeller, fundet effektive på patienter, som havde været gennem et slagtilfælde.

Hvis målet for biomedicinsk forskning er forståelse og behandling af kliniske lidelser hos mennesker, så bør den nuværende fokus på dyremodeller, hvor dyrene kunstigt påføres lidelser, der skulle ligne menneskets, erstattes af mere relevant forskning”.