Øjensygdom-på-en-chip

Atten millioner mennesker i Europa lider af synstab eller endda blindhed grundet aldersrelateret makula-degeneration. På verdensplan forventes dette antal at vokse til 196 millioner i 2020 med årlige sundhedsomkostninger anslået til 284 milliarder.

Aldersrelateret makula-degeneration påvirker hovedsageligt den ydre grænse af nethinden. Synet forværres, startende med den indre cirkel af øjet.

Nethindevævet består af celler af forskellige typer, i forskellige lag og forbundet med blodkar.

Hollandske forskere vil anvende organ-on-a-chip-teknologi til at efterligne vævets komplekse og følsomme struktur i en laboratoriemodel. Ved at bruge humane stamceller fra patienten kan behandlingen også skræddersys til den enkelte patient. Snart forventer forskerne at have udviklet den første prototype af denne chip og afprøvet, om den nøjagtigt repræsenterer sygdomsprocesser og de vil også have afprøvet forskellige lægemiddelpræparater.

Projektet samler et konsortium af tekniske forskere, stamcellebiologer, genetikere og læger fra University of Twente, LUMC og Radboudumc. De vil også samarbejde med Boehringer Ingelheim, et forskningsdrevet farmaceutisk firma, der arbejder med humant materiale og ikke forsøgsdyr.

Hjerte-på-en-chip

Partnerne i dette projekt vil udvikle en screening-on-chip screening platform til at identificere nye lægemidler, der øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme ved at aktivere enzymet lipoprotein lipase. Forskningen foregår på det hollandske universitet i Twente.

Hjerte-kar-sygdomme er den største dødsårsag i verden med 17,9 millioner dødsfald om året. Mennesker i risikogruppen behandles nu hovedsageligt med kolesterolsænkende lægemidler som statiner. En betydelig procentdel forbliver ubehandlet.

Lipoprotein lipase (LPL) spiller en nøglerolle i stofskiftet og har for nylig fået stor opmærksomhed som et nyt muligt medikament til reduktion af sygdomsrisiko. Identifikation af LPL-aktiverende små molekyler er ét af målene. At finde det rigtige stof er kompliceret, fordi der er forbindelse mellem de celler, der dækker blodkarrenes inderside og det såkaldte metabolisk aktive væv. Derfor udvikler forskerne en chip med mikroskopiske væskekanaler, der bringer tredimensionelt hjertevæv i kontakt med et enkelt lag af de celler, der dækker blodkarrenes inderside, endotelcellerne, baseret på humane stamceller, hvormed en væskekanal er ‘foret’.

Hvis hjertet-på-en-chip-modellen fungerer, kan mange forskellige LPL-lægemiddelkandidater testes for at bestemme deres egnethed.

I dette projekt samarbejder universitetet i Twente med LUMC og River Biomedics.