Hjælp forsøgsdyrene ... sig NEJ til de

levende fabrikker

Vidste du, at der årligt bruges millioner af kaniner, geder, får, heste og andre dyr som levende fabrikker til at udvinde antistoffer? Vidste du at det foregår på trods af, at der findes mange dyrefri metoder? Og vidste du, at loven forbyder brugen af forsøgsdyr, hvis der findes andre måder at nå frem til de samme resultater?

Bag produktionen med brug af dyr står en milliardindustri med nogle store spillere på markedet. Men antistoffer fremstillet i dyr har vist sig at være behæftet med stor fejlmargen og dele af forskerverdenen er i stigende grad begyndt at gå over til dyrefri antistoffer. Majoriteten af forskere udviser imidlertid uvidenhed eller uvilje til forandring.

Loven siger, at dyr må ikke anvendes til videnskabelige formål, hvis der findes en dyrefri måde at opfylde formålet på.
Hvis der var større viden om alternativerne, og hvis der var hjælp at hente for forskere til at finde det rette dyrefri antistof til netop deres forskningsarbejde, ville vi nå langt.

I 2018 påbegyndte Forsøgsdyrenes Værn og Alternativfondet støtten til AFABILITY-projektet. Målet var at udvikle biblioteker med antistoffer fremstillet helt uden brug af dyr. Med vor støtte har grundlæggeren af AFABILITY, Dr. Alison Gray og hendes team ved University of Nottingham i England, nu udviklet to antistofbiblioteker. Bibliotekerne indeholder mange milliarder antistoffer og nu skal bibliotekernes indhold testes og formidles. Forsøgsdyrenes Værn og Alternativfondet har derfor valgt at gå sammen om at finansiere projektets videre forløb i håbet om, at flere og flere vil bruge bibliotekerne og gå over til produktion af antistoffer uden brug af dyr.

Forsøgsdyrenes Værn ønsker

at fremstilling af antistoffer med dyrefri metoder skal indføres i alle EU-lande og antistofproduktion med brug af dyr udfases.
at der etableres eksperttræning og rådgivningsmuligheder for at hjælpe virksomheder og institutioner til at gå over til anvendelse og produktion af dyrefri antistoffer.
at antistoffabrikanter uden for EU skal overholde de samme standarder som EU-landene, hvis de vil eksportere deres produkter til EU.

Hvad er antistoffer?

Antistoffer produceres af immunsystemerne hos de fleste hvirveldyr med det formål, at bekæmpe en trussel mod kroppen som en virus eller en bakterie. Hvis en forsker indsprøjter et bestemt protein i f.eks. en kanin, vil dyrets hvide blodlegemer, der er kendt som B-celler, begynde at producere antistoffer mod proteinet, og ved blodtapning fra dyret, kan antistofferne udvindes fra dyrets blod.

Hvad bruges de til?

Antistof-baserede tests bruges til at diagnosticere og overvåge infektiøse eller kroniske sygdomme, for at styre kræftbehandling og danner basis for de testværktøjer, som anvendes til at påvise frugtbarhed, ægløsning og graviditet, seksuelt overførte sygdomme, misbrugsstoffer og præstationsfremmende stoffer. De er også et vigtigt redskab til at beskytte miljøet, for eksempel ved at måle niveauet af pesticider i afgrøder, de kan anvendes til at forudsige den sikre grænse for en potentielt skadelig ingrediens i kosmetiske produkter eller til at kontrollere kvaliteten af biologiske agenser som vacciner.

Antistoffers upålidelighed – hvad kan gå galt?

Det er et forskningsmæssigt problem, at antistoffer er uforudsigelige. På tværs af biovidenskaberne er det et voksende problem, at forskningsresultater ikke kan eftergøres. Det er blevet kendt som “reproducérbarhedskrisen” – klik hér og læs fire eksempler herpå.

Lyt til interview med Dr Alison Gray som fortæller, hvorfor det ikke er nødvendigt at anvende dyr ved fremstilling af antistoffer.

”Der er mange eksempler på, at brugen af antistoffer reelt har forhindret videnskabelig fremgang ved at give vildledende eller unøjagtige resultater.
… Faktisk begrænser mange af de karakteristika, der fremmer antistoffers funktion som led i immunsystemet, deres anvendelse i forskning og medicin” The Scientist, 1, 2016

Læs mere: Hvad finder man ved inspektioner