forsøgsdyrenes værn

Kloning - er dyr erstattelige?

Siden 2005 har det i Danmark været lovligt at klone dyr, hvis det ”tjener væsentlige medicinske formål”.

Forsøgsdyrenes Værn tager som dyreværnsforening selvfølgelig udgangspunkt i det individuelle dyr. Vi mener, at kloning af dyr i lighed med al anden udnyttelse af dyr er udtryk for en tingsliggørelse af levende væsener.
Der er tale om medskabninger, som lever individuelle liv og oplever verden omkring sig, og som vi mener at det ikke er etisk acceptabelt at bruge udelukkende som midler til at tilfredsstille menneskets behov. Dyr bør behandles ud fra deres egne behov og ikke ud fra vore.

Kan det virkelig være rigtigt, at dyr kun har værdi, hvis vi mennesker kan bruge dem til et eller andet: det være sig som kæledyr; som mad på bordet; som underholdning; til at ride på; til at afprøve teknikker eller kemiske stoffer på; til at få medicin og organer fra?

klon1_Jens Hage,copyright
Det er vigtigt at understrege, at når vi taler om etik i relation til dyr, så er der for Forsøgsdyrenes Værn ikke tale om, at blot dyrene har mad og drikke og dyrenes mest elementære behov er dækket, så har vi rent etisk levet op til det, vi skal. Det er efter vor opfattelse en uhyggelig snæver måde at anskue det på. Og menneskets opfattelse af, hvad der reelt er dyrets behov flytter sig jo også hele tiden – på visse områder til det bedre, på andre til det værre.

Ved kloning forsøger man ved et kunstgreb at gøre dyrene erstattelige – ved at lave næsten identiske kopier af dem – men i stedet burde respekten for det enkelte dyrs egenværdi være et grundlæggende træk ved det, man forstår ved humanisme. Man krænker dyrenes integritet ved at kopiere dem, uanset om de måtte lide ved det eller ej.

kloningVi mener, at mennesket ikke har ret til suverænt, ud fra egne brugsbehov, at definere hvad dyr “er”. At bruge  denne mulighed for at definere hvad dyr “er” via bioteknologi, med kloning som det mest aktuelle eksempel, er at reducere dyr til ting eller industrielt fabrikerede produkter. Hver gang vi udvikler nye grænseoverskridende teknikker, er der en risiko for, at vi mister respekten for og troen på nogle af de grundlæggende værdier i vort samfund.

Er det virkelig i den retning vi ønsker at udvikle os? Er det dét vi vil kalde et højt udviklet dansk samfund? At levende væsener betragtes som mindreværdige og hensynsløst kan udnyttes efter menneskets forgodtbefindende?

En holdning, der ofte er kommet til udtryk på det seneste er: hvis der er mulighed for, at vi kan afhjælpe lidelse hos et menneske, så er vi ligeglade med, at vejen til at opnå dette er brolagt med lidelse og død – blot lidelsen og døden er overgået andre arter end vor egen. Karen Blixen sagde:” Vi må slå fast, at menneskelivet ikke er helligt og ukrænkeligt på alt andet levendes bekostning”.

I Forsøgsdyrenes Værn må vi derfor spørge: “hvem skal beskytte dyrene mod menneskets mangel på moral?” Svaret må blive, at det skal selvfølgeligt mennesket, ved at fastholde sin egen moral og udvide den til også at omfatte dyrene.

I Holland må der herske stor glæde, for de har fået en ny forsøgsdyrslov der opererer med “dyrets iboende værdi” hvilket tillægger dyr moralsk status. Vi mener, at tiden er inde til, at disse begreber også indføjes i den danske forsøgsdyrslov – vi behøver jo ikke altid at sakke bagud andre lande, når det gælder nye dyreværnsmæssige tiltag.

Om vi skal tillade kloning af dyr skal selvfølgelig ikke være en ekspertbeslutning. Eksperter vil altid have partsinteresser. Vi har tidligere set, at menigmand har sunde instinkter når det drejer sig om behandlingen af dyr. Vi håber, at de også kommer til udtryk i denne sag.
Erfaringen fortæller os nemlig, at hvad der er muligt, bliver også forsøgt!
Men vi behøver ikke at ville det, vi kan!

Hvordan går det til?
Kloning betyder, at en organisme skabes som en kopi af en anden organisme, istedet for som en blanding af arvemassen fra en æg- og en sædcelle. Ved kloning tages et æg fra en hun, og ægget bliver tømt for DNA. En celle tages fra et individ, og cellen sættes ind i det tømte æg. Ægget behandles siden med specifikke kemikalier og  elektriske impulser, hvilket får ægget til at opføre sig som et befrugtet æg. Ægget sættes derefter ind i livmoderen på en hormonelt behandlet hun, som gennemfører drægtighedsperioden, og på den måde bliver surrogatmor.

Historie
1996 – det første officielt klonede dyret, fåret Dolly, blev stor nyhed i hele verden. Dolly havde tre mødre (en hun hvorfra ægget blev taget, en anden hvorfra man tog DNA, og en tredie var surrogatmor, som gennemførte drægtigheden). Der blev brugt 277 æg inden et foster overlevede: Dolly blev født. Dollys surrogatmor havde sort hoved, og kunne ikke under naturlige omstændigheder have født et lam med hvidt hoved. Da Dolly ikke lignede sin surrogatmor, ville moderen ikke kendes ved hende.

2008 – forskere fra Newcastle Universitet lykkedes at skabe befrugtede æg, der bestod af en blanding af menneske- og dyregener. De befrugtede æg skabes ved, at DNA fra menneskelige hudceller sprøjtes ind i æg fra køer. Forskerne lad æggene leve i tre dage.

2013 – en gruppe fra Oregon Health & Science University rapporterede, at det var lykkedes dem at klone menneskelige stamceller. At klone menneskelige stamceller er meget kontroversielt, og strengt forbudt i mange lande. Udvikling af alternative metoder, såsom IPS-teknik har dog gjort, at mange forskere har droppet kloning af menneskelige stemceller.

Problematik – udover den rent etiske

  • Unik for klon-graviditeter er, at de medfør en høj grad af sen spontan abort, komplikationer under drægtighed, smertefulde fødsler og kirurgiske indgreb. Det er meget plagsomt for surrogatmoderen.
  • Kloning piller ved selve forståelsen af, hvad det indebærer at være et individ. Er man i samme grad et eget individ, med egenværdi, hvis man er gjort af klonet DNA?
  • Ved kloning er det mere reglen end undtagelsen med fosterskader, fysiologiske funktionsnedsættelser, sygdom og tidlig død.
  • Der skal rigtig mange forsøg til, førend forskerne kan lykkes at skabe en livsduelig klon. Trods forfininelse af teknikken, så dør over 95% af de klonede fostre, som skabes i kloningsforsøgene.
  • De kloner som overlever, og tilsyneladende er raske, udvikler i højere grad tidligt i livet uventede sygdomme, som typisk forekommer hos meget ældre individer.
  • Mange mennesker føler, at kloning er dybt unaturligt – som at “lege Gud”.