Engang betragtedes slaveri som noget helt naturligt. At det var nødvendigt, moralsk uangribeligt og Guds mening var både forskere, politikere og tænkere enige om. Slaveriet skabte arbejdspladser og medførte, at de tilfangetagne mennesker – ’de sorte’ – fik et bedre liv. De få der protesterede, blev affærdiget som uvidende følelses-mennesker.

Idag har vi et andet syn på slaveriet, og på 200 års afstand er det let at se det uholdbare i de argumenter, slaveriets fortalere fremførte. Men findes der i dag en anden undertrykkelse, som vi er lige så blinde for, som gamle dages slavetilhængere var? Ja, det gør der, mener Pelle Strindlund. Den åbenbare parallel er udnyttelsen af dyr.

I bogen Jordens herrar jævnfører han argumenterne for slaveriet i 1700- og 1800-tallet med de, der fremføres for undertrykkelsen af dyr. Han giver eksempler på omfattende og dybtgående ligheder: hvordan slaverne og dyrene blev håndteret og håndteres, hvorledes undertrykkelsen af begge grupper legitimeres, og hvordan de mennesker, der kritiserer undertrykkelsen, bekæmpes.

De strukturelle ligheder mellem undertrykkelse af mennesker og dyr er slående, og konfronterer os med væsentlige, moralske spørgsmål om årsagerne til udnyttelsen af andre levende væsener.

[socialring]