Fakta om dyreforsøg
Hvor mange dyr udsættes for dyreforsøg i danske sammenhænge?
Det reelle antal dyr der anvendes i Danmark, er ikke tilgængeligt. Dyreforsøgstilsynets rapport oplyser tal på omkring 300.000 dyr, men reelt er der langt flere dyr, der indgår i forsøgssammenhænge i Danmark eller udføres i udlandet for danske firmaer. De dyr, der aflives for at man kan anvende væv eller organer fra dyret, medregnes ikke. Det store antal dyr, som avlslaboratorierne hele tiden skal have klar til levering, når forskere afgiver bestilling, aflives i stort antal på grund af manglende bestilling af lige netop de dyr i den alder, og med lige præcis de specifikke, påførte sygdomme. De er heller ikke medregnet i antallet af forsøgsdyr i Danmark.
Store mængder dyr anvendes af danske firmaer, der også har adresse i udlandet, eller bestilles udført på udenlandske kontraktlaboratorier af danske firmaer med adresse i Danmark. Disse dyr medregnes ikke i den danske statistik. I disse internationale tider siger den danske dyreforsøgsstatistik derfor ikke ret meget.
Hvilke dyr anvendes til dyreforsøg i Danmark?
Mus, rotter, kaniner, marsvin, hamstere, andre gnavere, hunde, katte, fritter, andre rovdyr, heste, grise, geder, får, kvæg, andre pattedyr, fugle, krybdyr, padder, og fisk.
Hvilke typer af forsøg udsættes dyrene bl.a. for i Danmark?
Forsøg indenfor områderne:
Grundforskning
Tandforskning
Forsøg i forbindelse med sygdomme i husdyrproduktionen
Forsøg der skal effektivisere husdyrproduktionen
Lægemiddelforskning og -udvikling
Psykiatriforskning
Produktions- og kvalitetskontrol af produkter og udstyr til human- og veterinærmedicinske og odontologiske formål
Giftighedstestning
Undervisning
m.fl.
En vis procentdel af dyrene anvendes til testning af nye lægemidler og medicinske behandlinger. Det er selvfølgeligt svært at forudse effekter og bivirkninger af potentielle lægemidler og behandlinger hvilket indebærer, at disse forsøg kan blive meget plagsomme for dyrene.
En anden procentdel bruges til såkaldte grundforskning. Det er en stor rodekasse af forskning, hvor man placerer de forsøg, der ikke kan komme ind under nogle af de andre kategorier. Det er også her, der eksperimenteres allermest uden viden om, hvad dyrene reelt kommer til at gennemgå. Forsøgene savner et specifikt mål og sigter ikke på bestemte praktiske mål eller anvendelser.
En sidste procentdel indgår i toksikologiske (giftigheds-) tests, hvor man afprøver lægemidler og kemikalier for bivirkninger. Af de hunde som anvendes i forsøg i Danmark, anvendes de fleste i giftighedstest for at se effekten af længerevarende og gentagen dosering.
En mindre del af dyrene anvendes til undervisningsformål. Det kan f.eks. være dyreforsøg, hvor man undersøger akutte skader på et raskt dyr, for at læge- og dyrlægestuderende kan træne på at udføre kirurgiske operationer. Eller man dissekerer forskellige dyr, for at lære om dyrenes anatomi. Er disse dyreforsøg nødvendige? Nej, der er idag langt bedre metoder til indlæring.
Dyreforsøg i EU
Hvor mange dyr udsættes for forsøg i EU?
Siden 2021 kan man finde indberetning af antal forsøgsdyr anvendt i EU-landene i databasen Allures hvor alle EU-lande skal indberette brugen af dyr til forsøg. Norge er også med i statistikken, selvom de ikke er medlem af EU. Se mere hér: https://environment.ec.europa.eu/topics/chemicals/animals-science/statistics-and-non-technical-project-summaries_en – statistical-database
De senest offentliggjorte tal er nogle år gamle, men det anslås, at ca. 10. millioner dyr hvert år må lade livet i forsøg i EU.
Hvilke dyr anvendes til forsøg i EU?
Mus, dværghamstere, ørkenrotter, springmus, chinchillaer, bævere, jordegern, rotter, kaniner, marsvin, hamstere, andre gnavere, hunde, katte, fritter, ræve, grævlinge, sæler, oddere, ildere, andre rovdyr, heste, æsler, krydsninger mellem heste og æsler, grise, geder, får, kvæg, bjørne, flagermus, spidsmus, lamaer, muldvarper, europæisk bison, kronhjort, andre pattedyr, japanske vagtler, Bob-white-vagtler, fjerkræarter, zebrafinker, kanariefugle, parakitter, papegøjer, høns, andre fugle, krybdyr, padder, fisk, østaber og vestaber. Oplysninger ifølge Kommissionens hjemmeside.