Dyreforsøg i Danmark

Hvor mange dyr udsættes for dyreforsøg i danske sammenhænge?
Det reelle antal dyr der anvendes er ikke tilgængeligt. Dyreforsøgstilsynets rapport oplyser tal på omkring 300.000 dyr, men reelt er der langt flere dyr, der indgår i forsøgssammenhænge i Danmark eller udføres i udlandet for danske firmaer. F.eks. medregnes ikke de dyr, der aflives for at man kan anvende væv eller organer fra dyret. Det store antal dyr, som avlslaboratorierne hele tiden skal have klar til levering, når forskere afgiver bestilling, aflives i stort antal på grund af manglende bestilling af lige netop de dyr i den alder, og med lige præcis de specifikke, påførte sygdomme. De er heller ikke medregnet i antallet af forsøgsdyr i Danmark.

Store mængder dyr anvendes af danske firmaer i udlandet, eller bestilles udført på udenlandske kontraktlaboratorier af danske firmaer med adresse i Danmark. Disse dyr medregnes ikke i den danske statistik. I disse internationale tider siger den danske dyreforsøgsstatistik derfor ikke ret meget.

Hvilke dyr anvendes til dyreforsøg i Danmark?
Mus, rotter, kaniner, marsvin, hamstere, andre gnavere, hunde, katte, fritter, andre rovdyr, heste, grise, geder, får, kvæg, andre pattedyr, fugle, krybdyr, padder, og fisk.

Hvilke typer af forsøg udsættes dyrene bl.a. for i Danmark?
Forsøg indenfor områderne:
Grundforskning
Tandforskning
Forsøg i forbindelse med sygdomme i husdyrproduktionen
Forsøg der skal effektivisere husdyrproduktionen
Lægemiddelforskning og -udvikling
Psykiatriforskning
Produktions- og kvalitetskontrol af produkter og udstyr til human- og veterinærmedicinske og odontologiske formål
Giftighedstestning
Undervisning
m.m.

Cirka 46 % af dyrene anvendes til testning af nye lægemidler og medicinske behandlinger. Det er selvfølgeligt svært at forudse effekter og bivirkninger af potentielle lægemidler og behandlinger hvilket indebærer, at disse forsøg kan blive meget plagsomme for dyrene.

Cirka 33 % af dyrene bruges til såkaldte grundforskning. Det er en stor rodekasse af forskning, hvor man placerer de forsøg, der ikke kan komme ind under nogle af de andre kategorier. Det er også her, der eksperimenteres allermest uden viden om, hvad dyrene reelt kommer til at gennemgå. Forsøgene savner et specifikt mål og sigter ikke på bestemte praktiske mål eller anvendelser.

Cirka 5 % af dyrene indgår i toksikologiske (giftigheds-) tests, hvor man afprøver lægemidler og kemikalier for bivirkninger. Af de hunde som anvendes i forsøg i Danmark, anvendes de fleste i giftighedstest for at se effekten af længerevarende og gentagen dosering.

Cirka 2 % af dyrene anvendes til undervisningsformål. Det kan eksempelvis være dyreforsøg, hvor man undersøger akutte traumer på et raskt dyr, for at læge- og og dyrlægestuderende kan træne på at udføre kirurgiske operationer. Eller man dissekere forskellige dyr, for at lære om dyrenes anatomi. Er disse dyreforsøg nødvendige? Nej, der er idag langt bedre metoder til indlæring. Læs mere under Kan man uddanne sig uden dyreforsøg?

Dyreforsøg i EU

Hvor mange dyr udsættes for forsøg i EU?
Ikke alle EU-lande overholder indberetnings- og statistikreglerne, men det anslås, at godt 12 millioner dyr hvert år må lade livet i forsøg.

Hvilke dyr anvendes til forsøg i EU?
Mus, dværghamstere, ørkenrotter, springmus, chinchillaer, bævere, jordegern, rotter, kaniner, marsvin, hamstere, andre gnavere, hunde, katte, fritter, ræve, grævlinge, sæler, oddere, ildere, andre rovdyr, heste, æsler, krydsninger mellem heste og æsler, grise, geder, får, kvæg, bjørne, flagermus, spidsmus, lamaer, muldvarper, europæisk bison, kronhjort, andre pattedyr, japanske vagtler, Bob-white-vagtler, fjerkræarter, zebrafinker, kanariefugle, parakitter, papegøjer, høns, andre fugle, krybdyr, padder, fisk, østaber og vestaber. Oplysninger ifølge Kommissionens hjemmeside.