Den nu afdøde amerikanske forfatter, Truman Capote, blev engang interviewet til en bog af Lawrence Grobel. Truman Capote og intervieweren mødtes på en cafe i sommerferiebyen Bridgehampton, og følgende samtale udspandt sig:

Capote:
“De mennesker, der tager deres dyr med herud i sommerferien og så blot kører afsted og efterlader dem, dem hader jeg. Jag arbejder for the Animal Rescue Foundation (en dyreværnsforening). Vi kører rundt og indsamler disse dyr. Det er frygteligt, rædselsfuldt. Synes De ikke, det er nedrigt? De mennesker kommer ud på landet med dyrene for at glæde deres børn, og når tiden for hjemrejsen kommer, så vil de ikke have dyrene med, så de binder dem fast til dørhåndtaget og kører væk.”

Senere i interviewet siger Capote:
“Min seneste hund døde for 2 år siden. Jag havde hende i 16 år, og jag holdt så meget af hende. Jeg kunne slet ikke komme mig over, at hun døde. Jag kan ikke holde ud at gå gennem det igen. Man bliver så forfærdelig knyttet til dem, så det er forskrækkeligt, når de dør. Det gør så ondt.”

… og endnu senere:
Interviewer:
“Mark Twain har sagt, at mennesket et det mest afskyelige af alle skabninger.”

Capote:
“Ja, det synes jeg er sandt. Der er intet andet levende væsen, der er så ondt som mennesket. Dyr for eksempel laver aldrig de afskyelige og græsselige ting, som mennesker gør. Kan De for eksempel forestille Dem, at dyr kunne finde på et bygge koncentrationslejre og torturere folk til døde?”

Interviewer:
“Tror De nogensinde mennesket vil ændre sig (til det bedre)?”

Capote:
“Nej.”