De der forsvarer brugen af ​​dyr i forskning hævder, at ikke-menneskelige dyr i tilstrækkelig grad ligner mennesket til at gøre dem til videnskabeligt brugbare modeller for menneskers sygdomme, men forskellige nok til at gøre det moralsk acceptabelt, at benytte dem i forsøg.

Ud over de etiske indvendinger mod at udsætte andre arter for lidelse, så er der så mange iboende problemer med dyremodeller, at det kan betvivles, at data indsamlet fra en dyremodel reelt kan oversættes til mennesker. Det handler bl.a. om forskelle mellem dyr og mennesker i både størrelse og fysiologi, om genetiske forskelle og variationer i biologiske systemer.  

Når dyr anvendes i studier af humane sygdomme, er det kunstigt påførte sygdomme, og ligger meget langt fra den måde, sygdommene naturligt forekommer hos mennesker, hvilket begrænser værdien af ​​sådanne undersøgelser. Der bliver i stigende grad stillet spørgsmålstegn ved gyldigheden, anvendeligheden, de store udgifter og etikken ved dyreforsøg – ikke kun af dyreværnsfolk, men også af folk i det videnskabelige samfund – og derfor er det vigtigt at forskere  udvikler og udnytter modeller, der bedre afspejler menneskets biologi og giver os de bedste muligheder for at forbedre menneskers sundhed.

Læs mere:

Pligtetik og nytteetik
Konsekvens i vores handlinger
Hvordan kan vi leve sammen med andre skabninger?
Kloning – er dyr erstattelige?
Holdninger til dyr
Boganmeldelser