Organoider er miniature-versioner af kroppens organer dyrket i et laboratorium. De indeholder flere celletyper og har en forenklet 3D-anatomi. De er især værdifulde til undersøgelse af hjernekræft, fordi hverken humane hjernesvulster transplanteret i mus eller menneskelige tumor-stamceller, der er dyrket i en petriskål, opfører sig på samme måde som en kræftsygdom, der vokser i en krop.

Selv i sammenligning med andre typer kræft er hjernekræft særlig dødbringende. Mennesker med glioblastoma multiforme, en af ​​de mest almindelige former for hjernekræft, har en gennemsnitlig overlevelse på mindre end 15 måneder efter diagnosen. Den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) har hidtil kun godkendt fem lægemidler til behandling af hjernekræft. Desværre har de mennesker, der har fået sygdommen, ikke tid til at afprøve flere præparater for at finde det, der muligvis har en effekt. Men hvis forskere kunne dyrke adskillige små hjerne-lignende strukturer, der indeholdt en kopi af netop den enkelte persons svulst, så kunne de afprøve et præparat i løbet af et par uger og derved påbegynde den behandling, der vil have den bedste chance for at bekæmpe hjernekræft hos personen. Det er visionen hos professor Howard Fine, en neuro-onkolog ved Weill Cornell Medical College i New York City, som udvikler sådanne modeller − med det endelige mål at finde den mest passende behandling for hver person.

Der ligger fortsat mange udfordringer forude, herunder hvordan man giver disse organoider blodkar, immunceller og en mere realistisk struktur. Men Howard Fine og andre forskere mener, at hjerneorganoider kan give nye muligheder for at studere hvordan svulster opstår, for at teste lægemiddelkandidater og for at udvikle evidensbaserede behandlingsforløb for det enkelte menneske med hjernekræft.

Men selvom cerebrale organoider (populært kaldet minihjerner) består af hjerneceller og har en 3D-struktur, er de endnu ikke miniature-kopier af menneskelige hjerner.

I kroppen er kræftsvulster ikke isoleret fra andre celler. De er en del af et organ, der giver dem et ”stillads” hvorpå de kan vokse, samt blodkar, gennem hvilke de forsynes med ilt, og svulstceller interagerer med de celler, der omgiver dem.

Professor Fines team har nu fået godkendelse til at fremstille cerebrale organoider fra en patients egne stamceller, og har allerede fået celler fra en række patienter. Efter et stort finansielt tilskud har han fået mulighed for at opbygge en forskningsfacilitet med høj kapacitet, som vil anvende organoider, baseret på celler fra patienters svulster, til at teste medicin-kandidater. Han vil derefter bruge resultaterne til at behandle de samme patienter i klinikken.