Forsøgsdyr er glemte dyr   – det arbejder vi på at ændre

Dyrefri testning af solbeskyttelsesmidler

Celletest erstatter dyr ved testning af fototoksicitet

En testmetode uden brug af forsøgsdyr, som anvendes til afprøvning af fototoksiciteten af kemiske stoffer, blev udviklet af det tyske institut BgVV, og officielt godkendt af EU i 2000.

Et kemisk stof beskrives som fototoksisk, når det efter anvendelse eller indtagelse forårsager rødme, hævelse eller andre reaktioner eller skader på huden eller andre organer, efter udsættelse for lys og sollys. Tidligere indebar testningen dyreforsøg. Mus, rotter, marsvin og kaniner blev behandlet med teststoffer, og derefter blev den barberede hud udsat for UV-lys (ultraviolet lys).

I den ny metode, som ikke indebærer dyreforsøg, bliver humane celler under dyrkning i en inkubator behandlet med teststoffer og udsat for UV-lys. Donorceller fra kvinder med forskellige etniciteter, har gjort det muligt at skabe hud i forskellige nuancer, så at effektivitet af solcreme kan måles til mange forskellige hudtyper og farver. Denne cellekultur-test forudsiger reaktionerne hos mennesker langt bedre end dyreforsøgene har gjort. Derfor er den ny test langt bedre egnet til sikkerheds-toksikologisk risikovurdering i mennesket end dyre. Desuden er den billigere og kan gennemføres langt hurtigere. Kosmetikindustrien anvender nu den nye test til at undersøge sikkerheden af de stoffer, der anvendes som UV-filtre i solbeskyttelsesmidler.

Fototoksicitet kaldes også lysforgiftning eller fotoallergisk kontakteksem og er et udtryk, der dækker over alle skader på levende væv forårsaget af lys. Selvom langt de fleste fototoksiske skader skyldes sollys, kan alle typer UV-lys forårsage skader.
En fototoksisk substans er en kemisk forbindelse, som bliver giftig (fototoksisk), når den udsættes for lys. I nogle tilfælde giver et materiale altså kun kontakteksem, hvis huden samtidig udsættes for lys.

Hjælp forsøgsdyrene
Giv et bidrag på
MobilePay 55 88 70Scan koden med din mobiltelefon

Der er mange gode grunde til at komme bort fra dyreforsøg. Èn af dem er dyrene…

Resistente bakterier er blevet en større trussel langt hurtigere, end eksperterne hidtil har forudset det. Studier peger på, at resistente bakterier i 2050 vil tage livet af lige så mange mennesker som for eksempel kræftsygdomme. Den seneste sag fra Rigshospitalet, hvor 68 kritisk syge spædbørn blev smittet med MRSA-bakterien, mens de var indlagt, understreger aktualiteten af denne bog skrevet af professor Hans Jørn Kolmos.
Læs mere…

Er det også hvad du véd om forsøg på dyr? Få ny viden ved at indmelde dig i Forsøgsdyrenes Værn
Ja, jeg vil gerne være medlem …

Forskning uden brug af dyr: se filmen