Forsøgsdyr er glemte dyr   – det arbejder vi på at ændre

Dyrefri nyrefibrose-forskning

Lektor Rikke Nørregaard og Ph.d. Rick Mutsaers, Aarhus Universitet 

Nyrefibrose, som er karakteriseret ved en overdreven bindevævsdannelse, er en alvorlig komplikation forbundet med aldring og/eller kroniske sygdomme. Derfor forskes der meget i at udvikle nye behandlingsstrategier, og her bruges der primært celle- og dyremodeller. Hvert år anvendes der tusindvis af dyr i denne forskning. Det viser sig dog, at resultaterne fra disse dyrestudier sjældent er tilsvarende den menneskelige situation. Ydermere er mange af disse dyreforsøg forbundet med betydelig ubehag for dyrene.

I dette projekt benyttes humane nyreskiver, kaldet human precision-cut kidney slices (PCKS), som et screeningsværktøj til at udvikle nye anti-fibrotiske interventioner. De humane nyreskiver fremstilles ud fra sundt nyrevæv, som er overskydende efter nyreoperationer. Fordelene ved denne metode er, at det humane nyrevæv bibeholder sin originale organarkitektur, og at modellen direkte afspejler det menneskelige sygdomsforløb. Ved hjælp af disse nyreskiver vil forskerne være i stand til at udvikle og teste nye behandlingsstrategier, hvilket vil bane vejen for mere effektive og målrettede interventioner og derved bidrage til at reducere behovet for dyreforsøg i forskning inden for nyrefibrose i såvel den akademiske som industrielle verden.

Resistente bakterier er blevet en større trussel langt hurtigere, end eksperterne hidtil har forudset det. Studier peger på, at resistente bakterier i 2050 vil tage livet af lige så mange mennesker som for eksempel kræftsygdomme. Den seneste sag fra Rigshospitalet, hvor 68 kritisk syge spædbørn blev smittet med MRSA-bakterien, mens de var indlagt, understreger aktualiteten af denne bog skrevet af professor Hans Jørn Kolmos.
Læs mere…

Der er mange gode grunde til at komme bort fra dyreforsøg. Èn af dem er dyrene…

Hjælp forsøgsdyrene
Giv et bidrag på
MobilePay 55 88 70Scan koden med din mobiltelefon

Er det også hvad du véd om forsøg på dyr? Få ny viden ved at indmelde dig i Forsøgsdyrenes Værn
Ja, jeg vil gerne være medlem …

Forskning uden brug af dyr: se filmen