Forsøgsdyr er glemte dyr   – det arbejder vi på at ændre

Færre end 8 % af kræftforsøg med dyr når frem til kliniske forsøg på mennesker

Hvorfor? Fordi dyremodellerne ikke har kunnet forudsige lægemiddeleffekter i mennesker. Disse fejl i de sene stadier af forsøg på at udvikle et lægemiddel øger i høj grad både omkostninger og sundhedsrisici for patienter..

At få et nyt lægemiddel på markedet koster milliarder og kan tage over et årti. De koster også et uhyre stort antal dyr livet. Disse høje penge- og tidsinvesteringer er både årsag til nutidens skyhøje sundhedsomkostninger, men er også en væsentlig forhindring for at levere nye medikamenter til patienter. En væsentlig årsag til disse barrierer er de forsøgsmodeller, forskere bruger til at udvikle lægemidler.

Nuværende metoder fejler
Såkaldte prækliniske forsøg eller undersøgelser der tester et lægemiddels effektivitet og giftighed, før det går videre til forsøg på mennesker, udføres hovedsageligt på først cellekulturer og så på dyr. Begge er begrænsede af deres dårlige evne til at efterligne menneskekroppens reaktioner. Cellekulturer i en petriskål er ikke i stand til at eftergøre alle aspekter af vævsfunktioner, såsom hvordan celler interagerer i kroppen eller dynamikken i levende organer. Og dyr er ikke mennesker – selv små genetiske forskelle mellem arter kan forstærkes til store fysiologiske forskelle.

Organer på en chip kan afløse dyreforsøg
For at løse problemet, så man kan få brugbar viden om menneskers reaktioner på et potentielt lægemiddel, så ses organer-på-en-chip som én af de mest lovende modeller til at efterligne den menneskelige organismes reaktion på et stof.

Flere forskere har arbejdet – og arbejder – på at udvikle organ- og vævsmodeller, så man undgår nogle af begrænsningerne ved de almindelige cellekulturer og uoverensstemmelser mellem dyrs reaktioner og menneskers. Ved fortsat at udvikle og forfine organer-på-en-chip,  vil man kunne studere sygdomme og teste lægemidler under forhold, der er tættere på de organismer, som man reelt ønsker at hjælpe.

Organer-på-en-chip rummer potentialet til at muliggøre gennembrud inden for lægemiddelforskning og giver forskere mulighed for bedre at forstå, hvordan organer fungerer i sundhed og sygdom. Al kraft bør sættes ind på, at gøre denne teknologi endnu mere tilgængelig. Det vil på sigt spare uhyre mængder dyreliv og i allerhøjeste grad gøre forskning i nye lægemidler meget bedre at oversætte til, hvordan potentielle lægemidler virker i mennesker. Det vil også være en ren win-win-situation for den biomedicinske industri.

Resistente bakterier er blevet en større trussel langt hurtigere, end eksperterne hidtil har forudset det. Studier peger på, at resistente bakterier i 2050 vil tage livet af lige så mange mennesker som for eksempel kræftsygdomme. Den seneste sag fra Rigshospitalet, hvor 68 kritisk syge spædbørn blev smittet med MRSA-bakterien, mens de var indlagt, understreger aktualiteten af denne bog skrevet af professor Hans Jørn Kolmos.
Læs mere…

Der er mange gode grunde til at komme bort fra dyreforsøg. Èn af dem er dyrene…

Hjælp forsøgsdyrene
Giv et bidrag på
MobilePay 55 88 70Scan koden med din mobiltelefon

Er det også hvad du véd om forsøg på dyr? Få ny viden ved at indmelde dig i Forsøgsdyrenes Værn
Ja, jeg vil gerne være medlem …

Forskning uden brug af dyr: se filmen