Indlysende og svært forståelige forskelle mellem mennesker og dyr når det gælder f.eks. fysiologi, anatomi og stofskifte gør det vanskeligt at anvende data fra dyreforsøg, og oversætte dem til data, som er relevante for mennesker. Paracetamol-præparater er for eksempel giftige for katte, men er virksomt i mennesker, penicillin er giftigt for marsvin, men har været et uvurderligt redskab i humanmedicin, og morfin medfører hyper-aktivitet i katte, men har en beroligende virkning i menneskelige patienter. Der findes mange flere eksempler. Selv inden for den samme art, mennesket, kan lignende forskelle findes blandt forskellige køn, racer, alder, vægtgrupper, og etnisk baggrund.

Desuden er de såkaldte “dyremodeller” sjældent omfattet af de samme årsager, symptomer, eller biologiske mekanismer som deres påståede menneskelige analoger. Mange af de sundhedsproblemer, som plager mennesker, såsom psykiske sygdomme, kræft, narkomani, Alzheimers og AIDS, er artsspecifikke.

Resultatet er, at det nærmer sig ren spekulation at oversætte resultater fra dyreforsøg til mennesker. En betydelig mængde tid og penge, for ikke at nævne dyreliv, spildes i processen. På grund af de iboende forskelle mellem dyr og mennesker, vil stoffer og procedurer, der virker i dyr, ofte fejle når de testes i mennesker. Ifølge den tidligere leder af USA’s lægemiddelstyrelse, Mike Leavitt, “mislykkes ni ud af ti eksperimentelle lægemidler i kliniske studier, fordi de er baseret på laboratorie- og dyreforsøg, og vi derfor ikke kan forudsige, hvordan de vil opføre sig i mennesker”. Kæmpesummer og et uendeligt antal dyr spildes i processen.

Tiltro til ​​dyreforsøg kan hæmme og forsinke opdagelser

Stoffer og procedurer, der kunne være effektive i mennesker, bliver måske aldrig udviklet, fordi de ikke gav brugbare resultater i dyreforsøg. Det er vanskeligt at vide, hvor ofte det sker, fordi lægemidler, som fejler i dyreforsøg, sjældent når så langt som til at blive testet på mennesker. Der har dog været nogle bemærkelsesværdige undtagelser. Én af dem er statinpræparatet Lipitor, som er medicinalfirmaet Pfizers økonomisk mest succésrige lægemiddel til reduktion af kolesterol. Det viste ikke lovende resultater i ​​dyreforsøg. En forsker anmodede imidlertid om, at lægemidlet blev testet i en lille gruppe raske forsøgspersoner, og først da blev midlets effektivitet opdaget.

Der er en lang række eksempler på, at lægemiddelindustrien har brugt millioner af kroner på at udvikle og teste et potentielt lægemiddel, for så alligevel at måtte droppe det, fordi det i test på mennesker – eller efter at have været på markedet i nogle år – viste sig farligt eller uvirksomt.

Læs mere om:
Fakta om dyreforsøg
Lovgivningen
Forskellige typer af dyreforsøg
Blind tro på dyremodeller
Forskel mellem vilde mus og forsøgsmus

[socialring]