En amerikansk domstol har d. 30. juli afsagt en dom der fastslår, at det amerikanske forskningsråd, National Institutes of Health, krænkede ytringsfriheden ved at skjule indlæg, der var kritiske over for dyreforsøg, på deres sociale mediesider.

Den amerikansk appeldomstol i Washington, D.C., fandt, at U.S. National Institutes of Health, NIH, krænkede retten til ​​ytringsfrihed, når de automatisk skjulte kommentarer på deres sociale medier, der indeholdt søgeord, der typisk bruges af modstandere af NIH-finansierede dyreforsøg.

Ved at omgøre en domstolsafgørelse fra en lavere ret besluttede et panel med tre dommere i den amerikanske appeldomstol for District of Columbia Circuit enstemmigt, at NIH overtrådte loven om ytringsfrihed, da det brugte filtre til at skjule kommentarer fra offentligheden med nøgleord, herunder “abe, ” “eksperimentere” og “tortur” på sine Facebook- og Instagram-sider. Forskningsrådet hævdede, at det havde gjort det, for at håndhæve deres regler om, at kommentarerne skal være relevante for NIH.

“At sige at kommentarer relateret til dyreforsøg er kategorisk uden for emnet, når en betydelig del af NIHs egne indlæg handler om forskning udført på dyr, trodser sund fornuft,” skrev dommerne.

At NIH, trods kritiske henvendelser herom, fastholdt deres politik om at fjerne kritiske kommentarer, “forstærker dens urimelighed,” tilføjede dommerne – især i betragtning af manglen på beviser for, at kommentarer, der protesterer mod forskning med brug af dyr, skader Forskningsrådets offentlige kommunikationsindsats. De bestemte, at sagen returneres til underretten med instruks om, at dommen gav sagsøgerne ret.

En talsmand for NIH udtaler, at agenturet ikke kommenterer verserende retssager.

Beslutningen “er en stor sejr” for ytringsfriheden, sagde Stephanie Krent fra Knight First Amendment Institute ved Columbia University, den ledende advokat, der repræsenterer sagsøgerne. “Rettens udtalelse gør det klart, at [regerings] embedsmænd ikke kan censurere udsagn, blot fordi de er uenige i dem”.

“Dette er en sejr for åbenhed, for dyrene, og fastslår regeringens ansvar,” sagde Kathy Guillermo, senior vicepræsident for dyreværnsforeningen People for the Ethical Treatment of Animals (PETA), den ledende sagsøger i sagen. PETA og to personer, Madeline Krasno og Ryan Hartkopf, sagsøgte NIH for 3 år siden efter at have opdaget, at NIH skjulte deres kommentarer.

D.C.-appeldomstolen fandt også, at ved at blokere kommentarerne, var NIH sandsynligvis involveret i en anden krænkelse af ytringsfriheden, kendt som “synspunktsdiskrimination” og advarede myndigheden om at “træde varsomt.” Men retten tog ikke stilling til dette, fordi den allerede havde fastslået, at det National Institutes of Healths politik krænkede loven om ytringsfrihed.

“Retten til at ‘rose eller kritisere statslige myndigheder’ er kernen i denne lov,” skrev retten med henvisning til tidligere retspraksis. “NIH valgte at moderere sine kommentar-tråde på en måde, der fjerner appellanternes synspunkt om, at Forskningsrådet skal stoppe med at finansiere dyreforsøg ved at filtrere termer som ‘tortur’ og ‘grusom’, for ikke at nævne udtryk som har inkluderet bl.a. ‘PETA ‘ og ‘#stopdyreforsøg.'” (NIH fjernede frivilligt de sidste to ord fra sin søgeordsliste kort efter, at retssagen først blev indgivet.)

National Institutes of Health har nu flere muligheder: det kan acceptere og overholde rettens beslutning og fjerne de ”kommentar-skjulende søgeord” fra indstillingerne på deres sociale medier ELLER det kan anmode om en ”en banc-høring”, hvor alle 15 medlemmer af appelretten afsiger dom over sin appel. Eller det kan appellere direkte til den amerikanske højesteret.