Håb forude for forsøgsdyrene?

Nyt initiativ sigter mod at reducere brugen af dyr i amerikansk statsfinansieret forskning

Direktør for det amerikanske National Institutes of Health (NIH) Dr. Jayanta Bhattacharya, som netop er tiltrådt stillingen, har oprettet en ny afdeling, der skal koordinere indsatsen for at reducere dyreforsøg på tværs af NIH og den forskning det finansierer. “I årtier har vores biomedicinske forskningssystem i høj grad været afhængig af dyremodeller. Med dette initiativ indleder NIH en ny æra af innovation,” siger NIH-direktør Dr. Jay Bhattacharya. “Ved at integrere fremskridt inden for datavidenskab og teknologi med vores voksende forståelse af menneskelig biologi kan vi fundamentalt gentænke den måde, forskning udføres på – fra klinisk udvikling til anvendelse i den virkelige verden. Denne menneskebaserede tilgang vil accelerere innovation, forbedre sundhedsresultaterne og levere livsændrende behandlinger. Det markerer et afgørende spring fremad for videnskab, offentlig tillid, etik og patientpleje,” udtaler direktøren.
Menneskebaserede metoder er vejen frem
Overgangen væk fra dyrebaserede til menneskebaserede metoder fremmer en mere nuanceret forståelse af komplekse sygdomme, som f.eks. neurodegenerative lidelser, kræft, sukkersyge og infektionssygdomme, ved at indfange menneskespecifikke patofysiologiske processer (patofysiologi: de fysiologiske ændringer, der følger med en sygdom). Det giver håb om muligheder for at opdage nye terapeutiske mål og udvikle personlige behandlingsforløb. Ved at udnytte data fra elektroniske patientjournaler og fra biobanker får man mulighed for at følge et stort antal individer over lang tid, hvilket også betyder, at man kan iagttage variationer personerne imellem.
Dyrefri forskningsmetoder kan omfatte:
- Organoider, organs-on-a-chip og andre in vitro-systemer, der giver forskere mulighed for at modellere menneskelige sygdomme og indfange menneskelig variabilitet og patientspecifikke karakteristika. Læs hér om organoider.
- Beregningsmodeller, der simulerer komplekse biologiske menneskelige systemer, sygdomsveje og lægemiddelinteraktioner.
- Virkelige data fra f.eks. patienter eller folkeundersøgelser, der giver forskere mulighed for at studere sundhedsresultater hos mennesker på samfunds- og befolkningsniveau.
- Beregningsmodellering/matematiske modeller
Derudover har NIH skitseret planer om at forfine peer review-processer (også kaldet fagfælle-bedømmelse) for ansøgninger om forskningsfinansiering ved at indarbejde kriterier, der prioriterer menneskelig relevans, oversættelighed og de anvendte metoders egnethed.
Bevilgende fonde og råd er sørgeligt bagud
NIH anerkender problemet med “bias i dyremetoder” – en tilbøjelighed til at foretrække dyrebaseret forskning i forbindelse med bevilling af økonomisk støtte – og vil derfor implementere træning i bias-reduktion for de personer, der bedømmer ansøgninger om støtte, og inkludere eksperter der er dygtige til at evaluere metoder uden dyr. Disse reformer er designet til at fremme lige vilkår for innovative forskningmetoder og fremskynde overgangen til menneskerelevant videnskab.
Historisk set har dyreforsøg domineret medicinsk forskning på trods af en længe næret bekymring over deres ringe forudsigelse af menneskelige tilstande. Forsøgsdyr, herunder gnavere, kaniner, primater og andre arter, formår ofte ikke at eftergøre menneskelige sygdomsmekanismer og reaktioner på lægemidler. Det bidrager til en alarmerende høj fejlrate for potentielle lægemidler under kliniske forsøg (sidste fase af medicinudvikling, hvor produktet testes på mennesker). Det betyder, at mange potentielle lægemidler må skrottes, fordi de virkede i dyr, men ikke i mennesker eller (på et tidligere stadie) at midler skrottes, fordi de ikke virker i dyr, men måske kunne have haft revolutionerende betydning for mennesker. Et svimlende antal dyr har måttet lade livet efter smertefulde forsøg, og enorme pengesummer er røget i kloakken, fordi man har måttet opgive et produkt. Over 100 millioner dyr bruges årligt alene i USA i forsøg, der ofte involverer smertefulde og stærkt belastende procedurer, hvilket understreger behovet for at bevæge sig væk fra forsøg på dyr og overgå til mere menneskerelevant forskning og testning – til gavn for både mennesker og dyr.
Tør man håbe, at det amerikanske initiativ smitter af på Europa?