I to operationer er det lykkedes at redde 143 makakaber, som er på listen over truede arter. Den første fandt sted i Ban Khao Chong Kab landsbyen i Khlong Hat-distriktet i Thailand, hvor parkbetjentene hørte usædvanlige dyreskrig fra en sukkerrørskov.

Der bør ikke længere anvendes levende dyr til produktion af antistoffer. Moderne metoder kan levere antistoffer, der er fuldt på højde med og har mange videnskabelige fordele sammenlignet med den konventionelle produktion i levende dyr.
Lyt til Forsøgsdyrenes Værns interview med tre forskere, der tilbyder fremstilling af dyrefri antistoffer. Klik på billederne og hør deres begrundelser for hvorfor de dyrefri metoder er hurtige, reproducerbare og fremfor alt: skåner dyrene. 

Forsøgsdyrenes Værn har skrevet en artikel, publiceret i tidsskriftet ATLA , Alternatives to Laboratory Animals, d. 4. marts 2025, hvor vi bl.a. fremfører, at Danmark bør stoppe med at give tilladelser til at bruge dyr i antistofproduktion. Det er på høje tid. Moderne dyrefri metoder har utallige videnskabelige fordele og Danmark er lovmæssigt forpligtet til at undlade dyreforsøg, hvor der findes dyrefri metoder.

Neuroforskeren Margaret Livingstone fra Harvard University mister sin økonomiske støtte til at udføre sine abeforsøg
I 40 år har forskeren udført sine forsøg, som bl.a. indebar, at nyfødte aber blev fjernet fra deres mødre og i nogle eksperimenter ser de små abeunger ingen ansigter i et år, enten fordi laboratoriepersonale bærer masker, der helt dækker deres ansigter, eller fordi forskerne fuldstændigt blindede dem.

Så kom den længe ventede rapport fra EU om brugen af levende dyr til antistof-produktion. I Forsøgsdyrenes Værn kan vi kun være tilfredse, idet rapporten slår fast, hvad vi har fremført i flere år: antistofproduktion i dyr medfører lidelse, er i strid med loven og kan erstattes af dyrefri metoder. 

“I årtier har vores biomedicinske forskningssystem i høj grad været afhængig af dyremodeller. Med dette initiativ indleder NIH en ny æra af innovation,” siger NIH-direktør Dr. Jay Bhattacharya. “Ved at integrere fremskridt inden for datavidenskab og teknologi med vores voksende forståelse af menneskelig biologi kan vi fundamentalt gentænke den måde, forskning udføres på – fra klinisk udvikling til anvendelse i den virkelige verden.