Forsøgsdyr er glemte dyr   – det arbejder vi på at ændre

Slut med de levende fabrikker

Så kom den længe ventede rapport fra EU om brugen af levende dyr til antistof-produktion. I Forsøgsdyrenes Værn kan vi kun være tilfredse, idet rapporten slår fast, hvad vi har fremført i flere år: antistofproduktion i dyr medfører lidelse, er i strid med loven og kan erstattes af dyrefri metoder.  

 Forsøgsdyrenes Værn Dyrefri antistoffer

Den ny rapport indeholder anbefalinger fra EU’s videnskabelige rådgivende udvalg om antistoffer nedsat under EURL-ECVAM som er det europæiske center for validering af alternative metoder. Udvalgets udtalelse baseres på en gennemgang af de mange metoder, som findes til fremstilling af antistoffer og antistof-erstatninger uden brug af levende dyr, samt en videnskabelig vurdering af disse. Udtalelsens hovedkonklusion er, at anvendelsen af levende dyr til fremstilling af antistoffer kan erstattes i stort set alle tilfælde.

Når loven påbyder, at den enkelte forsker er forpligtet til at planlægge sit forsøg, så det udføres så skånsomt som muligt, og til at anvende dyrefri metoder, når det overhovedet er muligt, så vil det ikke længere være holdbart, at myndighederne – i Danmark Rådet for Dyreforsøg – giver tilladelser til produktion af antistoffer i levende dyr. I Forsøgsdyrenes Værn har vi længe krævet, at den nuværende form for produktion af antistoffer udfases hurtigst muligt samtidig med, at dyrefri teknologier tages i anvendelse, og vort medlem af Rådet for Dyreforsøg har i flere år fremført dette synspunkt.

Danmark har en stor produktion af antistoffer, og et stort antal dyr indgår i denne. Globalt set er fremstilling af antistoffer i dyr en milliard-industri, som koster millioner af dyr livet i en forholdsvis langsom udviklingsproces, der ofte medfører store lidelser for dyrene. 

Resistente bakterier er blevet en større trussel langt hurtigere, end eksperterne hidtil har forudset det. Studier peger på, at resistente bakterier i 2050 vil tage livet af lige så mange mennesker som for eksempel kræftsygdomme. Den seneste sag fra Rigshospitalet, hvor 68 kritisk syge spædbørn blev smittet med MRSA-bakterien, mens de var indlagt, understreger aktualiteten af denne bog skrevet af professor Hans Jørn Kolmos.
Læs mere…

Der er mange gode grunde til at komme bort fra dyreforsøg. Èn af dem er dyrene…

Hjælp forsøgsdyrene
Giv et bidrag på
MobilePay 55 88 70Scan koden med din mobiltelefon

Er det også hvad du véd om forsøg på dyr? Få ny viden ved at indmelde dig i Forsøgsdyrenes Værn
Ja, jeg vil gerne være medlem …

Forskning uden brug af dyr: se filmen