Støtte til Foreningens arbejde kan indbetales på 1551 – 4 69 82 82
eller på MobilePay 55 88 70. (scan koden med din mobiltelefons kamera.)
Hvis du ønsker at fradrage beløbet husk da at oplyse cpr nummer.
Vilde aber indfanges til forsøg
Forbruget af forsøgsaber er så højt, at avl af dyr i fangenskab ikke kan følge med efterspørgslen. Det rammer nu i endnu højere grad den vilde bestand af aber.
Der er på verdensplan mangel på aber til forsøg. Lagrene af aber er tømt, og det skyldes i høj grad pandemien, Covid-19, som fik forskere over hele verden til at ønske at være med i kapløbet om at komme først med en vaccine. Efterfølgende er der forsket i booster-vacciner, vacciner til helt små børn m.m. Alle lande og alle forskergrupper har villet være med i forsøget på at udvikle vacciner, for der er både prestige og fremfor alt rigtig mange penge at tjene derved. Derudover er der et stort forbrug af aber til anden forskning og til giftighedstestning i udviklingsfacen af medicin.
Den store efterspørgsel på forsøgsaber i de senere år skyldtes især tre ting: 1) Covid-19 skabte ekstraordinær efterspørgsel på aber, 2) USA’s handelsboykot mod Kina, som lukkede eksporten af forsøgsaber fra Kina til USA. Førhen kom 60 procent af de aber, der blev importeret til USA, fra Kina og 3) aber formerer sig langsomt, og pandemien forværrede et allerede eksisterende underskud af forsøgsaber, der anvendes til anden testning og forskning. Derfor går man nu på hugst i naturen.
De store avlere af forsøgsaber kan ikke følge med efterspørgslen. Det har åbnet for en intensiveret indfangning af vilde aber, som tilsyneladende kun har set sin begyndelse.
Mest anvendte forsøgsaber er nu på liste over truede dyrearter
De to abearter, langhalet makak og stumphalet makak, er flyttet fra at være ”sårbare” til “truede” på listen over truede arter og det har placeret dem tre trin fra den sidste fase af IUCN’s syvtrinsskala: “uddøde”. IUCN, The International Union for Conservation, (uafhængig international naturbeskyttelsesorganisation) angiver især den intensive eksport af disse aber til forsøgslaboratorier verden over som hovedårsag til den voldsomme tilbagegang for de to abearter. Deres placering på listen er derfor et nødvendigt skridt, for at sikre dyrenes overlevelse i deres naturlige habitater, siger primateksperter. Men de forskere, der bruger aberne i forsøg, er bekymrede: det faktum, at IUCN identificerer eksport med henblik på at ende som forsøgsdyr, som én af de største trusler for makak-aberne, frygter de kan stille hindringer i vejen for deres brug af aberne.
IUCN vurderer, at hvis udviklingen fortsætter, så forventes begge arter at lide et katastrofalt stort fald i bestande i de kommende årtier. Organisationen beregner, at cirka 40 procent af den vilde bestand af langhalet makak er forsvundet i de sidste tre generationer (ca. 42 år), og over 50 procent af bestanden af den stumphalede makak er forsvundet i de sidste tre generationer (ca. 33 år) .
“Det betyder, at de er ekstremt truede, og hvis intet ændrer sig, vil vi de næste tre [eller] fire årtier se dem gå til “, siger antropolog Augustín Fuentes fra Princeton University.
”Det er på tide, at dyrenes situation får samme opmærksomhed som bekymringen om, hvorvidt forskerne vil være i stand til at udføre deres eksperimenter”
Antropolog L. Gilhooly
Det må være på sin plads at fremføre:
– At problemet med at skaffe aber til forsøg absolut ikke er nyt. Flere abearter er truede, skrupelløse mellemmænd tyer til indfangning af vilde aber i naturen, og flere og flere mennesker vender sig mod forsøg på dyr og rent forskningsmæssigt … så er aber ikke mennesker.
– At forsøgsindustrien har haft rig lejlighed til at satse massivt på de mest lovende dyrefri forskningsmetoder, i stedet for at ty til desperate forsøg på at løse problemet med forsyning af forsøgsaber – det er en stakket frist.
– At den biomedicinske industri gerne og ofte anpriser egne fortræffeligheder, men når det gælder om at satse på fremtidsorienterede og innovative forskningsmetoder, så er der stor træghed i systemet. Man vælger fortsat at gribe til forsøg på dyr for ”det kender vi bedst”. For det kan da ikke skyldes manglende viden om andre metoder?
Man kan håbe på, at abe-forsyningskrisen får industrien til at se indad og realisere, at brugen af forsøgsdyr ikke er vejen frem.
Læs mere:
Bliv medlem af Forsøgsdyrenes Værn
– jo flere vi er desto stærkere står vi.
Et medlemskab af Forsøgsdyrenes Værn koster 175 kr. om året.
Medlemskontingent kan indbetales på 1551 – 1 02 08 38. eller
MobilePay 55 70 70 (scan koden med din mobiltelefons kamera)
Ja, jeg ønsker medlemskab af Forsøgsdyrenes Værn. Jeg erklærer mig indforstået og er bekendt med Foreningens formålsparagraf, som lyder: Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værns formål er, at virke for afskaffelse af alle lidelsesvoldende dyreforsøg