... en anden er menneskene
Resultater fra dyreforsøg er umulige direkte at overføre til mennesker. Der spildes derfor mange kræfter på at udføre forsøg i arter, som på afgørende områder ligger langt fra menneskene. Skiftet mod mere etiske og effektive forskningstilgange går desværre langsomt i Danmark. Der er en træghed i systemet, en uvilje til at gå nye veje og en række fordomme om dyrefri forskning. At identificere og forstå disse fordomme er det første skridt mod at imødegå dem. Næste skridt er at erkende de enorme muligheder rent forskningsmæssigt, der åbner sig for de, der tør tænke ud af boksen.
Forsøgsdyrenes Værn går forrest i indsatsen for at sætte skub i nytænkende, dyrefri forskning og støtte en sådan. Vi mener, at erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, som er relevante for mennesker.
Vil du støtte dyrefri forskning? Så tager vi med tak imod bidrag på kontonr. 1551-4 69 82 82 eller MobilePay 55 88 70.
Vi har brug for din støtte til at fortsætte med bl. a. at fremme dyrefri, innovativ forskning. Indsend dit bidrag på 1551- 4 69 82 82 eller send et beløb på MobilePay 55 88 70 .
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler.
Ønsker du at testamentere til fordel for Forsøgsdyrenes Værn så læs mere hér.
Eksempler på projekter, som har opnået støtte fra Forsøgsdyrenes Værn:
I 2018 påbegyndte Forsøgsdyrenes Værn og Alternativfondet støtten til AFABILITY-projektet. Målet var at udvikle biblioteker med antistoffer fremstillet helt uden brug af dyr. Med vor støtte har grundlæggeren af AFABILITY, Dr. Alison Gray og hendes team ved University of Nottingham i England, nu udviklet to antistofbiblioteker. Bibliotekerne indeholder mange milliarder antistoffer og nu skal bibliotekernes indhold testes og formidles. Forsøgsdyrenes Værn og Alternativfondet har derfor valgt at gå sammen om at finansiere projektets videre forløb i håbet om, at flere og flere vil bruge bibliotekerne og gå over til produktion af antistoffer uden brug af dyr.
Læs mere..
Lektor Mie Kristensen, Institut for Farmaci, KU, og lektor Line Hagner Nielsen, DTU Health Tech, har modtaget støtte til projektet ”Human in vitro- model til screening af lægemidler til levering via næsehulen til behandling af hjernesygdomme”.
Læs mere...
Immunolog og akademisk medarbejder Mustafa Ghanizada, Institut for Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet, har modtaget støtte til ovenstående projekt, som løber over 3 år.
Vores projekt vil etablere et modelsystem af menneskets immunsystem, som fokuserer på de såkaldte ”mandel-organoider” (mini-organer). Mandlen sidder bagerst i ganen, hvor den, som en del af immunsystemet, beskytter kroppen mod infektioner i mundhulen og luftvejene. Vi forventer at finde de mekanismer i menneskets immunsystem, som er afgørende for udviklingen af autoimmune sygdomme og potentielt opdage nye behandlingsmetoder.
Læs mere..
Lektor Rikke Nørregaard og Ph.d. Rick Mutsaers, Aarhus Universitet
Kroniske nyresygdomme påvirker omkring 10% af befolkningen og er en væsentlig dødsårsag verden over. Et led i kroniske nyresygdomme er, at det normale nyrevæv erstattes med arvæv, kaldet fibrose, som medfører, at nyrens funktioner nedsættes og derved skal i dialyse og i værste tilfælde transplanteres. Vi har udviklet en unik model for nyrefibrose, hvor vi er i stand til at præparere tynde nyreskiver af makroskopisk sundt nyrevæv fra patienter (som har fået fjernet nyren), som efterfølgende bearbejdes og gøres fibrotisk. Fordelene ved denne metode er, at det humane nyrevæv bibeholder sin originale organarkitektur, og at modellen direkte afspejler det menneskelige sygdomsforløb ved kroniske nyresygdomme. Ved hjælpe af disse humane nyreskiver har vi været i stand til at teste effekten af tre forskellige antifibrotiske stoffer/substanser direkte i humant nyrevæv uden brug af forsøgsdyr.
Læs mere..
Ph.D. Biomedical Science and Engineering, Kenneth Kastaniegaard, Biogenity
Biogenity’s vision er, at optimere lægemiddeludvikling gennem big data. Ønsket er at forbedre hypotesetest gennem eksisterende data og øge gennemsigtigheden mellem sygdomme og dyremodeller og således skabe grundlaget for at eliminere visse dyreforsøg.
Når man udvikler ny medicin, er Big Data-analyse af gen- og proteinudtryk meget værdifuld, da det kan øge succesraten og dermed spare virksomheder millioner af kroner i lægemiddelforsøg og derved dyreforsøg.
Traditionelt kræver en Big Data-analyse inden for disse typer af data en biostatistiker til at udføre det manuelle og tidskrævende arbejde. Derfor ligger den type analyse i en prisklasse, som kun store farmaceutiske virksomheder har råd til.
Biogenitys teknologi er baseret på kunstig intelligens og mindsker det manuelle arbejde i Big Data-analyse ved brug af maskinlæring. Teknologien vil dermed reducere tid og omkostninger og gøre Big Data-analyse tilgængelig for små og mellemstore virksomheder.
Dr Alison Gray, Afability, Nottingham University
Årligt bruges millioner af kaniner, geder, får, heste og andre dyr som levende fabrikker til at udvinde antistoffer. Det foregår på trods af, at der findes dyrefri metoder.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer derfor udviklingen af et bibliotek bestående af foreløbig 1 milliard antistofproteiner. Biblioteket vil være placeret under Afability på Nottingham University.
Biblioteket vil bestå af proteiner fra humane celler og syntetiske proteiner fremstillet ved biokemiske processor – altså helt uden brug af dyr. Biblioteket vil være ikke-kommercielt, og en forsker vil derfor ikke kunne bruge økonomien som argument for fortsat at bruge antistoffer fremstillet i dyr. Der vil for forskere være hjælp at hente, til at finde frem til eller få fremstillet lige netop det antistof, som forskeren har brug for. Forsøgsdyrenes Værn vil — med bidrag fra vore medlemmer — finansiere den fortsatte udvikling af biblioteket i de kommende år.
Læs om produktion af antistoffer i dyr hér.
cand. scient., Ph.d. Jorid Sørli, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
Udvikles en dyrefri metode, Constrained Drop Surfactometer (CDS), til at undersøge kemikaliers giftighed ved inhalation.
Læs mere…
Den britiske forsker David Hills forskningsprojekt har Forsøgsdyrenes Værn fundet støtteværdigt, fordi det retter sig mod at skabe nye terapeutiske metoder til behandling af modermærkekræft, og fordi det sætter fokus på at reducere tumorcelledeling, samt bremse tumorvækst og forhindre spredning af sygdommen. De allerfleste af de nye behandlingsformer der forskes i, baserer sig i høj grad på såkaldte ”dyremodeller”, som ofte forårsager stor lidelse for forsøgsdyrene.
Læs mere…
På visse forskningsområder foregår der en udfasning af brug af forsøgsdyr. Det skyldes bl.a., at dyreforsøg ofte ikke forudsiger effekter godt nok, når det gælder forskning i menneskers sygdomme. Især inden for reproduktion (forplantning) er det vigtigt at anvende metoder, der er baseret på humant væv, da der her er store forskelle mellem dyr og mennesker. Biolog og lektor Line Mathiesen har i en årræke arbejdet med modellen.
Læs mere…
Der har over det seneste tiår været en voksende erkendelse af matematiske modellers muligheder, som hel eller delvis erstatning for dyreforsøg. Derfor finansierer Forsøgsdyrenes Værn sammen med Roskilde Universitet et Ph.D-projekt i matematisk modellering..
