Mange undrer sig over, at når Dyreværnsloven har det indhold den har, hvordan kan man da udsætte dyr for lidelsesvoldende forsøg? I denne lovs første paragraf står der:

 § 1. Dyr skal behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varigt men og væsentlig ulempe.”

Dette står i direkte kontrast til, hvad forsøgsdyr udsættes for. I dyreforsøg ”beskyttes” de ikke altid mod smerte og lidelse, idet selve målet med en række forsøg netop er at studere smerte og lidelse. De indgår også i forsøg, hvor de påføres lidelser, som det ikke til fulde er muligt at befri dem for, hvis man ønsker den form for forskning. Den lov der omhandler forsøg på dyr er nemlig en undtagelseslov, som tillader, at man udsætter dyr for en række belastninger. Den hedder også meget betegnende ” Lov om dyreforsøg“, og ikke f.eks. lov om beskyttelse af forsøgsdyr. Indholdet i  Lov om Dyreforsøg er altså en undtagelse fra Dyreværnsloven. En undtagelse som åbner op for, at man må udsætte dyr for smerte og lidelse. Forsøgsdyrenes Værn finder, at Lov om Dyreforsøg ikke er Danmark værdig.

Her kan du læse mere om lovgivning, der vedrører dyreforsøg:
Princippet om de 3 R’er som EU har medtaget i sin lovgivning
Forsøgsdyrenes Værns oprindelige artikel om  EU’s kemikalieforordning REACH
Lov om dyreforsøg (bekendtgørelse nr 253 af 08/03/2013)
Bekendtgørelse om dyreforsøg (bekendtgørelse nr 88 af 30/01/2013)
Lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. (bekendtgørelse nr 259 af 08/03/2013)
Forretningsorden for Rådet for Dyreforsøg (bekendtgørelse nr 82 af 29/01/2013)
Betaling af gebyr for tilladelse til dyreforsøg (bekendtgørelse nr 715 af 01/08/1994)

Den overordnede lovgivning der vedrører dyreværn:
Dyreværnsloven (bekendtgørelse nr 252 af 08/03/2013)

Lov sættes ud af kraft

I en tid hvor man på EU-plan arbejder mod stadig større åbenhed, finder Danmark det stadig acceptabelt, at Lov om Offentlighed i Forvaltningen sættes ud af kraft, når det gælder oplysninger om de personer, der udfører forsøg på dyr. Samfundets øvrige erhvervsgrupper vedkender sig åbent deres erhverv, men ikke forskerstanden.

Forsøgsdyrenes Værn mener, at forbud mod aktindsigt krænker en grundfæstet ret for borgerne til at få information på et lovreguleret område. Og et område vi alle bidrager massivt til via vor skat.  Åbenhed er grundlaget for ethvert demokrati. Lukkethed er med til at mistænkeliggøre hele dyreforsøgsområdet. Forskerstanden lever rent lovgivningsmæssigt efter princippet om, at den der lever skjult, lever godt. Når det kommer til forskernes offentliggørelse af deres forskning i videnskabelige tidsskrifter, så oplyser de imidlertid ALT. Argumentet om, at de ikke ønsker deres navne offentliggjort rækker altså ikke længere, end at de meget gerne ser deres forskning publiceret og hér skal oplyse, hvem de er, hvor de arbejder, hvorledes man kan kontakte dem etc.

[socialring]