forsøgsdyrenes værn

Laboratoriedyrket hud erstatter forsøgsdyr

Hud dyrket i laboratoriet kan erstatte brugen af dyr i medicin- og kosmetiktestning, siger et hold af britiske forskere, som netop har fremlagt deres forskningsresultater.

Forskerne fra Kings College London har på basis af stamceller dyrket et lag af menneskehud.
Stamceller er i tidligere forsøg blevet ”forvandlet” til hud, men forskerne oplyser, at den hud de har frembragt i højere grad eftergør rigtig hud, da den har en gennemtrængelig barriere.
Forskerne fastslår, at den ny metode er et godt og billigt alternativ til dyreforsøg, når det gælder testning af medicin og kosmetiske midler på dyr.
Det yderste lag af huden, der benævnes epidermis (overhuden), og i sig selv består af flere lag, har en beskyttende barriere, der stopper hudens naturlige fugt i at forsvinde, men samtidig holder bakterier ude.

Nye hudceller blev dyrket ved skrue tiden tilbage i voksne stamceller.
Nye hudceller blev dyrket ved at “skrue tiden tilbage” i voksne stamceller.

”Dette er en ny og meget velegnet model, der kan bruges til at teste nye lægemidler og kosmetik og kan erstatte dyremodeller,” udtaler Dr. Dusko Ilic fra Kings College London.
Forskere har i flere år været i stand til at dyrke epidermis fra menneskelige hudceller, som er fjernet ved f.eks. biopsier, men den nyeste forskning går et skridt videre. Den anvender omprogrammerede hudceller hvilket betyder, at man kan producere en ubegrænset mængde af de vigtigste typer af hudceller, som findes i overhuden.
Forskerne dyrkede hudcellerne i et miljø med lav fugtighed, hvilket giver dem en barriere, der svarer til rigtig hud.

Hudbarriere
Ledende forsker Dr. Dusko Ilic, oplyser til britiske medier: “Denne hudmodel er billig, let at producere i større mængder, og den er reproducerbar.” Han fremhæver, at den samme metode kan anvendes til at afprøve nye behandlinger for hudsygdomme.
Et andet medlem af forskerteamet, Dr. Theodora Mauro, pointerer, at hudmodellen også kan indgå i studiet af en hudlidelse som ichthyose – tør, skællende hud – eller eksem.
“Vi kan bruge denne model til at studere, hvordan hudbarrieren udvikles under normale omstændigheder, hvorledes barrieren er forringet ved forskellige sygdomme, og hvordan vi kan stimulere dens reparation og genopretning,” siger hun.
Forsøgsdyrenes Værn glæder sig over dette forskningsfremskridt. Den ny menneskehud-model er videnskabeligt set overlegen i forhold til forsøg på kaniners, grises eller gnaveres hud, og der er grund til at tro, at de resultater den ny model kan levere, vil være langt mere akkurate og relevante for mennesker. I den ny hudmodel vil artsforskelle, når det gælder hudens permeabilitet, immunologi og andre faktorer, være eliminerede.

Hud er det organ, som danner kroppens grænse mod omverdenen. Huden tjener forskellige formål. Den beskytter kroppen mod påvirkninger udefra som varme, kulde, stråling eller bakterier og medvirker til at holde et stabilt indre miljø. Huden er bundet fast til knoglerne og vævet. Normalt huser huden flere end 100 forskellige bakteriearter, og en del forskning tyder på, at flertallet af disse bakterier er gavnlige, og øger sandsynligheden for at parasitangreb afværges. Huden indeholder blodkar og svedkirtler, som er med til at opretholde væskebalancen og styre legemstemperaturen. Huden indeholder også nervetråde, som kan registrere stimuli, samt talgkirtler som danner hudfedt/talg.

Voksne stamceller findes i væv og organer hos børn og voksne gennem hele livet. Stamceller i væv og organer hos fostre (udover de første ugers udvikling) tilhører også kategorien af voksne stamceller, og det samme gælder stamceller oprenset fra navlestrengsblod. Voksne stamceller kan inddeles i forskellige typer afhængigt af, hvilke væv de isoleres fra, og hvilke celletyper de kan udvikle sig til.

Kilde: Wikipedia og netdoktor.