Dyrefri testning af solbeskyttelsesmidler
Celletest erstatter dyr ved testning af fototoksicitet
En testmetode uden brug af forsøgsdyr, som anvendes til afprøvning af fototoksiciteten af kemiske stoffer, blev udviklet af det tyske institut BgVV, og officielt godkendt af EU i 2000.
Et kemisk stof beskrives som fototoksisk, når det efter anvendelse eller indtagelse forårsager rødme, hævelse eller andre reaktioner eller skader på huden eller andre organer, efter udsættelse for lys og sollys. Tidligere indebar testningen dyreforsøg. Mus, rotter, marsvin og kaniner blev behandlet med teststoffer, og derefter blev den barberede hud udsat for UV-lys (ultraviolet lys).
I den ny metode, som ikke indebærer dyreforsøg, bliver humane celler under dyrkning i en inkubator behandlet med teststoffer og udsat for UV-lys. Donorceller fra kvinder med forskellige etniciteter, har gjort det muligt at skabe hud i forskellige nuancer, så at effektivitet af solcreme kan måles til mange forskellige hudtyper og farver. Denne cellekultur-test forudsiger reaktionerne hos mennesker langt bedre end dyreforsøgene har gjort. Derfor er den ny test langt bedre egnet til sikkerheds-toksikologisk risikovurdering i mennesket end dyre. Desuden er den billigere og kan gennemføres langt hurtigere. Kosmetikindustrien anvender nu den nye test til at undersøge sikkerheden af de stoffer, der anvendes som UV-filtre i solbeskyttelsesmidler.
Fototoksicitet kaldes også lysforgiftning eller fotoallergisk kontakteksem og er et udtryk, der dækker over alle skader på levende væv forårsaget af lys. Selvom langt de fleste fototoksiske skader skyldes sollys, kan alle typer UV-lys forårsage skader.
En fototoksisk substans er en kemisk forbindelse, som bliver giftig (fototoksisk), når den udsættes for lys. I nogle tilfælde giver et materiale altså kun kontakteksem, hvis huden samtidig udsættes for lys.
