forsøgsdyrenes værn

Falske forskningsartikler

Falske forskningsartikler er en stigende tendens, viser undersøgelser. Neuropsykolog Bernhard Sabel fra det tyske Otto von Guericke University i Magdeburg har foretaget en omfattende gennemgang af omkring 5000 neurovidenskabelige artikler og er rystet over det, han har fundet.

Efter at have screenet de mange artikler har han fundet frem til, at op til 34 % af de neurovidenskabelige artikler, der blev offentliggjort i 2020, enten var ren opfindelse eller plagierede. Inden for medicin var tallet 24 %. Begge tal, som han og kolleger fornylig har rapporteret i en foreløbig artikel, er et godt stykke over de niveauer, de beregnede for 2010, og langt større end de 2% som man havde forventet.

 “Det er bare for svært at tro”, siger Bernard Sabel, som også er chefredaktør for tidsskriftet Restorative Neurology and Neuroscience. Det føles som, at “nogen fortæller dig, at 30 % af det du spiser er giftigt.”

Antallet af falske forskningsartikler stiger
Hans resultater understreger, hvad der i forvejen har været mistanke om: tidsskrifter bliver oversvømmet af videnskabelige artikler, og tallet er stigende. MEN ser man nærmere på afsenderne af artiklerne, så vil man ofte se, at de ikke kan tåle et nærmere eftersyn.  Forskere betaler simpelthen nogle foretagender for at kreere falske artikler med indhold, der ikke tåler et kritisk blik. Disse foretagender kaldes papirmølle-fabrikker. “Papirmølle-fabrikker har tjent en formue ved dybest set at angribe et system (udgiverne af videnskabelige tidskrifter. red.), der ikke har haft nogen idé om, hvordan de skal imødegå det hér.” siger Dorothy Bishop, en psykolog ved University of Oxford, som studerer svigagtig udgivelsespraksis. En meddelelse fra 2. maj fra en udgiver af forskningsartikler, Hindawi, understregede truslen: fire af dets tidsskrifter, som udgiveren fandt var “stærkt kompromitterede” af artikler fra papirmølle-fabrikker, blev lukket.

Indhold, afsender og arbejdssted forfalskes
Neuropsykolog Bernard Sabel anvender et computerprogram, der kontrollerer to indikatorer: 1) forfattere, der bruger private e-mails og altså ikke e-mail fra deres arbejdsplads, og 2) information der angiver en tilknytning til et hospital. Metoden er ikke perfekt på grund af en høj falsk-positiv rate, men man får en indikation af niveauet af snyd.

De falske artikler indeholder som regel tekst, data og billeder, som helt eller delvist er plagieret eller fremstillet af spøgelsesskribenter (såkaldte ghostwriters). Den nylige fremkomst af kunstig intelligens-værktøjer såsom ChatGPT har forstærket bekymringen.

Et ret sikkert tegn på falskneri er bl.a. manuskripter og anmeldelser sendt via e-mail fra internetadresser, der er lavet, så de ligner ”ægte” institutioners.

Arbejdssteder lægger pres på forskere
Det pres, som institutioner lægger på deres ansatte forskere, er også en hindring. Arbejdspladsen ser på, hvor højt et antal artikler en forsker udgiver, og det kan presse forskere uden den helt store forskningserfaring til at henvende sig til en papirmølle-fabrik, så der kan produceres nogle (falske) forskningsartikler.

Et forslag om at offentliggøre lister over de tidsskrifter, der mistænkes for at indeholde særlig mange falske forskningsartikler, kan måske afskrække yderligere indsendelse af falske artikler.   

Udgivere slår sig sammen om at bekæmpe falskneriet
For at kæmpe imod det stigende antal falske forskningsartikler, så har en international sammenslutning af 120 udgivere af videnskabelige, tekniske og medicinske tidsskrifter udviklet et nyt værktøj til at afsløre falskneri.

Sammenslutningen har netop færdiggjort et separat program,  der opdager manuskripter, der sendes til mere end ét tidsskrift – en praksis, der anses for uetisk og et tegn på, at manuskriptet kan komme fra de såkaldte papirmølle-fabrikker. Et sådant storstilet samarbejde er beregnet til at forbedre den kontrol udgivere af forskningsartikler foretager og at dele værktøjer på tværs af forlagsbranchen. 

Det kan være tidskrævende at granske mistænkelige papirer: I 2021 krævede det store forlag Springer, der udgiver omkring 400.000 artikler årligt, at deres tidsskrift Nature foretog en gennemgang af omkring 3000 artikler, der var mistænkt for at komme fra papirfmølle-fabrikker, og op til 10 del- og fuldtidsansatte var beskæftiget med projektet.

I begyndelsen af 2020 stødte to uafhængige grupper af ”billeddetektiver” på en række forskningsartikler, alle fra forskellige forfattere ved forskellige institutioner, der arbejdede med forskellige biomedicinske emner, men som alle underbyggede deres artikler med nøjagtigt det samme billede.

Nye programmer skal afsløre bedrageri
Et værktøj i form af et webprogram beregnet til at afsløre papirmølle-artikler er netop blevet præsenteret af Den Internationale Sammenslutning af Udgivere af Videnskabelige, Tekniske og Medicinske Tidsskrifter. Værktøjet – kaldet STM Integrity Hub er en selvstændig webapplikation, hvor manuskripter indsendt til tidsskrifter kan uploades og kontrolleres for en række forskellige parametre der indikerer, at der kan være mistanke om en papirmølle-artikel.

Tidsskriftet, der modtager artiklen, kan kort fortalt lægge et manuskript ind i programmet, som derefter scanner det for forud-identificerede indikationer på potentielt bedrageri. Hvis der konstateres potentielle problemer med artiklen, genererer systemet en besked, der advarer redaktørerne, så de kan undersøge og handle, hvis det er nødvendigt.

Et andet nyt softwareværktøj kaldet Papermill Alarm vil også kunne hjælpe udgivere med at opdage potentielt falske artikler. Skabt af Adam Day fra det britiske dataservicefirma Clear Skies, analyserer det et manuskripts titel og abstract og kontrollerer, om det deler stilistiske træk med andre falske artikler.

Værktøjet kan ikke med sikkerhed fortælle, om en artikel er opdigtet, men kan udpege dem, der muligvis skal undersøges, og derved stoppe falske videnskabsartikler, der ellers ville gå gennem udgivelsesprocessen. Mens nogle udgivere allerede bruger automatiserede metoder til at hjælpe med at opdage svigagtig aktivitet, er de ikke baseret på tekstanalyse som dette er. Seks forlag har allerede udtrykt interesse for at bruge Papermill Alarm, ifølge en artikel i Nature.

About us - in English

Har du en kort besked, kan du skrive til os ved at klikke hér. Du kan alternativt lægge en besked hos det firma der passer telefon for os — nummeret er    

33 32 00 16

Hjælp forsøgsdyrene
Giv et bidrag på
MobilePay 55 88 70

Der er mange gode grunde til at komme bort fra dyreforsøg. Èn af dem er dyrene…

VISTE DU, AT

Vacciner til menneskebørn testes på… dyrebørn