Falske forskningsartikler er en stigende tendens, viser undersøgelser. Neuropsykolog Bernhard Sabel fra det tyske Otto von Guericke University i Magdeburg har foretaget en omfattende gennemgang af omkring 5000 neurovidenskabelige artikler og er rystet over det, han har fundet.

Efter at have screenet de mange artikler har han fundet frem til, at op til 34 % af de neurovidenskabelige artikler, der blev offentliggjort i 2020, enten var ren opfindelse eller plagierede. Inden for medicin var tallet 24 %. Begge tal, som han og kolleger fornylig har rapporteret i en foreløbig artikel, er et godt stykke over de niveauer, de beregnede for 2010, og langt større end de 2% som man havde forventet.

 “Det er bare for svært at tro”, siger Bernard Sabel, som også er chefredaktør for tidsskriftet Restorative Neurology and Neuroscience. Det føles som, at “nogen fortæller dig, at 30 % af det du spiser er giftigt.”

Antallet af falske forskningsartikler stiger
Hans resultater understreger, hvad der i forvejen har været mistanke om: tidsskrifter bliver oversvømmet af videnskabelige artikler, og tallet er stigende. MEN ser man nærmere på afsenderne af artiklerne, så vil man ofte se, at de ikke kan tåle et nærmere eftersyn.  Forskere betaler simpelthen nogle foretagender for at kreere falske artikler med indhold, der ikke tåler et kritisk blik. Disse foretagender kaldes papirmølle-fabrikker. “Papirmølle-fabrikker har tjent en formue ved dybest set at angribe et system (udgiverne af videnskabelige tidskrifter. red.), der ikke har haft nogen idé om, hvordan de skal imødegå det hér.” siger Dorothy Bishop, en psykolog ved University of Oxford, som studerer svigagtig udgivelsespraksis. En meddelelse fra 2. maj fra en udgiver af forskningsartikler, Hindawi, understregede truslen: fire af dets tidsskrifter, som udgiveren fandt var “stærkt kompromitterede” af artikler fra papirmølle-fabrikker, blev lukket.

Indhold, afsender og arbejdssted forfalskes
Neuropsykolog Bernard Sabel anvender et computerprogram, der kontrollerer to indikatorer: 1) forfattere, der bruger private e-mails og altså ikke e-mail fra deres arbejdsplads, og 2) information der angiver en tilknytning til et hospital. Metoden er ikke perfekt på grund af en høj falsk-positiv rate, men man får en indikation af niveauet af snyd.

De falske artikler indeholder som regel tekst, data og billeder, som helt eller delvist er plagieret eller fremstillet af spøgelsesskribenter (såkaldte ghostwriters). Den nylige fremkomst af kunstig intelligens-værktøjer såsom ChatGPT har forstærket bekymringen.

Et ret sikkert tegn på falskneri er bl.a. manuskripter og anmeldelser sendt via e-mail fra internetadresser, der er lavet, så de ligner ”ægte” institutioners.

Arbejdssteder lægger pres på forskere
Det pres, som institutioner lægger på deres ansatte forskere, er også en hindring. Arbejdspladsen ser på, hvor højt et antal artikler en forsker udgiver, og det kan presse forskere uden den helt store forskningserfaring til at henvende sig til en papirmølle-fabrik, så der kan produceres nogle (falske) forskningsartikler.

Et forslag om at offentliggøre lister over de tidsskrifter, der mistænkes for at indeholde særlig mange falske forskningsartikler, kan måske afskrække yderligere indsendelse af falske artikler.   

Udgivere slår sig sammen om at bekæmpe falskneriet
For at kæmpe imod det stigende antal falske forskningsartikler, så har en international sammenslutning af 120 udgivere af videnskabelige, tekniske og medicinske tidsskrifter udviklet et nyt værktøj til at afsløre falskneri.

Sammenslutningen har netop færdiggjort et separat program,  der opdager manuskripter, der sendes til mere end ét tidsskrift – en praksis, der anses for uetisk og et tegn på, at manuskriptet kan komme fra de såkaldte papirmølle-fabrikker. Et sådant storstilet samarbejde er beregnet til at forbedre den kontrol udgivere af forskningsartikler foretager og at dele værktøjer på tværs af forlagsbranchen. 

Det kan være tidskrævende at granske mistænkelige papirer: I 2021 krævede det store forlag Springer, der udgiver omkring 400.000 artikler årligt, at deres tidsskrift Nature foretog en gennemgang af omkring 3000 artikler, der var mistænkt for at komme fra papirfmølle-fabrikker, og op til 10 del- og fuldtidsansatte var beskæftiget med projektet.