Betaling af gebyr for tilladelse til dyreforsøg
I medfør af § 15, stk. 3, i lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 9. september 1993, fastsættes:
§ 1. For tilladelser til dyreforsøg efter lovens § 1 betales 2.500 kr.
Stk. 2. For hvert af de følgende påbegyndte år betales 500 kr., dog således at dette gebyr ikke betales, såfremt den originale tilladelse er midlertidigt deponeret i Dyreforsøgstilsynet.
§ 2. Såfremt der foretages ændringer i et af nedennævnte punkter i den oprindelige tilladelse til dyreforsøg, vil det medføre pligt til at betale nyt gebyr på 2.500 kr. efter dyreforsøgslovens § 15, stk. 1:
- 1) Tilladelsens indehaver.
- 2) Typen af forsøg.
- 3) Arten af dyr.
- 4) Antallet af dyr.
- 5) Institution eller virksomhed, hvor forsøget må foretages.
- 6) Varigheden af tilladelsen.
Stk. 2. Når nyt gebyr er betalt efter stk. 1, regnes fristen for pligt til betaling af gebyr efter § 1, stk. 2, fra tidspunktet for udstedelsen af den ændrede tilladelse. Et før udstedelsestidspunktet forfaldent gebyr efter § 1, stk. 2, bortfalder ikke.
§ 3. Dyreforsøgstilsynet kan undlade gebyropkrævning i følgende tilfælde:
- a) Overførsel af en løbende tilladelse eller dele heraf til en anden person i samme institution/virksomhed ved ny organisation af aktiviteten, ved orlov eller efter ønske fra Dyreforsøgstilsynet.
- b) Udvidelse eller ændring af en tilladelse til at omfatte andre dyrearter eller andre metoder, når udvidelsen eller ændringen er begrundet med, at projektet ønskes belyst på en anden måde.
- c) Forhøjelse af antallet af dyr, hvor forsøgsudøveren har haft vanskeligt ved forud nøjagtigt at angive antal af dyr, som er nødvendigt til aktiviteten.
- d) Ændring af institution eller virksomhed, når den ansvarlige for forsøget efter lovens § 2, stk. 1, skifter til et nyt arbejdssted.
- e) Forlængelse af varigheden af en tilladelse, når stipendiatforhold, orlov eller lignende har forsinket projektet.
- f) Ændring af forsøgsfaciliteter på institutionen eller i virksomheden.
§ 4. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 1994.
Justitsministeriet, den 1. august 1994
Erling Olsen
/ Niels Boesen