Forsøgsmus er typisk opstaldet i meget enkle bure, der består af en åben kasse med et låg af metaltremmer, hvor der i en fordybning lægges foderpiller. Det betyder bl.a., at dyrene ikke kan holde foderet mellem forpoterne, når de spiser, men skal stå på bagbenene for at gnave af  foderpillerne i låget.
Nyere undersøgelser udført af canadiske forskere tyder på, at disse standardbure også forhindrer musens evne til at adskille hvileområder fra områder, hvor de kommer af med stort og småt.
Det er meget fremherskende i hele dyreriget, at de områder, hvor man besørger, er adskilte fra f.eks. redeområder, hvileområder o.s.v.. Til dato er der ikke foretaget videnskabelige undersøgelser for at afdække, om mus har en sådan adfærd, og om det forhold, at musene ikke kan udøve denne adfærd har vellfærdsmæssige konsekvenser.

I et forsøg publiceret i april 2019* kunne canadiske forskere vise, at uanset om mus holdes i et standardbur eller får tilbudt et mere komplekst bursystem, der består af tre sammenkoblede standardbure, holdt dyrene rede- og urin-/fæcesområder helt adskilt, og kun i 2% af tilfældene havde rede og urin inden for samme område.
De mus, der levede i det komplekse bursystem, etablerede overraskende nok ikke alene rene og beskidte steder på separate områder, men også i helt separate bure og de transporterede strøelse fra deres redebure til bure, hvor de  besørgede. Derudover viste mus i det komplekse bursystem i langt højere grad en adfærd, som er forbundet med velbefindende, og blev mindre forstyrret af den ugentlige bur-rengøring, som jo var koncentreret om det bur, hvor musene besørgede, men ikke opholdt sig. De canadiske forskere bag undersøgelsen konkluderer, at mus finder naturens ”affaldsprodukter” som urin og fæces frastødende, og hvis man opstalder mus på en måde, der muliggør adskillelse af urin og fæces fra rede- og soveafdeling, så bidrager man væsentlig til deres behov for at udtrykke naturlig adfærd og forbedrer derved dyrenes velfærd – helt i tråd med lovens krav.

* Scientific Reports/Nature