Forsøgsdyr er glemte dyr   – det arbejder vi på at ændre

Dødtræt af dobbeltmoral?

dødtrætForsøgsdyrenes Værn kørte denne kampagne, fordi vi finder det dobbeltmoralsk, at vi har en lov, der forbyder vanrøgt eller mishandling af privatejede dyr, men tillader at dyrene må udsættes for samme lidelse et andet sted. For så er det faktisk: dét der vil blive betegnet grov vanrøgt eller dyremishandling når det sker i et privat hjem, kaldes tilladt dyreforsøg i et forsøgslaboratorium. Det er dobbeltmoral.

Hvad udsættes forsøgsdyrene for?
Forsøgsdyrene gennemgår smerter, angst og andre lidelser i forskningsøjemed eller for at teste produkter som ukrudtbekæmpelsesmidler, husholdningsmidler, træbeskyttelse og mange flere. Hundredetusinder af forsøgsdyr herhjemme udsættes hvert år for store lidelser. Vi vil bare helst ikke vide det.

Lidelse bedømmes forskelligt beroende på hvor dyret befinder sig
Politikerne og forskningsindustrien forsøger at fortælle os, at når en hund lever i et privat hjem, så er den i højere grad i stand til at føle smerte og angst, end når den lever i et forsøgsinstitut. Med et snuptag er der hermed konstrueret en helt ny naturlov, som slår fast, at graden af et dyrs lidelse beror på, hvor det befinder sig.

Loven beskytter forskerne – ikke dyrene
Konklusionen må være, at loven ikke beskytter forsøgsdyrene, men beskytter forskerne mod anklager om vanrøgt eller mishandling af dyr. Det er nemlig, hvad det ville blive kaldt, hvis vi andre påførte dyrene de samme lidelser. Det er dobbeltmoral.

JensHage tegning
Forsøgsdyrenes Værn

Dobbeltmoral
Vi bliver vrede og forargede, når vi læser om, at ejeren af et kæledyr har vanrøgtet eller mishandlet det. At forsøgsdyr udsættes for store lidelser, er der færre der reagerer overfor. Og det kan undre, for det er jo de samme dyrearter, der er kæledyr og forsøgsdyr. Har man blot den mindste respekt for dyr, så bliver man nødt til at give forsøgsdyrene en tanke og en hånd. Det faktum at forsøgsdyrenes lidelser foregår bag lukkede døre, bør ikke få os til at glemme dem.

Forsøgsdyrenes Værns krav
Forsøgsdyrenes Værn har skrevet til de danske politikere og bl.a. krævet:

  • at der årligt afsættes en stor sum penge til udvikling af og forskning i alternative metoder til dyreforsøg
  • fuld åbenhed om samtlige papirer, der vedrører dyreforsøg
  • at dobbeltmoralen i lovgivningen ophører, så loven beskytter forsøgsdyrene.
 

Hvad kan du gøre?

■ Send et postkort til Justitsministeren bl.a. med krav om, at regeringen afsætter penge øremærket til forskning i alternative metoder. Postkortet har en fortrykt tekst, og er du enig i kortets tekst, skal du blot udfylde med navn og adresse, underskrive og sætte et frimærke på (OBS, gammel kampagne!).

■ Hvis du ikke allerede er medlem, så bliv det. For 175 kr. om året kan du sikre, at Forsøgsdyrenes Værn forbliver en stærk og stor forening, som tages seriøst af politikerne, myndighederne og forskerverdenen. Det er meget vigtigt at støtte vort arbejde ved at blive medlem. Husk: Jo flere vi er, desto stærkere står vi!

■ Det er dyrt at køre en kampagne: tryksager, annoncering og andre måder at være i medierne på er bekostelig. Støt os derfor økonomisk – det er af uvurderlig betydning for os.

■ Udbred kendskabet til vor kampagne! Fortæl venner, familie og kolleger om kampagnen og giv dem vores kampagnemateriale. Læg det frem hvor det ses af mange mennesker eller giv os navn og adresse på personer, som du véd har og respekt for dyr. Så sender vi materialet til dem.

■ Du kan rekvirere materiale om vor kampagne Dødtræt af dobbeltmoral? ved at ringe på tlf. 33320016 mellem 9.30 og 14.30. OBS, gammel kampagne! Men bestil gerne andet materiale her.

Yderligere fakta

1000 dyr – om dagen
Tilladelse til dyreforsøg gives af Justitsministeriets Dyreforsøgstilsyn. Hver eneste dag året rundt bliver flere end 1000 nye dyr sat i forsøg i Danmark. Forsøgene er lidelsesvoldende og stærkt belastende for dyrene – ellers ville de blive udført på mennesker. Tilsynet har en vigtig opgave, som de efter Forsøgsdyrenes Værn mening kunne udføre meget bedre.

Tilsynets arbejde er stærkt præget af mangel på nytænkning og et oprigtigt ønske om at skåne forsøgsdyrene. Justitsministeriet bærer sin del af skylden, ved ikke økonomisk at ville prioritere dette vigtige arbejde. Også udpegningen af medlemmer til Dyreforsøgstilsynet er stærkt kritisabel.

Danmarks hemmelighedskræmmeri – en hån mod befolkningen
Ønsker borgerne i Danmark at få indsigt i Dyreforsøgstilsynets arbejde, for at se om lovens krav bliver fulgt, så bliver de mødt med en mur af lukkethed. Lov om offentlighed i forvaltningen er nemlig sat ud af kraft, når det gælder oplysning om forsøgsvirksomhed i Danmark. Stiller politikerne spørgsmål til Justitsministeren om Dyreforsøgstilsynet og dets arbejde, så sender Justitsministeriet spørgsmålet videre til besvarelse hos Dyreforsøgstilsynet.

Justitsministeriet har besluttet, at en bestemt side i forskernes ansøgningsskema må offentliggøres. Det er forskeren selv, der forfatter den side. Man skal være meget, meget naiv for ikke at få den tanke, at forskerens ønske om at fremstå positivt farver indholdet ganske kraftigt. Justitsministeriet kalder det åbenhed – Forsøgsdyrenes Værn kalder det et poppet forsøg på at bilde befolkningen ind, at den nu véd mere.

Forsøgsdyrenes Værn kræver fuld åbenhed om samtlige papirer, der vedrører forsøg på dyr. Vi siger nej til enhver form for redigerede oplysninger. Alt andet er en hån mod den danske befolkning.

Svenskerne kan! Få kilometer fra Danmark, nemlig i Sverige, har man fuld åbenhed om alle papirer vedrørende dyreforsøg: forskernes ansøgningsskemaer, tilladelserne, referater fra møder, inspektionsrapporter m.m. Det lever de svenske forskere, politikere og den svenske befolkning fint med.

Findes der alternative metoder?
Ja, mange. F.eks. computer- og matematiske modeller, celle-, vævs-og organkulturer, kliniske studier, epidemiologiske undersøgelser m.m. Og der ville være endnu flere, hvis danske politikerne tog loven seriøst og årligt afsatte en stor sum penge øremærket til forskning i og udvikling af alternative metoder til dyreforsøg. Flere lande har i årevis gjort det. Danmark er langt bagud. Dyrene betaler prisen. Politikerne har vedtaget en lov i 1987, der kræver brug af alternative metoder, men politikerne afsætter ikke én krone til at udvikle disse metoder. Det er dobbeltmoral.

Læs mere om alternative metoder.

VISTE DU, AT

Vacciner til menneskebørn testes på… dyrebørn

Hjælp forsøgsdyrene
Giv et bidrag på
MobilePay 55 88 70

Vil du sikre dyrefri forskning i fremtiden?

Af etiske grunde er det vigtigt at støtte dyrefri forskning. Ikke blot fordi dyrene skånes for lidelser, men fordi forskningsresultaterne er menneske-relevante og ikke forstyrres af, at være udført i en helt anden organisme.
Forsøgsdyrenes Værn finansierer forskning, der kan erstatte dyreforsøg og vi har en seriøs, proaktiv tilgang til udfasning af forsøgsdyr i medicinsk forskning – helt i tråd
med EU-direktivet på området.
Forsøgsdyrenes Værn mener, at en fuldstændig erstatning af dyreforsøg med andre metoder på sigt vil føre til teknologisk innovation, fremme lægevidenskaben og levere pålidelige data, der er relevante for mennesker.
Hjælp forsøgsdyrene – giv din støtte på: 1551-4 69 82 82 eller MobilePay 55 88 70
Gaver er fradragsberettigede efter SKAT’s regler, men husk i så fald at oplyse cpr.nr. hér.
Læs om nogle af de projekter Forsøgsdyrenes Værn har støttet her…