forsøgsdyrenes værn

In vitro-dyrkning af ascites tumorceller

Ehrlich ascites tumorceller er den mest anvendte model-celle til studier af, hvorledes pattedyrceller regulerer deres størrelse og hvorvidt de skal dele sig eller gå til grunde. Ehrlich-cellen dyrkes traditionelt i bughulen på mus. Ved denne dyrkningsmetode afliver man hver uge mus for at overføre cellerne til nye mus. Når cellerne siden skal bruges til forsøg, aflives musen ved dislokation af halshvirvlerne. Det har indtil for nylig været anset for umuligt at holde Ehrlich ascites tumorcellerne i in vitro-kultur.

Dr.Scient, Lektor Ian H. Lambert.
Dr.Scient, Lektor Ian H. Lambert.

Men nu har Dr.Scient, Lektor Ian H. Lambert og hans forskergruppe ved Københavns Universitet udviklet en metode, der gør det muligt at dyrke ascites-cellerne uden for en levende organisme. Cellerne som dyrkes *in vitro, udvikler sig ikke anderledes end de oprindelige celler. Dette fremskridt har sket takket være støtte fra Forsøgsdyrenes Værn og Alternativfondet.

Forskergruppen brugte tidligere op til 1200 mus om året til deres ascites-celledyrkning. Men takket være støtten fra Forsøgsdyrenes Værn og Alternativfondet har de siden 2008 helt ophørt med at dyrke cellerne i bughulen på mus. Dette sparer mange mus livet hvert år. Ikke kun i Lamberts forskergruppe, men også efterhånden i mange andre laboratorium. Ian Lambert fortæller her om baggrunden for projektet, om de opnåede resultater og om barriererne for at dyrke cellerne i serumfrit medium:

Kan du ikke begynde med helt kort at fortælle lidt om, hvad det er du og din gruppe forsker i?
Vi arbejder med at forstå de helt grundlæggende mekanismer i pattedyrceller, der har betydning for cellernes evne til at regulere deres egen volumen, altså deres størrelse. Netop cellers evne til at regulerer deres størrelse spiller sammen med en række andre forhold, en vigtig rolle i regulering af deres metabolisme, deres evne til at dele sig og afgå ved programmeret celledød.
Når celler f.eks. regulerer deres størrelse, er der involveret flere forskellige typer af signalstoffer, der påvirker hinanden i det, vi kalder en signaleringskaskade. For at cellen kan regulere sin størrelse, skal der være en ”grønt lys” i alle de enkelte led i den signaleringskaskade, der går forud for den endelig ændring af cellevolumen – man kan sige at der skal være en ”grøn bølge”.

Og én af de celletyper I anvender i jeres forskning er Ehrlich-celler?
Ja, Ehrlich ascites tumorceller er en af de celletyper som vi bruger meget, og som vi har brugt siden 1976, og det er generelt en af de mest anvendte model-celler i studiet af, hvordan pattedyrceller regulerer deres størrelse. Ikke som sådan fordi det er en tumorcelle (kræftcelle, red.), men fordi det er en af de pattedyrceller, det traditionelt har været lettest at få til at vokse og dele sig på en kontrolleret måde.

Man kan se i litteraturen på området, at andre forskere begyndte at arbejde med in vitro-dyrkning af Ehrlich- celler allerede tilbage i 1950’erne og 60’erne, men I er først for relativt nylig skiftet til in vitro-dyrkning. Hvordan kan det være?
Det er rigtigt, at man tidligere har forsøgt at dyrke Ehrlich-celler in vitro, og at det lykkedes at holde dem i live, men da man begyndte at få teknikker til f.eks. at måle på de ting, der foregår inde i cellerne, kunne man se, at de in vitro-dyrkede celler havde ændret egenskaber, selvom de tilsyneladende blev ved med at vokse og dele sig normalt. Så derfor har standarden indtil for nyligt været, at man dyrkede cellerne i bughulen på mus.

Hvornår begyndte I at arbejde aktivt med in vitro-dyrkning af Ehrlich-celler, og hvor langt var I kommet, da I søgte om støtten fra Forsøgsdyrenes Værn og Alternativfondet?
Vi gik vel i gang med forsøgene på at dyrke Ehrlich-celler in vitro omkring 2005, men resultaterne fra metoden med brug af dyr, kunne ikke helt gentages i celler dyrket uden brug af dyr. Der gik derfor nogen tid med at finde frem til, hvad der gik galt,
men vi fandt bl.a. ud af, at vi skulle dyrke cellerne i mindre flasker. Herefter kunne vi se, at det rent faktisk var muligt at komme bort fra brugen af levende dyr.

Var der videnskabelige ulemper forbundet med brugen af mus?
Det har tidligere vist sig, at der sker ændringer i cellernes egenskaber, hvis man f.eks. ændrer i den kost, som de mus, der bærer cellerne, får. Det er i det hele taget meget sensitivt og ukontrollerbart at dyrke cellerne i mus.

Hvorfor gik I igang med arbejdet?
Det var der flere grunde til, men det er da klart, at det ikke er så rart at skulle stå og aflive 10-20 mus hver uge, og det er da også bekosteligt at have forsøgsdyr gående. Men pengene er små, og det kræver tilførsel af nye midler, hvis man skal arbejde på at gå fra én metode til en anden. Du skal jo sikre dig, at resultaterne fra den ny metode stemmer overens med resultaterne fra den gamle metode. Pengene fra Forsøgsdyrenes Værn og Alternativfondet gav os mulighed for, at foretage de sidste afgørende undersøgelser og tests, så vi kunne droppe metoden med mus.

*In vitro: dyrkning af celler uden for den levende organisme.

[socialring]