Hvorfor? Fordi dyremodellerne ikke har kunnet forudsige lægemiddeleffekter i mennesker. Disse fejl i de sene stadier af forsøg på at udvikle et lægemiddel øger i høj grad både omkostninger og sundhedsrisici for patienter..

At få et nyt lægemiddel på markedet koster milliarder og kan tage over et årti. De koster også et uhyre stort antal dyr livet. Disse høje penge- og tidsinvesteringer er både årsag til nutidens skyhøje sundhedsomkostninger, men er også en væsentlig forhindring for at levere nye medikamenter til patienter. En væsentlig årsag til disse barrierer er de forsøgsmodeller, forskere bruger til at udvikle lægemidler.

Nuværende metoder fejler
Såkaldte prækliniske forsøg eller undersøgelser der tester et lægemiddels effektivitet og giftighed, før det går videre til forsøg på mennesker, udføres hovedsageligt på først cellekulturer og så på dyr. Begge er begrænsede af deres dårlige evne til at efterligne menneskekroppens reaktioner. Cellekulturer i en petriskål er ikke i stand til at eftergøre alle aspekter af vævsfunktioner, såsom hvordan celler interagerer i kroppen eller dynamikken i levende organer. Og dyr er ikke mennesker – selv små genetiske forskelle mellem arter kan forstærkes til store fysiologiske forskelle.

Organer på en chip kan afløse dyreforsøg
For at løse problemet, så man kan få brugbar viden om menneskers reaktioner på et potentielt lægemiddel, så ses organer-på-en-chip som én af de mest lovende modeller til at efterligne den menneskelige organismes reaktion på et stof.

Flere forskere har arbejdet – og arbejder – på at udvikle organ- og vævsmodeller, så man undgår nogle af begrænsningerne ved de almindelige cellekulturer og uoverensstemmelser mellem dyrs reaktioner og menneskers. Ved fortsat at udvikle og forfine organer-på-en-chip,  vil man kunne studere sygdomme og teste lægemidler under forhold, der er tættere på de organismer, som man reelt ønsker at hjælpe.