Brugen af nyfødte moderkager er et eksempel på en dyrefri metode, som helt erstatter dyreforsøg.

Professor Lisbeth E. Knudsen og adjunkt Line Mathiesen fra afdelingen for Miljø og Sundhed på Københavns Universitet undersøger, i hvilket omfang stoffer kan overføres fra mor til barn gennem moderkagen. Det kan dreje sig om forurening i omgivelserne, for eksempel bekæmpelsesmidler, stoffer i luften eller kosmetik, eller om stoffer der tilsættes til fødevarer eller bruges som medicin. I laboratoriet opstilles forsøg, som kan give informationer om forskellige stoffers transport over moderkagen. Disse data kan give vigtig information om fosterets udsættelse for kemiske og andre forbindelser under graviditeten, en viden vi kan bruge til fremtidig forebyggelse.

Udveksling af nærings- og affaldsstoffer mellem mor og foster er nødvendig for at opretholde en graviditet og få et sundt barn. Denne udveksling finder sted gennem moderkagen (placenta), et midlertidigt organ som eksisterer fra det befrugtede æg sætter sig fast ii livmoderen til fødsel. Udover transport af næringsstoffer og gasarter mellem moders og fosters blod, støtter moderkagen graviditeten ved produktion af hormoner. Den består af celler fra både moder og foster og danner en kompleks barriere mellem moders og fosters blodcirkulation som tillader passage af forskellige molekyler der bliver transporteret med forskellig hastighed fra moder til foster. Det faktum at moderkagen er en intakt barriere, og langt de fleste familier er meget villige til at donere deres moderkage til forskning, gør det muligt at anvende dette levende menneskelige væv i studier omhandlende fostres udsættelse for fremmede eller egen-producerede stoffer.

”Den recirkulerende placenta-perfusions-model” er brugbar ved studier af hvordan forskellige stoffer tranporteres under graviditeten fra moder til foster, og om de forskellige stoffer bliver omsat til andre stoffer i moderkagen, med det formål at overføre de oplysninger vi får til en hverdags situation. I placentamodellen tilsættes det teststof der skal undersøges på moderens side af moderkagen, og i nogle få tilfælde undersøges hvad der allerede findes i moderkagen.

Indtil videre har forskerne undersøgt en lang række stoffer som de fleste mennesker er udsat for i deres hverdag, bl.a.: tjære-stoffer fra trafik og forbrænding, tilsætningsstoffer og andre stoffer i mad og mademballage, en lang række bekæmpelsesmidler, bromerede flammehæmmere som findes i møbler og elektronik og PCB’ere som findes i byggematerialer. Studierne er udført i samarbejde med forskningsgrupper i Danmark og flere forskningsgrupper i Europa.

Donation af placenta og dermed deltagelse i undersøgelsen forudsætter, at graviditet og fødsel/kejsersnit er forløbet uden komplikationer. De gravide anmodes om at give skriftligt tilsagn om at medvirke i undersøgelsen ved donation af moderkagen efter fødslen. Det er frivilligt, om moderen vil give tilladelse til anvendelsen af sin moderkage, og forsøget medfører ingen risici for moder og det nyfødte barn. Moderkagen bortskaffes normalt efter fødslen, og donationen ændrer ikke fødselsforløbet. Efter kejsersnit tager jordemoderen moderkagen ud af operationsstuen og give den til en medarbejder fra Placenta-projektet, som håndterer den videre.

Placenta-projektet er oprindeligt igangsat af forsøgsansvarlig Lisbeth E. Knudsen i 2003 og varetages af daglig leder adjunkt Line Mathiesen, og det er de to forskeres håb, at modellen sammen med andre modeller vil kunne erstatte en stor del af de dyreforsøg der bliver udført for at undersøge stoffer der kan skade fostre.