Killinger kan måske snart blive sparet

En af de mest udbredte parasitter på planeten kan også være en af de sværeste at studere. Toxoplasma gondii – en encellet organisme – er i stand til at inficere næsten alle pattedyr og fuglearter, inklusive mennesker, og forårsager i alvorlige tilfælde blindhed, fødselsdefekter og død. Den formerer sig inde i tarmene hos huskatte og andre medlemmer af katte-familien, hvilket har givet anledning til kontroversiel forskning med brug af killinger.

Nu har et forskerhold fra Grenoble Alpes University fundet frem til en teknik, der kan træde i stedet for brugen af killinger. Metoden kaldes gen-redigering og kan få parasitten til at udvikle sig i celler, der dyrkes i laboratoriet. Succesen kaster nyt lys over denne mystiske fase af parasittens livscyklus – og sparer forsøgskattene.

“Det er fantastisk arbejde,” siger Alex Rosenberg, en mikrobiolog ved University of Georgia, Athen, som ikke var involveret i forskningen. “Tidligere kunne vi ikke rigtig se på de stadier af parasitten, fordi de ikke er let tilgængelige. Denne teknik uden brug af dyr åbner et nyt felt for os.”

Forsøgskattene lever blot få uger 
Toxoplasmas livscyklus involverer både en ikke-kønnet fase – omfattende de stadier, der forårsager sygdom – og en kønnet fase i kattetarme. Ikke-kønnede versioner af Toxoplasma er relativt nemme at dyrke i laboratoriet. Men kønnede former er det ikke, hvilket betyder, at forskere har haft svært ved få et fuldstændigt billede af, hvordan parasitten formerer sig og giver anledning til de forskellige stammer, der inficerer mennesker rundt om i verden.

Forskere plejede at fodre killinger med kød fyldt med Toxoplasma og høster derefter de sporelignende parasit-partikler, der bliver udfældet i dyrenes afføring – dog kun i ret kort tid. Forsøgskattene blev derfor aflivet, nogle gange blot et par uger senere, og i øvrigt brændt for at undgå at sprede infektionen.

Brugen af killinger har fået kritik og i 2019 lukkede USAs mest fremtrædende Toxoplasma-laboratorium efter i årevis at have været under kritik for deres katteforsøg. Der er dog fortsat laboratorier, der anvender katte, men det kan den ny opdagelse måske ændre på.

Museforsøg ikke et alternativ 
I et andet forsøg på University of Wisconsin begyndte man at anvende mus. Forskerne behandlede mus med lægemidler og kosttilskud for at gøre dyrenes tarme mere lig kattes tarme. Men metoden var dyr og ikke særlig praktisk. Forskergruppen er stadig i gang med at tilpasse teknikken, men for en person med respekt for dyr er det lige kritisabelt at anvende mus som katte.

Forskerne bag den ny metode vidste, at Toxoplasma bevæger sig fra ét livsstadium til et andet ved at tænde og slukke for forskellige gener. Hvis forskere kunne eftergøre disse ændringer i laboratoriet, ville de være i stand til at ”kreere” toxoplasma uden for en kat. Bedre viden om Toxoplasma-udvikling kan hjælpe forskere med at identificere lægemidler, der standser eller accelererer forskellige stadier af parasittens livscyklus og måske blokere den, så den ikke forårsager sygdom.

Toxoplasma Gondii

er sandsynligvis den mest succesrige parasit i verden i dag. Dette mikroskopiske væsen er i stand til at inficere ethvert pattedyr eller fugl, og mennesker på tværs af alle kontinenter er inficerede. Når en person først er inficeret, bærer denne Toxoplasma for livet. Indtil videre er der ikke fundet et lægemiddel, der kan udrydde parasitten fra kroppen. Og der er ingen vaccine godkendt til brug på mennesker. På verdensplan anslås det, at 30-50% af mennesker er inficeret med Toxoplasma-parasitten.

En australsk undersøgelse afslørede, at én ud af hvert tredje menneske er inficeret med toxoplasma-parasitten. Katte er den primære vært for parasitten, og det faktum at en del katte går frit gør, at smitten spreder sig. Hvis katte i stedet kan bevæge sig frit i en afgrænset, lukket indhegning, men ikke får lov til at gå helt frit omkring, kan man nedsætte spredningen. Hvis græssende husdyr indtager parasitten, så sætter den sig fast i musklen og overlever der, efter at dyrene er slagtet. Mennesker smittes ved at spise dette kød.

AFSLØRING: læs hvad aberne blev udsat for i Elon Musk’ forsøg med hjerneimplantater. Meld dig ind i Forsøgsdyrenes Værn og modtag folderen.
Ja, jeg vil gerne være medlem …

Forskning uden brug af dyr:
se filmen

Er det også hvad du véd om forsøg på dyr? Få ny viden ved at indmelde dig i Forsøgsdyrenes Værn
Ja, jeg vil gerne være medlem …

Der er mange gode grunde til at komme bort fra dyreforsøg. Èn af dem er dyrene…

Hjælp forsøgsdyrene
Giv et bidrag på
MobilePay 55 88 70

Scan koden med din mobiltelefons kamera