forsøgsdyrenes værn

Fugleinfluenza fundet i mælk

..fra amerikanske kvægbesætninger. Nu vil tyske forskere smitte raske malkekøer, og løbende tage prøver fra køernes mælk – en mælk koen producerer til den kalv, den har båret på i 9 måneder, men kalven fjernes fra den efter fødslen, fordi mennesker vil have mælken. To måneder efter koen har født, og fået frataget sin kalv, befrugtes den kunstigt på ny. Man anskuer køerne som “produktionsenheder”.

Fugleinfluenza-virus er fundet i 20% af de pasteuriserede mælkeprøver, som er taget i 9 amerikanske stater.  Mælkeproducenterne har imidlertid vist sig uvillige til at udlevere mælkeprøver, idet de frygter, at oplysninger om eventuelt inficerede mælkeprøver vil skade deres indtjening. Ifølge amerikanske medier, har nogle kvæggårde direkte modsat sig at udlevere prøver. Ifølge forsker i fugleinfluenza, Richard Ebby, så er det årsagen til, at det tyske institut nu vil foretage forsøg med at inficere raske køer.

Den tyske forsker  påtænker at pode næse og mund på køer af begge køn. Så vil de dræbe dyrene efter 4-5 dage, for at se, hvor i kroppen man kan spore virus.  Andre skal leve længere for at se, om de udvikler antistoffer og sluttelig skal der tilføres nye køer for at se, om de bliver smittet af de syge køer. En anden forsker vil udføre forsøg, hvor han indsprøjter virus direkte i alle koens fire patter.

Man frygter, at virussen vil brede sig i endnu flere besætninger i USA, og mælke- og oksekødsproducenterne ser økonomiske tab forude. Igen må man –  hvilket er det tydelige billede, der tegner sig i disse år – konstatere, at jo mere mennesker presser dyrene til et unaturligt liv, desto større er risikoen for, at sygdomme spreder sig.

For lidt og for sent

– det er sådan, mange amerikanske forskere ser det sæt af foranstaltninger, bestilt af det amerikanske landbrugsministerium (USDA), for at bremse det hidtil usete udbrud af H5N1 fugleinfluenzavirus hos malkekøer. Bekendtgørelsen, der trådte i kraft den 29. april, en måned efter de først anmeldte tilfælde, forbyder transport af smittede køer fra stat til stat. Men med virussen, der allerede har inficeret dyr på gårde i mindst ni stater, er “det et greb i luften,” siger evolutionsbiolog Mike Worobey fra University of Arizona.

Det amerikanske udbrud begyndte sandsynligvis allerede i efteråret 2023, ifølge en analyse foretaget af Worobey og kolleger af 202 virale genomer, der blev lagt ud online af USDA den 21. april.

En upubliceret undersøgelse af Andrew Bowman fra Ohio State University og kolleger tyder på, at virussen allerede er meget udbredt. De brugte den ultrasensitive polymerase-kædereaktion (PCR) til at lede efter genetisk materiale fra virussen i 150 prøver af kommerciel mælk fra 10 stater og fandt ud af, at 58 testede positive. “Der er meget mere virus derude, end vi har realiseret,” siger Bowman.

De levende “produktionsenheder”.

Mælkeprodukter testes

U.S. Food and Drug Administration har testet 297 prøver af mælk og mælkeprodukter såsom hytteost og creme fraiche fra 38 stater. Prøver, der testede positive for virussen med PCR, blev derefter indsprøjtet i befrugtede hønseæg for at se, om der kunne dyrkes virus fra det, oplyser Donald Prater, fungerende direktør for Center for Food Safety and Applied Nutrition den 1. maj. Ingen gav levende virus. “Der er et par flere produkter, som vi ville kigge på, bare for at sikre, at vi har en god national prøve.”

En undersøgelse offentliggjort i Emerging Infectious Diseases den 29. april af forskere ved Iowa State University og andre steder kaster mere lys over infektionen hos kvæg. Mikroskopisk analyse af væv fra syge køer viste, at virussen inficerer celler i alveolerne, de millioner af små mælkeproducerende sække i yvere. Det forklarer de meget høje niveauer af virus, der udskilles i mælken, siger forfatterne.

Holdet undersøgte også H5N1-inficerede katte, der blev syge på malkekvægsbedrifter, hvoraf halvdelen døde. Teoretisk set kunne de have opsamlet virussen fra at spise inficerede fugle, men den genetiske lighed mellem katte- og kovirus, og det faktum, at kattene blev fodret med råmælk fra inficerede besætninger, gør det til en langt mere sandsynlig smittevej.

Test af virus i spildevand

En undersøgelse af spildevandsprøver, offentliggjort den 29. april, tyder også på, at virussen er udbredt. Civilingeniør, Alexandria Boehm fra Stanford University og hendes kolleger har testet prøver fra 190 spildevandsanlæg i 41 stater for influenza A, den type, som H5N1-fugleinfluenza-virus og nogle menneskelige influenzastammer tilhører. De så den sæsonbestemte bølge forårsaget af menneskelig influenza aftage i februar, men en ny bølge begyndte i marts eller april ved 44 spildevandsanlæg i 18 stater. Det var uventet.

Holdet analyserede også prøver fra tre spildevandsanlæg i Texas nær kendte mejerianlæg og fandt høje niveauer af en markør for virussen. De mener, at den sandsynligvis kom fra spildevand fra forarbejdningsanlæg til mælk eller oksekød. Agenturet har lanceret et separat testprogram for kødkvæg, der omfatter test af hakket oksekød, der sælges i dagligvarebutikker i berørte stater, og muskelvæv fra syge køer på slagterier.

Influenzavirus binder sig godt til visse celleoverflade-kulhydrater kaldet sialinsyrer, som varierer fra art til art.  Fuglevirus binder sig på ande- og kyllinge-sialinsyrer. Forskere i Danmark har allerede fundet både ande- og humantype-receptorer i mælkekirtlen på en malkeko, som kan gøre den til et naturligt mål for fuglevirussen. Richard Webby, én af den foreløbige undersøgelses forfattere siger, at det er indlysende, at yverne er særligt gæstfrie over for virussen: ” Vi véd allerede, at receptorerne for fuglevirussen er derinde, fordi den vokser som ukrudt”. Forfatterne udtrykker også bekymring for, at køer, ligesom grise, kunne blive influenza-”landingskar”, der skaber nye menneskelige stammer, når fugle- og pattedyrsinfluenza, der på samme tid inficerer et dyr, udveksler gener.

En medarbejder på en kvægfarm i USA er det første konstaterede tilfælde. Det gav sig bl.a. udslag i en kraftig øjenbetændelse. En øjenpodning gav virus af samme genotype, som den der har inficeret køer, oplyser The New England Journal of Medicine.

About us - in English

Der er mange gode grunde til at komme bort fra dyreforsøg. Èn af dem er dyrene…

VISTE DU, AT

Vacciner til menneskebørn testes på… dyrebørn

Hjælp forsøgsdyrene
Giv et bidrag på
MobilePay 55 88 70