Lektor Mie Kristensen, Institut for farmaci, Københavns Universitet   Antallet af patienter med hjernesygdomme er stigende, men desværre er udviklingen af ny medicin til behandling af disse ikke fulgt med. Den overvejende årsag hertil er, at lægemidler som injiceres ind i kroppen har svært ved at trænge over hjernens blodkar (blod-hjernebarrieren), og herved ikke når frem til deres virkningssted i hjernevævet. Derfor er der behov for alternative måder til at levere ellers potente lægemidler direkte til hjernen. Den øvre del af næsehulen repræsenterer en mulig alternativ rute ind til hjernevævet, en rute hvorved blod-hjernebarrieren omgås.   Hovedparten af studier i næse-til-hjerne levering af lægemidler udføres i mus eller rotter, hvis næsehuleanatomi er markant forskellig fra menneskers. Dette resulterer i dårlig præ-klinisk til klinisk translation – og herved irrelevant brug af dyr. Desuden afslører forsøg i levende dyr ikke de bagvedliggende mekanismer for hvordan lægemidlerne transporteres fra næsen til hjernen over det olfaktoriske mucosa (den cellebaserede barriere der adskiller næsehulen fra hjernen). Der mangler dog repræsentative cellekulturmodeller for det olfaktoriske mucosa, som kan give os den mekanistiske viden, der er yderst relevant for udviklingen af nye lægemidler som effektivt kan trænge over denne barriere. F.eks. mangler eksisterende modeller neuroner, som regnes for centrale for absorptionen af lægemiddelstoffer, fra næstehulen til hjernen. Med dette projekt vil vi udvikle en human cellebaseret model repræsentativ for det olfaktoriske mucosa. Dette vil vi gøre, ved at samdyrke en eksisterende human nasal epithel cellelinje med humane stamcellebaserede neuroner og herefter karakterisere modellen morfologisk og funktionelt. Sidstnævnte i forhold til test af relevante hjernespecifikke lægemidlers transport over vores model og herefter sammenholde disse data overfor tilgængelige data fra afsluttede kliniske afprøvninger.   På sigt kan vores model medvirke til en reduktion i antallet af forsøgsdyr, da modellen kan benyttes som screeningsværktøj under udviklingen af nye hjernespecifikke lægemidler til nasal administration.