Dyrefri forskningsmetoder
Der findes et væld af forsøgsmetoder, som ikke involverer brugen af dyr: computer- og matematiske modeller, celle-, vævs-, og organkulturer, epidemiologiske undersøgelser (undersøgelser af mennesker og deres miljø), frivillige forsøgspersoner, ‘organ-on-a-chip’, mikrodosering og kliniske studier. Alternativer til dyreforsøg er et forskningsområde i stærk udvikling – ikke mindst fordi en række forskere verden over finder forsøg på dyr uetiske og upålidelige.
Celle-, vævs- og organkulturer. Så langt tilbage som i 1885 blev det opdaget, at celler kunne holdes i live i vækstkulturer. I dag har teknikker, hvorved man kan få humane celler, væv og organer til at vokse i et laboratorium, gennemgået en utrolig udvikling. Det humane materiale, der danner grundlaget, stammer som oftest fra celler fra operative indgreb. Med de ny metoder kan man studere sygdomme som bl.a. kræft, virus, enzym- og hormonaktivitet, muskler og nervers vævsfysiologi og udføre giftighedstestning.
Organoider er celler fra et helt organ, som man kan få til at vokse i et laboratorium. Hermed skabes en grad af organaktivitet, der kan anvendes i afprøvning af ny medicin. Organoider kan give vigtige informationer om kroppens kompleksitet, og kan medvirke til udviklingen af diagnostiske tests, som er relevante for mennesker. Hver celle i menneskekroppen kan omdannes til en stamcelle i laboratoriet.
Se filmen: https://forsoegsdyrenes-vaern.dk/forskning-uden-brug-af-dyr-2/
Læs mere: https://forsoegsdyrenes-vaern.dk/organoider/
Organ-on-a-chip-teknologien er mikrochips, som indeholder levende menneskeceller, der rekonstruerer organernes funktioner uden for kroppen. Man kan nu fremstille komplekse modeller med et mekanisk system af kunstige luftstrømme og blodstrømme, såkaldte kunstige mikrovaskulære netværk, hvor man kan opbygge og kultivere cellerne og tilføre væske, der holder cellerne i live.
Læs mere og se filmen: https://www.youtube.com/watch?v=8tlHd5pYHOY
• https://forsoegsdyrenes-vaern.dk/sygdomme-pa-en-chip-oje-og-hjerte/
• https://forsoegsdyrenes-vaern.dk/lunge-pa-en-chip-skal-forudsige-laegemidlers-effektivitet/
Videns-database over avancerede dyrefri modeller. EU-Kommissionens referencelaboratorium for alternativer til dyreforsøg (EURL-ECVAM) har udarbejdet en unik videns-database, der indeholder detaljerede beskrivelser af næsten 300 dyrefri modeller, der anvendes til forskning i luftvejssygdomme.
Læs mere: https://forsoegsdyrenes-vaern.dk/luftvejssygdomme-dyrefri/
Computer- og matematiske modeller inkluderer en lang række avancerede programmer, som er tilgængelige for forskere, og som giver mulighed for at studere stoffers mekanismer og forudsige mulige effekter. Nogle programmer er modeller for den menneskelige organisme, helt ned på molekyle-planet, i hvilke nye, potentielle lægemidler kan undersøges. Andre er databaser med oplysninger om kendte kemiske stoffer og deres virkning, som nye stoffer kan blive testet op imod.
Læs mere:
• https://forsoegsdyrenes-vaern.dk/born-med-hjertefejl-drager-nytte-af-matematisk-modellering/
• https://forsoegsdyrenes-vaern.dk/matematisk-modellering-til-erstatning-af-dyreforsog/
Xenotransplantation (hvor man indopererer dyreorganer i mennesker) medfører store lidelser for dyrene og udgør en helbredsrisiko for mennesker. Nye vævsteknikker vil resultere i sikre alternativer. Stamceller fra ikke-udviklede fostre, fra blod, fedt eller knoglemarv, kan man få til at udvikle sig til næsten enhver slags væv. Derudover kan en patients eget væv udtages og dyrkes for derefter at blive transplanteret tilbage i patienten, hvorved man undgår problemer med afstødning, som er den primære komplikation ved transplantation, og som i allerhøjeste grad ses ved indoperering af dyreorganer i en menneskekrop.
Bioteknologiske fremskridt har bl.a. åbnet op for teknikker til afløsning af dyreforsøg i sikkerhedstestning af kemikalier.
Kliniske studier er undersøgelser af sygdomme hos patienter, for at klarlægge karakteristika, symptomer og mulige årsagssammenhænge. Som et resultat heraf kan der udvikles nye behandlingsmetoder.
Frivillige forsøgspersoner medvirker til studiet af mennesket og er af vital betydning for medicinske fremskridt og til at forstå menneskelige forhold. Frivillige forsøgspersoner kan anvendes i medicinske forsøg; de kan spille en rolle i psykiatri- og psykologiforskning, og de er vigtige i bedømmelsen af kosmetiske ingrediensers mulige irritation og af giftige stoffer i atmosfæren.
Undervisningsprogrammer- og modeller anvendes til træning og undervisning af kommende læger og dyrlæger. Det kan f.eks. være programmer, der simulerer organfysiologi, f.eks. hjerte-, åndedræts- og nyrefunktion. Også nervecellers reaktion på skader eller sygdom kan efterlignes matematisk. Der findes programmer med ”virtuelle mennesker” som kan bruges i studiet af kroppens anatomi, i kirurgisk træning og til studier af væv, såvel som der findes programmer, der kan erstatte øvelser med dissektion af dyr. Derudover findes der modeller der, f.eks. inden for veterinærstudiet, kan anvendes ved indøvning af røntgenoptagelser, blodprøvetagning, indlæggelse af katetre, slanger m.m.
• https://forsoegsdyrenes-vaern.dk/kunstig-hund-sparer-hundeliv/
Epidemiologi er studiet af sygdom og dens spredning. Til eksempel skyldes opdagelsen af, hvorledes Aids spredes, og begrænsningen heraf, alene epidemiologiske studier og ikke forsøg på dyr. Epidemiologi har afsløret sammenhængen mellem forskellige former for kræft og kemikalier, rygning, radioaktiv stråling, fedt-/sukkerholdig mad, m.m. Fedt- og saltholdig mad, stress og mangel på motion véd vi i dag er faktorer, der kan føre til blodpropper. Denne forståelse skyldes også epidemiologiske studier.
Læs mere:
https://forsoegsdyrenes-vaern.dk/dyrefri-metoder/forebyg-livsstilssygdomme/
Mikrodosering er en ny teknik til at studere et lægemiddels adfærd i mennesker, som frivilligt har meldt sig til at deltage. Metoden bygger på administration af mikrodoser. En mikrodosis er en dosis så ekstremt lav (“sub-terapeutisk”), at den ikke giver farmakologisk effekt. Doserne er dog høje nok til, at det cellulære respons kan observeres og undersøges nærmere.
Læs mere om Dyrefri forskningsmetoder:
Avancerede beregninger der udføres i store kemikaliedatabaser kan forudsige et nyt kemikalies giftighed bedre end ved testning af kemikaliet i et forsøgsdyr.
Læs mere...
Mikrodosering er en ny teknik til at studere virkningen af lægemidler i mennesker. Den udføres gennem administration af doser så lave (sub-terapeutiske), at de ikke har som formål at give farmakologisk effekt. En dosis er defineret til at være 1/1000 af den dosis af lægemidlet, der forventes skabe farmakologisk effekt, og må ikke overstige den maksimale grænse på 100 mikrogram. Fordi dosis er så lav, er muligheden for bivirkninger lig nul. Mikrodoserne er dog høje nok til at det cellulære respons kan observeres og undersøges nærmere. Det giver mulighed for at se omsætningen og fordelingen (farmakokinetikken) af et potentielt lægemiddel, men stort set uden risiko for bivirkninger.
Læs mere...
Rekombinant DNA-teknik med simple værtsorganismer som bakterier og gær anvendes til mange formål, bl.a. fremstilling af DNA-molekyler til forskningsbrug samt produktion af proteiner og andre stoffer i medicinalindustrien og andre bioteknologiske virksomheder. Ved at overføre gener fra mennesket til bakterier eller gærceller kan man få disse til at producere menneskelige proteiner, der kan anvendes som lægemidler, fx insulin og væksthormon.
Læs mere...
Der findes computermodeller for den menneskelige organisme, helt ned på molekyle-planet, imod hvilke nye potentielle lægemidler kan testes. Der findes og videreudvikles også enorme databaser med oplysninger om grupper af kemiske molekylers egenskaber og virkning, som nye stoffer kan blive testet op imod.
Læs mere...
iPS står for “Induceret pluropotent stamcell”. Stamceller er celler, som kan udvikles og specialiseres til at fungere som en hvilken som helst type celler i kroppen. ”Pluropotent” betyder også, at den har potentiale til at udvikle sig til enhver type af celle, præcis som en embryonal celle (nyligt befrugtet æg). Men forskellen mellem en celle fra et befrugtet æg og en iPS-celle er, at iPS-cellen er skabt udfra almindelige menneskeceller – for eksempel hudceller.
Læs mere...
Matematisk modellering er et gammelkendt fænomen og et standardværktøj for ingeniører, der bruger matematiske modeller til at simulere komplekse dynamiske systemers forløb, inden de prøves af i virkeligheden. De seneste par årtier har matematisk modellering også vundet indpas indenfor medicin og fysiologi, hvilket er særdeles interessant i forhold til dyreforsøg.
Læs mere...
Mikrofluidik chip er et par centimeter store plastfliser med kanaler, hvor luft og væsker kan passere. Menneskelige celler (fra iPS-celler) tilsættes til en mikrofluidik chip, der har luftstrøm og væskestrøm, for at skabe en kompleks model af hvordan eksempelvis lunge, hjerte, eller tarme egentlig fungerer. Disse modeller af menneskelige organer kaldes ”organ-on-a-chip”.
Læs mere...
I 2006 blev Nobelprisen i medicin givet til Andrew Z. Fire og Craig C. Mello for deres opdagelse af en proces til at slukke et gen i en celle ved hjælp af en metode kaldet RNA-interferens (RNAi).
Læs mere...
Tusinder af mus, kaniner og hunde bruges til at teste hvert nyt lægemiddel. Én af de ting man undersøger, inden et lægemiddel kommer i handelen, er hvorledes lægemidlet optages i kroppen. Et middel kan have nok så gode egenskaber, men hvis det ikke absorberes i kroppen, er det ubrugeligt som lægemiddel. Testning af absorption sker almindeligvis på forsøgsdyr, men ved Uppsala universitet fundet en metode, som kan erstatte absorptionstests på dyr.
Læs mere...
Et samarbejde mellem to engelske læger ser ud til at ville kunne spare forsøgsdyr for store lidelser. Med støtte fra den engelske Lord Dowding Fund har to forskere udviklet en teknik, hvormed man kan måle nervecelle-aktiviteten i den menneskelige hjerne, uden at foretage indgreb. Teknikken kaldes Synthetic Aperture Magnetometry (SAM) og er udviklet af Dr. Qasim Aziz fra Hope Hospital og Dr. Paul Furlong fra Aston University.
Læs mere...
Ehrlich ascites tumorceller er den mest anvendte model-celle til studier af, hvorledes pattedyrceller regulerer deres størrelse og hvorvidt de skal dele sig eller gå til grunde. Ehrlich-cellen dyrkes traditionelt i bughulen på mus. Ved denne dyrkningsmetode afliver man hver uge mus for at overføre cellerne til nye mus. Når cellerne siden skal bruges til forsøg, aflives musen ved dislokation af halshvirvlerne. Det har indtil for nylig været anset for umuligt at holde Ehrlich ascites tumorcellerne i in vitro-kultur.
Læs mere...
