Dyrefri testmetoder
Ufatteligt mange dyr verden over lader livet i forbindelse med testning af produkter. Det kan f.eks. være husholdnings- og (udenfor EU) kosmetiske produkter, træbeskyttelsesmidler, maling, ukrudtsmidler og mange flere. Men der er sket store fremskridt inden for moderne teknologi. Det har resulteret i nye testmetoder, som er mere sikre, troværdige og nyskabende.
De nye metoder sparer ikke alene forsøgsdyr – de giver ofte de ønskede data på kortere tid og med færre udgifter end ved brugen af traditionelle dyreforsøgsmetoder. Også selvom en enkelt alternativ testmetode ikke kan erstatte et dyreforsøg, så kan et firma i stedet anvende et batteri af alternative metoder. Det sparer dyreliv og giver samtidig sikre data. En producent kan over for myndighederne også henvise til lister over allerede kendte, sikre stoffer, såvel som til historiske data for det pågældende stof, som bl.a. fortæller om stoffets kemiske struktur. Endelig er kliniske studier med mennesker en accepteret og værdifuld måde at teste et produkt på.
Nogle af de mest anvendte testmetoder ved produktafprøvning uden brug af dyr:
Agarose Diffusions Metoden anvendes til at bestemme giftigheden af plastic og andre syntetiske materialer, som bl.a. anvendes i medicinsk udstyr, der kommer i kontakt med menneskevæv. Testen udføres ved at humane celler og en lille smule af testmaterialet anbringes i en beholder, hvor de to dele holdes adskilt af et tyndt lag agarose (udtræk af vandplanten agar). Hvis testmaterialet virker irriterende, vil der dannes en rand af døde celler rundt om teststoffet.
Computer- og matematiske modeller kan forudsige et stofs irritation på basis af fysiske og kemiske strukturer og indhold.
EpiDerm og SkinEthic anvender normale celler, eksempelvis fra omskårne drengebørns forhud. Cellerne dyrkes og vokser til tredimensionelt væv, som kan anvendes til testning af hudirritation, til absorptionsstudier og til basal forskning i hud.
EpiOcular anvender væv fremstillet ligesom ovennævnte, men af en karaktér, som er mere sammenlignelig med cornea, hornhinden, som er det yderste lag, der dækker øjet.
Epipack Testen anvender lag af klonede, humane hudceller til at vurdere menneskets reaktion på et hudirriterende stof.
Irritection Assay anvender et protein-fremmende system til at vurdere irritation. De ændringer fremmede stoffer forårsager, er en indikation af en potentiel irritation for øje- og hudvæv.
Skintex anvender græskarskal i efterligningen af menneskehuds reaktion på et potentielt hudirriterende stof.
Testskin anvender menneskehud dyrket i sterile plasticbeholdere og har samme anvendelsesområde som ovenstående.
Læs mere om dyrefri testmetoder:
Alternativer til dyr i militærtræning
De bedagede skydeøvelser på grise finder fortsat sted i Danmark trods et utal af alternativer, som anses for fuldt tilfredsstillende i andre lande. Læs om de mange modeller, som benytter de nyeste teknologier for at illudere de situationer, som opstår i bl.a. krigssituationer.
Ames-test til at måle mutagenicitet
Ames-test til at måle mutagenicitet I denne test anvendes bakterier til at teste, om et stof skader DNA’et (DNA er lange molekyler, der bærer vore
Dyrefri test for hud- og luftvejsallergier
Dyrefri test for hud- og luftvejsallergier En svensk forskergruppe på afdelingen for immunteknologi på Lunds universitet under ledelse af docent Malin Lindstedt, har i en
Computermodeller
Computermodeller Computermodeller kan forudsige et stofs irritation. Der findes computermodeller for den menneskelige organisme, helt ned på molekyle-planet, imod hvilke nye potentielle lægemidler kan testes.
Dyrefri testning af solbeskyttelsesmidler
Dyrefri testning af solbeskyttelsesmidler Celletest erstatter dyr ved testning af fototoksicitet En testmetode uden brug af forsøgsdyr, som anvendes til afprøvning af fototoksiciteten af kemiske
Dyrket hornhinde til test af øjenirritation
Dyrket hornhinde til test af øjenirritation Et stofs potentiale til at fremkalde øjenirritation kan testes med metoderne EpiOcular™ og SkinEthic’s øjenirritationstest. Begge metoder anvender væv, som
Giftighedstest: Agarose Diffusions-metoden
Giftighedstest: Agarose Diffusions-metoden Agarose Diffusions Metoden anvendes til at bestemme giftigheden af plastik og andre syntetiske materialer, der kommer i kontakt med menneskevæv. For eksempel
Giftighedstesten MARA
Giftighedstesten MARA For nogle år siden blev en ny og effektiv metode til at undersøge kemikaliers giftighed uden dyreforsøg præsenteret ved Karolinska Instituttet i Sverige.
Laboratoriedyrket hud erstatter forsøgsdyr
Laboratoriedyrket hud erstatter forsøgsdyr Hud dyrket i laboratoriet kan erstatte brugen af dyr i medicin- og kosmetiktestning, siger et hold af britiske forskere, som netop
Nerveceller til test af mild øjenirritation
Nerveceller til test af mild øjenirritation I over 70 år har man undersøgt akut toksicitet (giftighed) med brugen af Draize øjenirritationstest. Denne test sker ved
Placenta til test af skadelige stoffers passage
Placenta til test af skadelige stoffers passage I moderkagen sker der transport af stoffer mellem moderen og barnet. En del stoffer kan dog ikke transporteres
Testning af hudirritation
Testning af hudirritation Traditionelt har testning med formål at forudsige toksicitet og ætsning fra kemikalier og andre substanser involveret anvendelse af dyr. Men i dag
Virtuel lever til testning
Virtuel lever til testning På den årlige konference i American Association for the Advancement of Science i Chicago, USA, blev der i februar 2014 præsenteret
Matematiske modeller
Matematiske modeller Matematisk modellering er et gammelkendt fænomen og et standardværktøj for ingeniører, der bruger matematiske modeller til at simulere komplekse dynamiske systemers forløb, inden